Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Alternativet til aktier er blevet mere attraktivt vurderer Nykredit

12/6 16:08

Alternativitet til aktier er blevet mere attraktivt og derfor opretholdes aktier på "undervægt".

Det skriver Nykredits chefstrateg Frederik Engholm i finanshusets sommer-update.

Hen henviser blandt andet til forventningen om renter på nuværende niveau eller en tand højere i år, hvilket medvirker til Nykredits vurdering af, at den præmie man får for at eje aktier for lav.

- Alternativer er simpelt hen blevet mere attraktive i en grad, som aktierne ikke kan matche, skriver Nykredit, der dog dog rokerer lidt i sektoruniverset ved at tage mere cyklisk ind og mindre vækst.

Den globale økonomiske udvikling er stadig omgærdet af en atypisk stor usikkerhed, skriver Nykredit med henvisning til, at de seneste 12-15 måneder har budt på det kraftigste pengepolitiske stramningsforløb i årtier.

Indtil videre har konsekvenserne ikke udfoldet sig helt, men som kollapset i flere amerikanske regionalbanker bevidner, så kan der komme flere pludselige uventede effekter.

Der er dog også en række forhold, der har overrasket positivt, pointerer Nykredit, der blandt andet peger på, at Europa har haft held med en varm vinter og dygtighed med en fleksibel omstilling af gasimporten, hvilket har afværget en større energikrise.

Derudover peges også på, at både den amerikanske og den europæiske økonomi har været bedre end forventet til at modstå stramningen af de finansielle vilkår.

- Det efterlader os med et bedre cyklisk billede end frygtet, hvor både USA og eurozonen undgår et større fald i aktiviteten, skriver Nykredits chefstrateg, der fortsætter:

- Men det giver på den anden side anledning til, at centralbankerne kan se sig nødsaget til at lægge endnu flere kræfter i at få inflationen bragt ned.

Arbejdsløsheden er tæt på historiske lavpunkter i det meste af Vesten, hvilket medfører, at Nykredit venter yderligere stramninger og en relativ træg lempelsesproces i 2024, fremgå det.


.\\˙ MarketWire