Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian-konkurrenter får anbefalet RSV-vaccine til børn af FDA-panel

9/6 06:34

Astrazeneca og Sanofi har torsdag fået anbefalet deres fællesudviklede RSV-vaccine til brug hos børn af et panel af rådgivere under den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, Food and Drug Administration.

Det skriver Bloomberg News.

De i alt 21 rådgivere anbefalede enstemmigt anvendelsen af RSV-vaccinen på både nyfødte og spædbørn. Rådgiverne fremhæver særligt vaccinens sikkerhedsprofil.

- Den store vigtighed ved en sygdom, der rammer næsten alle børn inden toårsalderen - sygdommens påvirkning på deres familier, på børnene selv og på sundhedsvæsnet - gør alle et produkt som dette meget vigtigt, siger panelmedlemmet Douglas Diekema ifølge Bloomberg News.

- Jeg var overbevist af effektivitetstallene, og jeg blev beroliget af sikkerhedsdataene, fortsætter han.

Selv om panelernes anbefaling ikke er bindende, plejer de amerikanske myndigheder som oftest at følge rådgivernes vurdering.

RSV-vaccinen er allerede godkendt i Storbritannien, EU og Canada.

.\\˙ MarketWire