Medicinalpriserne i USA er høje sammenlignet med andre lande af flere grunde:
1.Fravær af prisregulering: I modsætning til mange lande, hvor regeringer forhandler eller fastsætter priser på medicin, har USA et markedsbaseret system, hvor medicinalfirmaer selv bestemmer priserne. Dette fører til højere priser, da firmaerne maksimerer profit.
2.Høje udviklingsomkostninger: Medicinalfirmaer hævder, at forskning og udvikling (F&U) af nye lægemidler er ekstremt dyrt. USA står for en stor del af den globale medicinalforskning, og firmaerne vælter ofte disse omkostninger over på amerikanske forbrugere.
3.Patentsystemet: Patenter giver medicinalfirmaer monopol på nye lægemidler i en årrække, hvilket forhindrer konkurrence fra billigere generiske alternativer. I USA håndhæves dette strengt, og patenter kan forlænges, hvilket holder priserne høje.
4.Forsikringsbaseret sundhedssystem: Det amerikanske sundhedssystem er i høj grad privat og forsikringsdrevet. Forsikringsselskaber og apoteker forhandler priser, men patienterne betaler ofte høje egenbetalinger, især for specialmedicin. Denne struktur skaber mindre incitament for at holde priserne nede.
5.Lobbyisme og politisk indflydelse: Den farmaceutiske industri har betydelig politisk indflydelse i USA og bruger milliarder på lobbyisme for at opretholde det nuværende system, der tillader høje priser.
6.Prisdiskrimination: Medicinalfirmaer sælger ofte de samme lægemidler billigere i andre lande, hvor markedet eller reguleringer tvinger dem til det. I USA, hvor forbrugerne har færre alternativer, kan firmaerne opkræve mere.
Mellemhandlere
I USA spiller mellemhandlere en væsentlig rolle i at drive medicinalpriserne op. Disse aktører opererer mellem medicinalfirmaerne og patienterne og inkluderer:
1.Pharmacy Benefit Managers (PBM'er): PBM'er forhandler priser og rabatter på vegne af forsikringsselskaber og arbejdsgivere. De tager en del af fortjenesten og kan øge omkostningerne ved at favorisere dyrere lægemidler med højere rabatter, som giver dem selv større indtægt.
2.Grossister og distributører: Disse virksomheder køber medicin i store mængder fra producenter og sælger dem videre til apoteker. De tilføjer deres egen fortjenstmargen, hvilket øger prisen.
3.Apoteker: Apoteker tilføjer også en margen til prisen for at dække deres driftsomkostninger og tjene penge. Nogle gange varierer denne margen betydeligt afhængigt af apotekskæden.
4.Forsikringsselskaber: Forsikringsselskaber forhandler priser med PBM'er og apoteker, men deres komplekse prismodeller (f.eks. egenbetalinger og fradrag) kan betyde, at patienterne stadig betaler høje beløb, især for specialmedicin.
Disse mellemhandlere skaber et uigennemsigtigt system, hvor hver aktør tager en del af kagen, hvilket øger den samlede pris for forbrugerne. I lande som Danmark minimeres denne effekt, da staten ofte køber medicin direkte eller regulerer priserne stramt, hvilket reducerer antallet af mellemled og deres indflydelse.
Kilde: AI. Faktacheck: Helge Larsen, redaktør, ProInvestor.com
1.Fravær af prisregulering: I modsætning til mange lande, hvor regeringer forhandler eller fastsætter priser på medicin, har USA et markedsbaseret system, hvor medicinalfirmaer selv bestemmer priserne. Dette fører til højere priser, da firmaerne maksimerer profit.
2.Høje udviklingsomkostninger: Medicinalfirmaer hævder, at forskning og udvikling (F&U) af nye lægemidler er ekstremt dyrt. USA står for en stor del af den globale medicinalforskning, og firmaerne vælter ofte disse omkostninger over på amerikanske forbrugere.
3.Patentsystemet: Patenter giver medicinalfirmaer monopol på nye lægemidler i en årrække, hvilket forhindrer konkurrence fra billigere generiske alternativer. I USA håndhæves dette strengt, og patenter kan forlænges, hvilket holder priserne høje.
4.Forsikringsbaseret sundhedssystem: Det amerikanske sundhedssystem er i høj grad privat og forsikringsdrevet. Forsikringsselskaber og apoteker forhandler priser, men patienterne betaler ofte høje egenbetalinger, især for specialmedicin. Denne struktur skaber mindre incitament for at holde priserne nede.
5.Lobbyisme og politisk indflydelse: Den farmaceutiske industri har betydelig politisk indflydelse i USA og bruger milliarder på lobbyisme for at opretholde det nuværende system, der tillader høje priser.
6.Prisdiskrimination: Medicinalfirmaer sælger ofte de samme lægemidler billigere i andre lande, hvor markedet eller reguleringer tvinger dem til det. I USA, hvor forbrugerne har færre alternativer, kan firmaerne opkræve mere.
Mellemhandlere
I USA spiller mellemhandlere en væsentlig rolle i at drive medicinalpriserne op. Disse aktører opererer mellem medicinalfirmaerne og patienterne og inkluderer:
1.Pharmacy Benefit Managers (PBM'er): PBM'er forhandler priser og rabatter på vegne af forsikringsselskaber og arbejdsgivere. De tager en del af fortjenesten og kan øge omkostningerne ved at favorisere dyrere lægemidler med højere rabatter, som giver dem selv større indtægt.
2.Grossister og distributører: Disse virksomheder køber medicin i store mængder fra producenter og sælger dem videre til apoteker. De tilføjer deres egen fortjenstmargen, hvilket øger prisen.
3.Apoteker: Apoteker tilføjer også en margen til prisen for at dække deres driftsomkostninger og tjene penge. Nogle gange varierer denne margen betydeligt afhængigt af apotekskæden.
4.Forsikringsselskaber: Forsikringsselskaber forhandler priser med PBM'er og apoteker, men deres komplekse prismodeller (f.eks. egenbetalinger og fradrag) kan betyde, at patienterne stadig betaler høje beløb, især for specialmedicin.
Disse mellemhandlere skaber et uigennemsigtigt system, hvor hver aktør tager en del af kagen, hvilket øger den samlede pris for forbrugerne. I lande som Danmark minimeres denne effekt, da staten ofte køber medicin direkte eller regulerer priserne stramt, hvilket reducerer antallet af mellemled og deres indflydelse.
Kilde: AI. Faktacheck: Helge Larsen, redaktør, ProInvestor.com
Hvordan pengene flyder (forenklet) når en patient køber Wegovy på apotek:
1. Apotek køber Wegovy fra grossist
===================================
Apoteket betaler engrosprisen (Wholesale Acquisition Cost, WAC) eller en lidt lavere pris, afhængigt af forhandlingskraft og rabatter.
Grossisten har typisk allerede købt Wegovy fra Novo Nordisk.
2. Patient afleverer recept - og apoteket fakturerer forsikringen
=================================================================
Apoteket indsender en real-time anmodning til patientens PBM/forsikringsselskab for at få oplyst:
- Hvor meget forsikringen dækker
- Hvor meget patienten skal betale (copay eller coinsurance)
3. Apotek udleverer Wegovy
==========================
Patienten betaler sin egenbetaling direkte til apoteket.
Forsikringen (gennem PBM'en) refunderer apoteket for resten af salgsprisen.
Dette sker ofte i løbet af få dage til uger.
4. PBM modtager rebate fra Novo Nordisk
========================================
Producenten (Novo) betaler PBM'en en rebate for at have Wegovy på formularen.
Apoteket får ikke del i denne rebate, selvom de sælger produktet.
Eksempel på betaling (forenklet):
=================================
Led Betaling
Grossist → Novo Nordisk $1.100 (fx WAC-pris)
Apotek → Grossist $1.150 (inkl. markup)
Apotek → PBM/forsikring Fakturerer fx $1.300
Patient → Apotek $25 copay
PBM → Apotek $1.275 (restbeløb)
Novo → PBM $200 rebate
Netto:
- Apotek tjener lidt (marginalt)
- PBM tjener på rebate
- Forsikring betaler netto ca. $1.075
- Novo får ca. $1.100 - men reelt lidt mindre pga. rabatten
Kilde: AI
1. Apotek køber Wegovy fra grossist
===================================
Apoteket betaler engrosprisen (Wholesale Acquisition Cost, WAC) eller en lidt lavere pris, afhængigt af forhandlingskraft og rabatter.
Grossisten har typisk allerede købt Wegovy fra Novo Nordisk.
2. Patient afleverer recept - og apoteket fakturerer forsikringen
=================================================================
Apoteket indsender en real-time anmodning til patientens PBM/forsikringsselskab for at få oplyst:
- Hvor meget forsikringen dækker
- Hvor meget patienten skal betale (copay eller coinsurance)
3. Apotek udleverer Wegovy
==========================
Patienten betaler sin egenbetaling direkte til apoteket.
Forsikringen (gennem PBM'en) refunderer apoteket for resten af salgsprisen.
Dette sker ofte i løbet af få dage til uger.
4. PBM modtager rebate fra Novo Nordisk
========================================
Producenten (Novo) betaler PBM'en en rebate for at have Wegovy på formularen.
Apoteket får ikke del i denne rebate, selvom de sælger produktet.
Eksempel på betaling (forenklet):
=================================
Led Betaling
Grossist → Novo Nordisk $1.100 (fx WAC-pris)
Apotek → Grossist $1.150 (inkl. markup)
Apotek → PBM/forsikring Fakturerer fx $1.300
Patient → Apotek $25 copay
PBM → Apotek $1.275 (restbeløb)
Novo → PBM $200 rebate
Netto:
- Apotek tjener lidt (marginalt)
- PBM tjener på rebate
- Forsikring betaler netto ca. $1.075
- Novo får ca. $1.100 - men reelt lidt mindre pga. rabatten
Kilde: AI
Hej Helge
Kan man sige noget hvad Novo tjener pr patient i US vs Dk netto? Er indtjeningen pr patient meget højere i US? Har medicinalindustrien en højere indtægt pr patient selv efter det indviklede system i US vs resten af verden? Sammenfattet går mit spørgsmål nok på om Trump kan have en pointe på trods af det indviklede system.
Ovenstående indlæg siger ca $1100 netto. Tænker ikke det er korrekt da det jo er meget højere end egenbetalingen for dem der ikke på recept i f.eks DK
Weee
Kan man sige noget hvad Novo tjener pr patient i US vs Dk netto? Er indtjeningen pr patient meget højere i US? Har medicinalindustrien en højere indtægt pr patient selv efter det indviklede system i US vs resten af verden? Sammenfattet går mit spørgsmål nok på om Trump kan have en pointe på trods af det indviklede system.
Ovenstående indlæg siger ca $1100 netto. Tænker ikke det er korrekt da det jo er meget højere end egenbetalingen for dem der ikke på recept i f.eks DK
Weee
13/5 2025 07:12 Helge Larsen/PI-redaktør 4
126341 Godt relevant spørgsmål Wee.
Medicinalindustrien har generelt højere indtægter pr. patient i USA, selv efter rabatter, på grund af manglende prisregulering og høj efterspørgsel. Nettoindtjeningen er typisk 2-4 gange højere i USA end i lande som Danmark.
Novo Nordisk tjener markant mere pr. patient i USA end i Danmark, sandsynligvis 5-10 gange mere for lægemidler som Ozempic, på grund af høje priser i USA ($969 i USA før div. rabatter vs. $80 pr. måned i DK). Kilde: AI.
Trumps pointe: Trump har ret i, at priserne i USA er uforholdsmæssigt høje, og at amerikanerne bærer en stor del af industriens indtægter. Men hans umiddelbare løsningsforslag overser systemets voldsomme kompleksitet og risikoen for at bremse innovation. Lobbyisme og PBM'ers rolle understøtter hans kritik af systemet.
Medicinalindustrien har generelt højere indtægter pr. patient i USA, selv efter rabatter, på grund af manglende prisregulering og høj efterspørgsel. Nettoindtjeningen er typisk 2-4 gange højere i USA end i lande som Danmark.
Novo Nordisk tjener markant mere pr. patient i USA end i Danmark, sandsynligvis 5-10 gange mere for lægemidler som Ozempic, på grund af høje priser i USA ($969 i USA før div. rabatter vs. $80 pr. måned i DK). Kilde: AI.
Trumps pointe: Trump har ret i, at priserne i USA er uforholdsmæssigt høje, og at amerikanerne bærer en stor del af industriens indtægter. Men hans umiddelbare løsningsforslag overser systemets voldsomme kompleksitet og risikoen for at bremse innovation. Lobbyisme og PBM'ers rolle understøtter hans kritik af systemet.
