Danske Bank får hævet kursmålet til 200 kr. af tysk storbank
9/6 06:34
Danske Bank har fået hævet kursmålet til 200 kr. fra 190 kr. hos Deutsche Bank.
Det fremgår af Bloomberg News.
Anbefalingen "køb" gentages.
Bankaktien steg torsdag 0,6 pct. til 161,55 kr.
Danske Bank holdt onsdag investordag, hvor banken kom med en række finansielle mål for 2026 og dertil meddelte, at den vil gå ud af privatkundemarkedet i Norge for i stedet at fokusere på erhvervs- og institutionelle kunder.
Særligt positivt var det også, at banken nu vil genoptage udbetaling af udbytte, der har været sat i bero som følge af hvidvaskskandalen.
Danske Bank venter at udbetale "mindst" 50 mia. kr. i udbytte over de næste fire år.
.\\˙ MarketWire