Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tesla: Derfor blev jeg overbevist


122775 ProInvestorNEWS 29/10 2024 06:45
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet


Jeg har prøvet mange gange, men det er ikke lykkedes. Så nu giver jeg op, lader mig overbevise og tænker på hvad der kan ske på den anden side af "om mange år". Alle lamperne blinker på samme tid, men en blinker mere end andre.



Vilkår gælder for alle

I sidste uge afleverede Tesla sit 3. kvartalsregnskab. Investorerne var naturligt nok forbeholdne forud. Det skyldes i et vist omfang de vilkår, som gælder. Også for Tesla. Forbrugerne er lidt tilbageholdne med at købe nye biler. De tænker på overgangen fra diesel/benzin til el. På udviklingen i brugtpriserne. Batteriernes levetid, holdbarhed, vægt, innovation, "range" og meget andet og måske også lidt på modstanden mod elbiler.



Ujævnt 2024

Tesla har i 2024 leveret lidt ujævnt. Året startede med en ambition om 2 mio., men slutter med et håb om mere end 1,8 millioner leverede biler. Hvis 4. kvartal altså byder på en vækst på mere end 5 % over sidste års 484.507, og bringer totaltallet over 514.935. I så fald vil 2024 byde på den mindre vækst for året, som for blot nogle få måneder siden synes at være meget vanskelig på grund af for meget modvind fra for mange sider.



Advarselslamper

Det har heller ikke skortet på advarselslamper om et skuffende 2024 for elbilssalget. Mod slutningen af kvartalet var der igen biltilbud, og det var helt naturligt at forvente, at kvartalet kunne været kommet i hus med 462.890 leverede biler godt hjulpet på vej af lavere priser, som samtidig ville blive ved med at spise af kvartalets bruttomargin. Det skete ikke eller kun i meget begrænset omfang.



Paralyserede konkurrenter

Imens har investorerne ikke kunne undgå at lægge mærke til konkurrenter med udfordringer. Stellantis (Fiat, Chrysler, PSA), Volkswagen, BMW og i sidste uge også Mercedes har alle meldt om udfordringer med indtjening drevet af de omtalte og velkendte forbehold.

Fra Kinasiden har vi konkurrenter, som er "født elektriske"; som måske/formentlig får penge med hjemmefra i form af billige lån eller andre statslige subsidier. Udfordringer er der nok af.

Samlet set var forventningerne at Tesla ville være udfordret og at indtjeningen i bildelen i et vist omfang afspejler de forhindringer, som vil være naturlige.

Virkeligheden var dog en noget anden og langt mere positiv. Investorerne var begejstrede, og mens aktien i eftermarkedet blev indikeret op med 12 %, blev slutresultatet en stigning på noget nær det dobbelte: 22 %. Vildt.

Var regnskabet fremragende og differentierende. For mig, ja.



Stjerne regnskab

Der var flere faktorer som gjorde udslaget i regnskabet. Nogle af dem er naturligvis til diskussion. Fordi det drejer sig om Elon Musk og hans fremtidsvisioner; om hans ide om at antal solgte biler til næste år vil udvise vækstrater på 20-30 %. At der kommer selvkørende biler i meget stor og kommercielt antal i løbet af nogle år.

Men en ting kan man ikke tage fra Tesla. Deres evne til at tjene penge på det som ingen andre kan gøre eller ikke kan gøre i samme omfang. Bruttomarginalen steg til 19,8 %, og jeg blev nærmest lidt blæst bagover. Hold da op og fast. Bilpriserne kan være på vej ned og under pres, men produktionsøkonomien og skalaen gør det den skal.



Prisfastsættelsen er som den er

Tesla er for mig at se indiskutabelt for højt prissat på det, som man kan se og regne på. De som regner den hjem og mere til, strækker og trækker i udviklingen, fordi de er positive. Min konklusion er: Prisfastsættelse betyder mindre og driver ikke aktien.

Elon Musk kan det som ingen andre kan. Han er kontroversiel på alle måder. Han er en ener. En enfant terrible, som med sine udsagn og holdninger skiller vandene.



Bliver Musk og Tesla hvirvlet ind Donald Trump?

Tror jeg hans engagement fortsætter? Det er der gode muligheder for. Bliver han politisk hvirvlet ind i Donald Trump? Jeg ved det ikke. Kan det være en hæmsko? Sagtens. Er det børsnoterede Tesla meget mere end blot og først og fremmest Elon Musk? Godt spørgsmål. Jeg tror det.

Efter jeg så regnskabet og de udfordringer, som konkurrenterne, eksklusive kineserne, som er "født elektriske" har, er jeg blevet overbevist om potentialet.



Prisfastsættelse betyder mindre..

Det handler ikke om pris(fastsættelse)en. Det handler om at kunne. At være foran og ikke mindst om at investorerne ikke bekymrer sig om prisen. De køber som bekendt ikke en vare og en aktie i dag fordi den er billig, men fordi de tror den stiger i morgen. Omvendt sælger de heller ikke en aktie fordi den er dyr, men hvis de frygter den falder i morgen.



Tro flytter bjerge og aktiekurser

Jeg ved ikke i hvilket omfang de selvkørende biler kommer; og hvornår. Eller hvor meget Tesla kan gøre indenfor energilagring, ude i rummet eller andre ting. Tro kan flytte bjerge og også aktiekurser.



Tesla Die-hard

Jeg er ikke en "Tesla-die-hard", men jeg tror på projektet, og ser bort fra prisfastsættelsen. Tesla har en økonomi, som hvis de kan køre videre i den nuværende gænge og med planerne selv kan bestemme i et vist omfang. De skal ikke spørge aktiemarkedet om flere penge. De er selvfinansierede, og det er meget vigtigt. Skulle det alligevel blive nødvendigt at trække på "aktiekreditten", vil det også være muligt uden at det bliver udvandende på grund af den høje aktiekurs.

TSLA




TRÅDOVERSIGT