Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Trump fik med snævert flertal stemt sin plan "One big beautiful bill" stemt grøn energi ud af USA. Det betyder noget for Vestas, Ørsted, solpaneler og måske Tesla
Med snævert flertal besluttede republikanerne, at støtten til bl.a. grøn energi bl.a. skal udfases/ophøre
I forhold til de oprindelige planer har der over de seneste uger været 2 store stramninger
Først blev udfasningen fremrykket til 2029
Reelt blev den udfasning strammet endnu mere, da projekter nu skal være færdiggjort i 2028 og projekterne være påbegyndt senest 60 dage efter vedtagelsen.
De som har en interesse i at få støtte får travlt. Det vil være usædvanligt, hvis projekter som endnu ikke har en plan klar kan påbegynde sin konstruktion, hvad end der så ligger i "påbegynde"?
De næste år vil projekter blive færdiggjort, men der bliver næppe startet nye projekter med forbehold for hvad "projektstart" altså betyder?
Projekter skal klare sig selv eller vente på nye politiske vinde
Støtteordningerne har været "on/off" i USA i mange år. En ting er støtte. Andet andet er opførelse på markedsvilkår. Hvis projekter kan klare sig i konkurrencen med anden energi kan der stadig være muligheder, men det bliver unægtelig sværere. Samtidig er det værd at erindre, at de politiske vinde kan vende sammen med flertallet
Dårlige men ikke meget overraskende nyheder for Vestas/Ørsted
Vestas vil formentlig se ind i en amerikansk fremtid, hvor de har god tid til at forberede sig på mindre arbejde. De skal færdiggøre, men næppe gøre sig håb om større ordrer i USA. Det er ikke så meget anderledes end aktuelt, men alligevel en faktor.
Ørsted havde formentlig alligevel i et vist omfang indstillet sig på, at det bliver småt med nye projekter i USA. De skal bestræbe sig på at undgå nye nedskrivninger, og så ellers blive færdige med det som de allerede har i gang. Det er negativt, men ikke en meget stor overraskelse.
Elbiler og solpaneler
Solcelle aktier blev sendt massivt ned i går i USA. Det skyldes, at "pakken" stemte tilskud til etablering af solpaneler i boliger ned efter 2025. Det samme gælder for støtte til elbiler efter 2025. Det betyder på en ene side, at der er selskaber som får travlt i de resterende kvartaler. Samtidig kan det også betyde noget for Elon Musk og Tesla på det amerikanske hjemmemarked
Trump fik med snævert flertal stemt sin plan "One big beautiful bill" stemt grøn energi ud af USA. Det betyder noget for Vestas, Ørsted, solpaneler og måske Tesla
Med snævert flertal besluttede republikanerne, at støtten til bl.a. grøn energi bl.a. skal udfases/ophøre
I forhold til de oprindelige planer har der over de seneste uger været 2 store stramninger
Først blev udfasningen fremrykket til 2029
Reelt blev den udfasning strammet endnu mere, da projekter nu skal være færdiggjort i 2028 og projekterne være påbegyndt senest 60 dage efter vedtagelsen.
De som har en interesse i at få støtte får travlt. Det vil være usædvanligt, hvis projekter som endnu ikke har en plan klar kan påbegynde sin konstruktion, hvad end der så ligger i "påbegynde"?
De næste år vil projekter blive færdiggjort, men der bliver næppe startet nye projekter med forbehold for hvad "projektstart" altså betyder?
Projekter skal klare sig selv eller vente på nye politiske vinde
Støtteordningerne har været "on/off" i USA i mange år. En ting er støtte. Andet andet er opførelse på markedsvilkår. Hvis projekter kan klare sig i konkurrencen med anden energi kan der stadig være muligheder, men det bliver unægtelig sværere. Samtidig er det værd at erindre, at de politiske vinde kan vende sammen med flertallet
Dårlige men ikke meget overraskende nyheder for Vestas/Ørsted
Vestas vil formentlig se ind i en amerikansk fremtid, hvor de har god tid til at forberede sig på mindre arbejde. De skal færdiggøre, men næppe gøre sig håb om større ordrer i USA. Det er ikke så meget anderledes end aktuelt, men alligevel en faktor.
Ørsted havde formentlig alligevel i et vist omfang indstillet sig på, at det bliver småt med nye projekter i USA. De skal bestræbe sig på at undgå nye nedskrivninger, og så ellers blive færdige med det som de allerede har i gang. Det er negativt, men ikke en meget stor overraskelse.
Elbiler og solpaneler
Solcelle aktier blev sendt massivt ned i går i USA. Det skyldes, at "pakken" stemte tilskud til etablering af solpaneler i boliger ned efter 2025. Det samme gælder for støtte til elbiler efter 2025. Det betyder på en ene side, at der er selskaber som får travlt i de resterende kvartaler. Samtidig kan det også betyde noget for Elon Musk og Tesla på det amerikanske hjemmemarked
Vurdering af Teslas potentiale og konkurrenternes skæbne
Kort sigt (2025-2028):
Teslas salg kan tage et hit på grund af fjernelsen af skattefradrag og Musks polariserende image, især i progressive stater. Dog vil deres evne til at sænke priserne, udnytte Supercharger-netværket og lancere en budgetmodel sandsynligvis opveje tabene. Ford og GM vil få det sværere, da deres EV-modeller er mindre konkurrencedygtige, og de mangler Teslas omkostningseffektivitet og infrastruktur. Nogle mindre spillere som Rivian kan stå over for eksistentielle kriser uden subsidier.
Mellemlang sigt (2028-2035): Hvis Ford og GM skærer yderligere ned på deres EV-programmer eller fokuserer på hybrider, kan Tesla potentielt tage næsten hele det amerikanske EV-marked. Robotaxi-markedet kan også blive en gamechanger, hvis Tesla når sine mål for autonom kørsel. Dog afhænger dette af, at Tesla navigerer udfordringer som stigende omkostninger fra kinesiske toldsatser og fortsætter med at innovere.
Lang sigt (2035 og frem): EV-markedets vækst afhænger af, om nye politiske vinde genindfører støtteordninger, og om infrastruktur som ladestationer udbygges. Tesla er bedre positioneret end konkurrenterne til at overleve i et marked uden subsidier, men de skal fortsætte med at skalere produktionen.
Fakta er, at elbiler (EV’er) bliver billigere dag for dag, mens ICE-biler repræsenterer en døende industri med stigende priser. Producenter som GM og Ford vil ikke overleve uden statstilskud, og det samme gælder i EU. De lande, der satser fuldt på EV’er, vil stå med en klar fordel i forhold til dem, der giver ICE-industrien kunstigt åndedræt – en støtte, der i sidste ende betales af skatteyderne, men sjældent bakkes op af vælgerne. Hvem vil støtte en døende ICE-industri, når grønne alternativer vinder terræn? Næste gang vil vælgerne sandsynligvis stemme grønnere.
Konklusion
Teslas chancer for at øge sin markedsandel i USA efter 2025 er betydelige, især hvis konkurrenter som Ford og GM kæmper økonomisk eller trækker sig fra EV-markedet. Teslas stærke brand, effektive produktion, ladenetværk og teknologiske forspring (især inden for autonom kørsel) gør dem til en klar favorit til at dominere markedet, selv uden subsidier. Dog skal de håndtere kortsigtede udfordringer som faldende efterspørgsel, Musks kontroversielle image og potentielle omkostningsstigninger fra toldsatser.
Ford og GM står over for en meget sværere fremtid. Deres EV-programmer er allerede urentable, og uden subsidier kan de blive tvunget til at opgive eller nedskalere deres ambitioner, hvilket vil give Tesla mulighed for at tage en endnu større del af markedet. Robotaxier kan yderligere cementere Teslas position, især hvis regulering lempeliggøres. Samlet set er Tesla godt positioneret til at udnytte konkurrenternes svagheder og potentielt tage "hele markedet" for sig selv, men succes afhænger af deres evne til at skalere produktionen, lancere prisbillige modeller og navigere i et politisk og økonomisk volatilt landskab.
For Vestas og Ørsted er nyheden negativ, men ikke overraskende. De vil sandsynligvis fokusere på at færdiggøre eksisterende projekter og søge muligheder på markedsvilkår eller i andre lande, mens de afventer potentielle politiske ændringer i fremtiden.
Muligheder for vækst i solenergi og energilagring
På trods af udfasningen af føderale subsidier efter 2025 og Trumps fossilvenlige politikker er der flere faktorer, der understøtter fortsat vækst i solenergi og energilagring i solstater i de kommende år:
Statslige politikker og markedsdynamik:
Solstater som Californien, Nevada og Arizona har forpligtet sig til ambitiøse mål for vedvarende energi, som vil drive investeringer i solenergi og lagring, uafhængigt af føderale politikker. For eksempel planlægger Californien at tilføje 25 GW solkapacitet inden 2030.
Deregulerede elmarkeder som Texas’ ERCOT favoriserer de billigste energikilder, og solenergiens lave omkostninger gør den attraktiv, selv uden subsidier. Texas forventes at være USA’s førende solmarked inden 2027.
Statslige incitamenter, såsom skattefradrag, rabatter og lån, vil fortsætte med at støtte boligsol og batterilagring. For eksempel tilbyder Florida’s Property Assessed Clean Energy (PACE)-program finansiering til solinstallationer.
Økonomisk konkurrenceevne:
Solenergiens lave LCOE og faldende omkostninger til batterilagring gør sol-plus-lagringsprojekter økonomisk levedygtige i solstater, selv uden føderale subsidier. For eksempel er sol-plus-Megapack-projekter i Californien konkurrencedygtige med naturgas til spidsbelastning (LCOE: $50-80/MWh).
Virksomheder som Amazon, Google og Walmart investerer massivt i solenergi i solstater for at opfylde bæredygtighedsmål, hvilket skaber efterspørgsel efter store solparker og Megapack-løsninger.
Voksende behov for netstabilitet:
Solstater oplever stigende elforbrug fra datacentre, elbiler og elektrificering, hvilket presser elnettet. Batterilagring, især Teslas Megapack, er afgørende for at håndtere spidsbelastning og forhindre blackouts, hvilket sikrer vækst i lagringssegmentet.
For eksempel har Texas’ net stået over for pålidelighedsproblemer, og sol-plus-lagringsprojekter er blevet en populær løsning, med over 5 GW lagringskapacitet planlagt inden 2028.
Teslas position:
Powerwall: Teslas dominans i boligsol-plus-lagringsmarkedet (63% markedsandel i H2 2024) gør dem godt positioneret til at udnytte efterspørgslen i solstater. Powerwall 3’s integration med solpaneler og høje elpriser i stater som Californien driver salget.
Megapack: Teslas Megafactory i Lathrop, Californien, producerer Megapacks til store solparker og netprojekter, og efterspørgslen forventes at vokse, da solstater investerer i lagringskapacitet. Tesla udrullede 10 GWh i Q1 2025, og solstater tegnede sig for en betydelig del.
Solforretning: Selvom Teslas solpaneler og Solar Roof har kæmpet, kan integrerede sol-plus-lagringsløsninger appellere til både bolig- og erhvervskunder i solstater, især hvis Tesla reducerer omkostningerne.
Fossile brændstoffer vil næppe blive billigere i fremtiden, mens solen står op hver dag og leverer gratis energi. Omkostningerne til solpaneler og energilagring falder, samtidig med at deres effektivitet stiger.
En sund konkurrence mellem fossil og grøn energi uden tilskud vil accelerere innovationen. Fossile brændstoffer forurener, og udvindingsomkostningerne stiger, så det er kun et spørgsmål om tid, før befolkningen kræver ren solenergi og nægter støtte til fossil industri. Fossis industri vil fortsætte med at kæmpe mod grøn energi samtidig med de koster millioner at menneskeliv årligt p.g.a luftforurening. Mon ikke vælgerne snart ser solens fordele.
For Tesla er udfasningen af subsidier blot et lille bump på vejen, mens fossilindustrien, inklusive biler med forbrændingsmotorer, får kunstigt åndedræt. Det vil de få brug for både på kort og lang sigt for at overleve.
Kort sigt (2025-2028):
Teslas salg kan tage et hit på grund af fjernelsen af skattefradrag og Musks polariserende image, især i progressive stater. Dog vil deres evne til at sænke priserne, udnytte Supercharger-netværket og lancere en budgetmodel sandsynligvis opveje tabene. Ford og GM vil få det sværere, da deres EV-modeller er mindre konkurrencedygtige, og de mangler Teslas omkostningseffektivitet og infrastruktur. Nogle mindre spillere som Rivian kan stå over for eksistentielle kriser uden subsidier.
Mellemlang sigt (2028-2035): Hvis Ford og GM skærer yderligere ned på deres EV-programmer eller fokuserer på hybrider, kan Tesla potentielt tage næsten hele det amerikanske EV-marked. Robotaxi-markedet kan også blive en gamechanger, hvis Tesla når sine mål for autonom kørsel. Dog afhænger dette af, at Tesla navigerer udfordringer som stigende omkostninger fra kinesiske toldsatser og fortsætter med at innovere.
Lang sigt (2035 og frem): EV-markedets vækst afhænger af, om nye politiske vinde genindfører støtteordninger, og om infrastruktur som ladestationer udbygges. Tesla er bedre positioneret end konkurrenterne til at overleve i et marked uden subsidier, men de skal fortsætte med at skalere produktionen.
Fakta er, at elbiler (EV’er) bliver billigere dag for dag, mens ICE-biler repræsenterer en døende industri med stigende priser. Producenter som GM og Ford vil ikke overleve uden statstilskud, og det samme gælder i EU. De lande, der satser fuldt på EV’er, vil stå med en klar fordel i forhold til dem, der giver ICE-industrien kunstigt åndedræt – en støtte, der i sidste ende betales af skatteyderne, men sjældent bakkes op af vælgerne. Hvem vil støtte en døende ICE-industri, når grønne alternativer vinder terræn? Næste gang vil vælgerne sandsynligvis stemme grønnere.
Konklusion
Teslas chancer for at øge sin markedsandel i USA efter 2025 er betydelige, især hvis konkurrenter som Ford og GM kæmper økonomisk eller trækker sig fra EV-markedet. Teslas stærke brand, effektive produktion, ladenetværk og teknologiske forspring (især inden for autonom kørsel) gør dem til en klar favorit til at dominere markedet, selv uden subsidier. Dog skal de håndtere kortsigtede udfordringer som faldende efterspørgsel, Musks kontroversielle image og potentielle omkostningsstigninger fra toldsatser.
Ford og GM står over for en meget sværere fremtid. Deres EV-programmer er allerede urentable, og uden subsidier kan de blive tvunget til at opgive eller nedskalere deres ambitioner, hvilket vil give Tesla mulighed for at tage en endnu større del af markedet. Robotaxier kan yderligere cementere Teslas position, især hvis regulering lempeliggøres. Samlet set er Tesla godt positioneret til at udnytte konkurrenternes svagheder og potentielt tage "hele markedet" for sig selv, men succes afhænger af deres evne til at skalere produktionen, lancere prisbillige modeller og navigere i et politisk og økonomisk volatilt landskab.
For Vestas og Ørsted er nyheden negativ, men ikke overraskende. De vil sandsynligvis fokusere på at færdiggøre eksisterende projekter og søge muligheder på markedsvilkår eller i andre lande, mens de afventer potentielle politiske ændringer i fremtiden.
Muligheder for vækst i solenergi og energilagring
På trods af udfasningen af føderale subsidier efter 2025 og Trumps fossilvenlige politikker er der flere faktorer, der understøtter fortsat vækst i solenergi og energilagring i solstater i de kommende år:
Statslige politikker og markedsdynamik:
Solstater som Californien, Nevada og Arizona har forpligtet sig til ambitiøse mål for vedvarende energi, som vil drive investeringer i solenergi og lagring, uafhængigt af føderale politikker. For eksempel planlægger Californien at tilføje 25 GW solkapacitet inden 2030.
Deregulerede elmarkeder som Texas’ ERCOT favoriserer de billigste energikilder, og solenergiens lave omkostninger gør den attraktiv, selv uden subsidier. Texas forventes at være USA’s førende solmarked inden 2027.
Statslige incitamenter, såsom skattefradrag, rabatter og lån, vil fortsætte med at støtte boligsol og batterilagring. For eksempel tilbyder Florida’s Property Assessed Clean Energy (PACE)-program finansiering til solinstallationer.
Økonomisk konkurrenceevne:
Solenergiens lave LCOE og faldende omkostninger til batterilagring gør sol-plus-lagringsprojekter økonomisk levedygtige i solstater, selv uden føderale subsidier. For eksempel er sol-plus-Megapack-projekter i Californien konkurrencedygtige med naturgas til spidsbelastning (LCOE: $50-80/MWh).
Virksomheder som Amazon, Google og Walmart investerer massivt i solenergi i solstater for at opfylde bæredygtighedsmål, hvilket skaber efterspørgsel efter store solparker og Megapack-løsninger.
Voksende behov for netstabilitet:
Solstater oplever stigende elforbrug fra datacentre, elbiler og elektrificering, hvilket presser elnettet. Batterilagring, især Teslas Megapack, er afgørende for at håndtere spidsbelastning og forhindre blackouts, hvilket sikrer vækst i lagringssegmentet.
For eksempel har Texas’ net stået over for pålidelighedsproblemer, og sol-plus-lagringsprojekter er blevet en populær løsning, med over 5 GW lagringskapacitet planlagt inden 2028.
Teslas position:
Powerwall: Teslas dominans i boligsol-plus-lagringsmarkedet (63% markedsandel i H2 2024) gør dem godt positioneret til at udnytte efterspørgslen i solstater. Powerwall 3’s integration med solpaneler og høje elpriser i stater som Californien driver salget.
Megapack: Teslas Megafactory i Lathrop, Californien, producerer Megapacks til store solparker og netprojekter, og efterspørgslen forventes at vokse, da solstater investerer i lagringskapacitet. Tesla udrullede 10 GWh i Q1 2025, og solstater tegnede sig for en betydelig del.
Solforretning: Selvom Teslas solpaneler og Solar Roof har kæmpet, kan integrerede sol-plus-lagringsløsninger appellere til både bolig- og erhvervskunder i solstater, især hvis Tesla reducerer omkostningerne.
Fossile brændstoffer vil næppe blive billigere i fremtiden, mens solen står op hver dag og leverer gratis energi. Omkostningerne til solpaneler og energilagring falder, samtidig med at deres effektivitet stiger.
En sund konkurrence mellem fossil og grøn energi uden tilskud vil accelerere innovationen. Fossile brændstoffer forurener, og udvindingsomkostningerne stiger, så det er kun et spørgsmål om tid, før befolkningen kræver ren solenergi og nægter støtte til fossil industri. Fossis industri vil fortsætte med at kæmpe mod grøn energi samtidig med de koster millioner at menneskeliv årligt p.g.a luftforurening. Mon ikke vælgerne snart ser solens fordele.
For Tesla er udfasningen af subsidier blot et lille bump på vejen, mens fossilindustrien, inklusive biler med forbrændingsmotorer, får kunstigt åndedræt. Det vil de få brug for både på kort og lang sigt for at overleve.
StockBull Jeg tror loebet er koert for Tesla paa lang sigt. Jeg tror, at brandet er permanent skadet, saa laenge den nuvaerende fjerde direktoer i raekken forbliver paa posten og har mere end 10% af aktierne. Interbrand udgav deres seneste top 100 i oktober 2024, hvor Tesla allerede var faldet med 9%. Jeg toer slet ikke taenke paa deres rapport for 2025, der kommer til oktober. Den kaempe fordel Tesla har lige nu er, at DOGE fyrer alle offentligt ansatte kritikere af Tesla, og de nok faar mulighed for i et eller andet omfang at rulle FSD ud. Men det er i mine oejne ikke en permanent konkurrence-fordel med mindre USA bliver til et diktatur.
Best Global Brands 2024:
https://interbrand.com/best-global-brands/tesla/
Skal vi eventuelt snakke om Tesla i dens egen traad efter naeste kvartalsregnskab? Det er sikkert ikke alle, der foelger Tesla saa meget som os to.
Nedenfor et par af de seneste nyheder om Tesla:
Kinesiske BYD overhaler Tesla - sælger flere elbiler i Europa
https://www.berlingske.dk/virksomheder/kinesiske-byd-overhaler-tesla-saelger-flere-elbiler-i-europa
Vilde stigninger i import af elbiler - VW slår Tesla 10-foldigt
https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-biler/2025-05-vilde-stigninger-import-af-elbiler-vw-slaar-tesla-10-foldigt
Dansk virksomhed returnerer hele Tesla-vognparken på grund af Elon Musk
https://nyheder24.dk/biler/dansk-virksomhed-returnerer-hele-tesla-vognparken-paa-grund-af-elon-musk
Ford F-150 Lightning overtakes Tesla Cybertruck for EV pickup crown in March, Q1
https://www.autonews.com/tesla/an-tesla-cybertruck-falls-to-ford-lightning-for-ev-crown-0515/
Best Global Brands 2024:
https://interbrand.com/best-global-brands/tesla/
Skal vi eventuelt snakke om Tesla i dens egen traad efter naeste kvartalsregnskab? Det er sikkert ikke alle, der foelger Tesla saa meget som os to.
Nedenfor et par af de seneste nyheder om Tesla:
Kinesiske BYD overhaler Tesla - sælger flere elbiler i Europa
https://www.berlingske.dk/virksomheder/kinesiske-byd-overhaler-tesla-saelger-flere-elbiler-i-europa
Vilde stigninger i import af elbiler - VW slår Tesla 10-foldigt
https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-biler/2025-05-vilde-stigninger-import-af-elbiler-vw-slaar-tesla-10-foldigt
Dansk virksomhed returnerer hele Tesla-vognparken på grund af Elon Musk
https://nyheder24.dk/biler/dansk-virksomhed-returnerer-hele-tesla-vognparken-paa-grund-af-elon-musk
Ford F-150 Lightning overtakes Tesla Cybertruck for EV pickup crown in March, Q1
https://www.autonews.com/tesla/an-tesla-cybertruck-falls-to-ford-lightning-for-ev-crown-0515/
Måske er 90% af danskerne uenige med mig, som de var med Bitcoin i sin spæde start, men jeg trives som outsider. Kunsten er at spotte de juveler, som andre frygter eller anser for altfor risikable. Først nu begynder institutioner og banker for alvor at få øjnene op for Bitcoin, og det vil sandsynligvis tage et til to år, før flertallet – måske 80% af befolkningen – tør satse på Bitcoin og Tesla. Det ligger i menneskets natur at følge flokken, men historien viser, at de største gevinster ofte går til dem, der tør gå foran. Selvom makroøkonomiske faktorer som stigende renter eller geopolitiske skift kan skabe usikkerhed, er det netop i disse sprækker af risiko, at mulighederne gemmer sig for dem, der tænker anderledes. Smart money – herunder store fonde og prominente investorer – køber i øjeblikket både Tesla og Bitcoin i stor stil. Det er altså ikke kun mig, der tror, at Tesla kan nå langt; vi er formentlig kun i starten af en revolutionerende rejse mod at blive verdens største virksomhed med enorm margin til nummer to.
I denne sammenhæng spiller økonomisk frihed en afgørende rolle. USA er ikke mere et diktatur end Danmark, hvor staten gennem høj beskatning effektivt administrerer omkring 70% af lønmodtageres indkomst, når man medregner indkomstskat, moms og afgifter gennem hele værdikæden. For eksempel viser en opgørelse af en ost, der passerer gennem 4-5 industriled, hvordan skatter og afgifter i hvert led tager en betydelig bid, hvilket reducerer borgernes disponible indkomst. I USA er skatterne generelt lavere, hvilket giver folk større frihed til selv at bestemme, hvordan deres penge skal bruges – herunder at tage chancer på investeringer som Bitcoin og Tesla. I Danmark begrænser statens omfattende rolle i økonomien ofte den individuelle økonomiske frihed. Jo mere staten administrerer, jo mindre råderum har den enkelte til at tage risici og forfølge muligheder. Dette understreger, hvorfor økonomisk frihed er essentiel for at turde satse som outsider.
I denne sammenhæng spiller økonomisk frihed en afgørende rolle. USA er ikke mere et diktatur end Danmark, hvor staten gennem høj beskatning effektivt administrerer omkring 70% af lønmodtageres indkomst, når man medregner indkomstskat, moms og afgifter gennem hele værdikæden. For eksempel viser en opgørelse af en ost, der passerer gennem 4-5 industriled, hvordan skatter og afgifter i hvert led tager en betydelig bid, hvilket reducerer borgernes disponible indkomst. I USA er skatterne generelt lavere, hvilket giver folk større frihed til selv at bestemme, hvordan deres penge skal bruges – herunder at tage chancer på investeringer som Bitcoin og Tesla. I Danmark begrænser statens omfattende rolle i økonomien ofte den individuelle økonomiske frihed. Jo mere staten administrerer, jo mindre råderum har den enkelte til at tage risici og forfølge muligheder. Dette understreger, hvorfor økonomisk frihed er essentiel for at turde satse som outsider.
23/5 2025 14:12 bb8 0
126514 Jeg er helt enig i det med flokdyr.
Hvis man købte tulipan-løg i 1630, så oplevede man heller ikke så store tab, som flertallet, der først kom til senere.
Bobler har en tendens til først at sprænge, når flertallet kommer med på bølgen.
Hvis jeg absolut skulle tvinges til at gætte, så ville jeg gætte på, at vi endnu ikke har set Bitcoin-toppen.
Kryptovaluta har nu en markedsværdi på mere end 3000 milliarder dollar ifølge coinmarketcap.com.
"You're neither right nor wrong because other people agree with you. You're right because your facts and reasoning are right." - Warren Buffett
Hvis man købte tulipan-løg i 1630, så oplevede man heller ikke så store tab, som flertallet, der først kom til senere.
Bobler har en tendens til først at sprænge, når flertallet kommer med på bølgen.
Hvis jeg absolut skulle tvinges til at gætte, så ville jeg gætte på, at vi endnu ikke har set Bitcoin-toppen.
Kryptovaluta har nu en markedsværdi på mere end 3000 milliarder dollar ifølge coinmarketcap.com.
"You're neither right nor wrong because other people agree with you. You're right because your facts and reasoning are right." - Warren Buffett
23/5 2025 16:15 StockBull 0126528 At sammenligne Bitcoin med tulipanmanien i 1630'erne afslører, at mange ikke har brugt en eneste time på at forstå, hvad Bitcoin er. Det er ikke overraskende, at de går glip af de mest lukrative investeringer, når de afskriver det så let. Der er dog stadig tid til at købe Bitcoin, selv nu hvor BlackRock og andre store investorer sidder på en betydelig andel af markedet. Så længe institutioner som BlackRock fortsætter med at investere, er der næppe grund til bekymring. Spørgsmålet er, om folk tør tage chancen, før Bitcoin bliver mainstream. I en verden, hvor almindelige pengesedler snart kan være fortid, og hvor statens politikker udhuler købekraften gennem inflation, repræsenterer Bitcoin en fremtidssikret mulighed for dem, der tænker anderledes og ønsker økonomisk uafhængighed.
23/5 2025 15:37 TOPspiller 0126523 Det er rigtig mange i USA der ikke har råd til dagligvare. Så er der så mange fordyrende led i DK eller USA??? Der er også noget med medicin, lægebesøg, undervisning er en smule dyrt i USA. Så er det DK eller USA der har fordyrende led????
23/5 2025 16:03 StockBull 0126524 Jeg siger ikke, at USA er perfekt, men jeg anser det ikke for mere diktatorisk end Danmark, hvis vi måler på, hvilken stat der udøver størst økonomisk kontrol over befolkningen. Derudover er der i Danmark mange flere regler og love, der begrænser personlig frihed. For eksempel giver småting og sager ofte bøder, som folk oplever som unødvendige. Her i Thailand er det op til den enkelte at vælge, om de vil bruge styrthjelm på motorcyklen, hvilket illustrerer en større grad af personlig frihed sammenlignet med Danmarks mange reguleringer.
23/5 2025 14:28 bb8 0126517 Jeg glemte forresten en enkelt historie:
Tesla, SpaceX reputations crater in new Axios Harris Poll 100
https://www.axios.com/2025/05/20/axios-harris-poll-tesla-spacex-elon-musk
Tesla, SpaceX reputations crater in new Axios Harris Poll 100
https://www.axios.com/2025/05/20/axios-harris-poll-tesla-spacex-elon-musk
