Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pandora-konkurrenten Signets nedjusteringer river begge aktier med ned

8/6 15:51

Pandoras amerikanske smykkekollega Signet nedjusterer sin salgs- og indtjeningsprognose i forbindelse med regnskabet for det forskudte første kvartal.

På børsen i USA sendes Signet-aktien kraftigt ned med næsen 10 pct., og Pandora er trykket til bunds i C25-indekset efter et fald på 4,5 pct. til 549,60 kr. Det skal sammenlignes med en kurs på 580 kr., før regnskabsmeddelelsen fra den amerikanske kollega ramte handlernes skærme.

- Vi ser meddelelsen som negativ i relation til Pandora, da nedjusteringen blandt andet begrundes med et svagere smykkemarked i USA, der nu forventes at falde mere end tidligere, vurderer Janne Vincent Kjær, analysechef i Jyske Bank.

Hun mener dog ikke, at Pandora vil blive ramt i ligeså udstrakt grad.

- USA udgør 30 pct. af Pandoras salg og er derfor et vigtigt marked for Pandora, men vi ser dele af nedjusteringen som et resultat af et svagt salg af forlovelsesringe, der udgør næsten 50 pct. af Signets salg. Dette bør ikke i samme grad ramme Pandora, da de ikke er eksponeret mod dette segment.

For regnskabsåret 2023/24 venter Signet nu at nå et samlet salg på 7,10-7,30 mia. dollar mod tidligere ventet 7,67-7,84 dollar og analytikerkonsensus på 7,72 mia. dollar.

Presset indtræder allerede fra det igangværende andet kvartal, hvor salget ventes at nå 1,53-1,58 mia. dollar, hvilket er betydeligt under analytikerkonsensus på 1,74 mia. dollar.

- Vores opdaterede prognose afspejler en nylig opbremsning, der har varet ved ind i andet kvartal, herunder en blødere end forventet Mors Dag, stigende makroøkonomisk pres på forbrugerne på flere prispunkter og dybere konkurrencemæssige rabatter, siger finans- og strategidirektør Joan Hilson i regnskabet.

Prognoserne bygger på forventningerne om et større end tidligere ventet årligt fald i den amerikanske smykkeindustris indtægter på midt-encifrede procentsats, drevet af påvirkningen fra makroøkonomiske faktorer på privatforbruget og den fortsatte ændring af forbruget.

.\\˙ MarketWire