NKT-rival stiger markant efter positive aktieanalyse
12/6 12:55
Aktien i den franske kabelkoncern Nexans stiger på børsen i Paris mandag med 8,2 pct. til 78,90 euro.
Det sker i kølvandet af en analyse fra Bank of America, som har dobbelt opgraderet anbefalingen af aktien fra "underperform" til "køb".
Opjusteringen begrundes med selskabets eksponering mod stigende investeringer i elnettet - og henset til attraktiv værdisætning af aktien i forhold til potentialet.
Bankens analytiker George Featherstone mener, at Nexans er den meste direkte vej til at satse på de stigende investeringer i elnettet, og ifølge ham handles aktien med en rabat på 40 pct. i forhold til sektoren.
Kursmålet er sat til 100 euro, hvilket indikerer et potentiale på 26,8 pct. i forhold til den nuværende kurs.
På børsen i København ligger NKT 1,2 pct. højere i 401 kr., og den tredje store europæiske kabelvirksomhed, italienske Prysmian, stiger 3,1 pct. på børsen i Milano.
.\\˙ MarketWire