Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank kan levere halvdelen af markedsværdien tilbage spår UBS

8/6 08:05

Danske Bank har i kølvandet af præsentationen af bankens nye finansielle mål på onsdagens kapitalmarkedsdag fået løftet sit kursmål til 211 kr. fra 194 kr. af det schweiziske finanshus UBS.

Den danske storbank har potentiale til at levere cirka 50 pct. af markedsværdien tilbage til aktionærerne i form af udbytter og aktietilbagekøb i perioden frem til og med 2026, vurderer finanshuset i et analysenotat.

- Efter vores opfattelse har Danske Banks ledelse gjort et godt stykke arbejde med at skitsere sin strategi efter hvidvaskningsforliget, skriver UBS, der gentager anbefalingen "køb".

Finanshusets analytikere opdaterer modellen og øger estimaterne for indtjeningen per aktie med 2 pct. i 2023, 8 pct. i 2024 og mere end 20 pct. i 2025 og 2026.

I de to sidste år er løftet større som følge af et lavere antal aktier kombineret med en højere nettorenteindtægt.

Danske Banks mål for udbyttet i perioden 2023-2026 er på den øvre del af spændet på 40-60 pct. af resultatet.

Det er lavere end UBS' tidligere forventninger, men det bliver mere end opvejet af et ventet aktietilbagekøb på 8 mia. kr. om året i perioden.

- Alt i alt forventer vi nu, at Danske Bank vil give et afkast på 68 mia. kr. frem til 2026 eller 49 pct. af markedsværdien. Vi ser en opadrettet mulighed for disse tal og vurderer, at hvis Danske når sine mål, og vi ikke ser nogen regulatorisk modvind for de risikovægtede aktiver, kan det kumulative kapitalafkast blive 80-90 mia. kr., vurderer UBS.

Danske Bank -aktien endte onsdag med et plus på 8,0 pct. til 160,65 kr.,

.\\˙ MarketWire