Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier:/Renter: Rentestigning giver aktiemodstand


102665 ProInvestorNEWS 6/4 2022 07:46
3
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet.

Den amerikanske markedsrente steg, og trak USD med op og sænkede aktierne. Vi nærmer os (faretruende) 3,0 % for den 10 årige amerikanske rente!

Den amerikanske 10 årige rente er steget markant indenfor det seneste døgn
Det skyldes ikke mindst, at FED medlem Lael Brainard i går udtalte, at FED bør begynde nedskalering af sin balance i maj
Det er ikke kun stigende FED Funds, som presser renten, men også udsigten til at FED skal skrumpe sin balance og tilbagesælge obligationer, som giver rentestigninger og presser oblgationskurserne.
Rentestigningen trak USD med op, og aktuelt koster 1 USD her til morgen 6,83 DKK
Samtidig gav de stigende renter en større kursnedgang og Nasdaq Composite faldt med mere end 2 %



Hvor meget rentemodvind kan investorerne holde til?

Indtil videre har aktierne taget rentestigningerne overraskende roligt. Ikke i den forstand, at investorerne ikke har reageret, men i betragtning af hvor markant bevægelserne har været og udsigt til "noget mere" er aktieinvestorerne indtil videre, og alt i alt forblevet relativ "rolige". Hvor meget mere rentemodstand kan investorerne holde til, er et af de centrale spørgsmål, som det er værd at holde øje med



Det renteblæser mest i USA

I Europa har der også været rentestigninger, men temaet på vore breddegrader er samtidig i meget høj grad også de vækstmæssige effekter af krigen i Ukraine. Rentestigninger i bl.a. Danmark er også et tema, men på vægtskålen og her og nu vejer de høje energipriser og krigen lidt højere. Det kan ændre sig





Dansk life science i læ af USD stigning

De danske aktier har de seneste dage klaret sig fornuftigt. Det skyldes ikke kun et dansk "grønt" comeback i Vestas/Ørsted, men også at de danske life science selskaber, som bl.a. Novo Nordisk ligger i ly af markedsuro. Dels fordi life science er lidt immune overfor rentestigninger, og dels fordi stigende amerikanske renter trækker USD op. USD er langt den vigtigste faktureringsvaluta for de danske life science selskaber




Figur 1: Den amerikanske 10 årige rente

Kilde: CNBC




6/4 2022 15:31 vestasfan 0102671



Hvorfor kommer denne modvægt mod finans, (banker m.m.), ikke, når renten stiger? Hvorfor falder ex. Danske bank på dette - anyone?



6/4 2022 15:40 ProInvestorNEWS 1102672



Bliv medlem af vores Danske Bank Aktionærer på FB :−). Datatilsynet har bla. politianmeldt DB - bøde op til 10 mio kr.



TRÅDOVERSIGT