Mærsks asiatiske konkurrenter tager vand ind
12/6 06:49
Mærsks asiatiske konkurrenter inden for containertransport falder alle som en onsdag. Og det kan tynge den danske koncern onsdag.
Allerede tirsdag tabte Mærsks B-aktie 7 pct. til 11.445 kr., på håbet om at en våbenhvile i Gaza er undervejs.
Både Hamas og Israel udtrykte tirsdag støtte til en resolution om våbenhvile, der mandag aften blev stemt hjem i FN's Sikkerhedsråd.
Og det rammer rederierne på grund af den nuværende situation i Det Røde Hav. Her har den militante Houthi-bevægelse i måneder beskudt handelsskibe angiveligt i sympati med palæstinenserne, og derved tvunget rederier til at sejle syd om Afrika, hvilket har sendt raterne i vejret.
- Vi er fortsat meget positive på markedet de næste et til to år. Opturen på containermarkedet kan fortsætte gennem sommeren, hvis der fortsat er forstyrrelser på grund af Det Røde Hav - men overkapacitet kan forekomme, lød Morgan Stanley-analytikerne Qianlei Fan og Jasmine Qui i et notat ifølge Bloomberg News tirsdag.
Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling onsdag:
Rederi | Udvikling i procent fra dagen før |
Mitsui OSK Lines (Tokyo) | -1,6 |
Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo) | -2,4 |
Nippon Yusen KK (Tokyo) | -1,9 |
HMM (Sydkorea) | -2,2 |
Evergreen Marine (Taiwan) | -4,3 |
Cosco Shipping (Hongkong) | -2,3 |
Orient Overseas (Hongkong) | -1,8 |
Kilde: Bloomberg News.
.\\˙ MarketWire