Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
På overfladen synes alliancen mellem Donald Trump og Elon Musk at være intuitiv men også en med udfordringer. Meget kan ske og selv om Donald Trump sejr er mulig, er den langtfra givet. Vil Donald Trump takke Elon Musk i givet fald ved at sende kinesiske elbiler ud af USA eller i det mindste kræve, at de biler som skal sælges i USA, 100 % skal produceres i USA?
Vinder præsident Trump flertallet i Kongressen?
Intet er endnu afgjort, men her onsdag morgen tyder det meste på, at Donald Trump bliver præsident OG at der meget vel kan blive et rødt flertal i kongressen med både et republikansk senat og Repræsentanternes Hus. Altså et absolut rødt flertal
Elon Musk anbefaler Donald Trump
Elon Musk har meget klart tilkendegivet, at han bakker op om Donald Trump som USA's kommende præsident. Det skyldes ikke mindst hans fokus på og ønske om 1)Mindre indflydelse i Washington og 2)at det amerikanske budgetunderskud er på en farlig kurs.
Faretruende budgetunderskud og gældsætning
Mens det første kan diskuteres, er det sidste indiskutabelt korrekt. Den amerikanske vækst har været og er fortsat markant understøttet af meget store budgetunderskud, som øger gældsætningen i et tempo, som giver bange anelser.
Ignorance er dyrt i flere henseender
Politikerne gør klogt i ikke at bagatellisere de økonomiske udfordringer og gøre noget ved det inden de finansielle markeder og investorer sender en økonomisk "hilsen" med stigende risikopræmie til følge.
Husker du den finansielle kindhest til Liz Truss i 2022?
Et eksempel på det var da de engelske statsrenter bevægede sig en hel del under den meget korte periode med Liz Truss som premierminister i 2022. Finansiel usikkerhed skal undgås. Hvis investorerne opfatter, at udviklingen er kommet bagefter kurven, kan det koste dyrt og være en skruetvinge, som er svær at komme ud af.
Statslig slankekur på 4 gange dansk BNP og 10 gange dansk eksport
Elon Musk har erklæret, at han gerne vil assistere med at fjerne 2000 mia. USD fra det amerikanske budgets udgiftsside. Til sammenligning svarer det til ca. 4x det danske bruttonationalprodukt og mere end 10x værdien af den danske eksport. Det er uanset hvordan man vender og drejer den vinkel et ekstremt stort tal.
Hvad binder Trump og Musk sammen?
Donald Trump tror på olie og gas; benzin- og diesel drevne biler. Elbiler derimod er ikke hans livret. Derfor er det umiddelbart svært at se, hvordan det binder Trump/Musk sammen udover deres ego og behovet for færre amerikanske statsudgifter og "Mindre Washington"?
Toldmur på størrelse med længden af den kinesiske mur?
Måske kan fællesnævneren være en toldmur af hidtil usete dimensioner mod Kina. Vi har ikke hørt om det, men det vil ikke være totalt udelukket, at "tak for hjælpen" til Musk kan ledsages med en toldmur til det amerikanske marked for elbiler fra Kina, som er ligeså høj, som den kinesiske mur er lang.
Kinas modtræk?
Hvis Trump vil beskytte amerikanske arbejdspladser; også i elbilindustrien kan det få en effekt, hvor nettoeffekten bliver markant dyrere elbiler. En USA afgift af hidtil usete dimensioner, vil naturligt få kineserne til at handle, men hvad kan de gøre mod Tesla biler, som bliver produceret i Kina til de kinesiske marked?
Fra Made in China til Made in Europe?
Det "naturlige svar" kan være, at kineserne i meget stort omfang vil/bliver nødsaget til at etablere produktion i USA til de biler, som de vil sælge i USA og efterfølgende også i Europa. Samtidig vil en meget stor Kina told formentlig også komme til at strejfe europæiske produkter; herunder biler som ikke produceres i USA.
Slut med faldende elbilspriser?
Højere told kan føre til dyrere importerede biler og mindske prispresset på indenlandsk producerede biler. Nettokonsekvensen kan blive dyrere biler for forbrugerne; også i Europa og Danmark.
Skruer Donald Trump op for toldsatserne?
Konsekvenserne af en Trumpsejr for den globale handel kan blive ret stor; især på bilområdet. Elbiler kan blive dyrere, konkurrencen mindre. Hvis altså der skal blive plads til at sige tak for støtten til Elon Musk, mens Donald Trump stadig synes benzin og dieselbiler både er nutidig og fremtiden; i hvert fald de næste 4 år. Det kræver dog formentlig at tolden bliver meget større end det som er aktuelt.
Forventet Tesla volatilitet
Der er flere og gode grunde til at forvente, at Tesla aktien vil være hyper mobil efter valget. Der sker ikke meget store politiske ændringer i dagene efter valget, men ret hurtigt vil politikerne begynde at forventningsstyre den globale befolkning på, hvad der er ambitionerne i 2025 og fremadrettet