Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Novo Nordisk, Mærsk og Harboes

28/6 06:32

BØRSEN

HARBOES BRYGGERIS FORMAND TRÆDER TILBAGE

Formand i Harboes Bryggeri, Bernd Griese, udtræder af bestyrelsen, og giver stafetten videre ved selskabets generalforsamling den 22. august. (Forside, side 24)

NOVO NORDISK HOLDER INVESTORER HEN

Novo Nordisk ændrer ikke forventninger for 2024 efter milliardhug fra forskningen, men holder i stedet investorer hen. Spørgsmålet er, om Novo Nordisk arbejder på at justere forventningerne for 2024 og i så fald i hvilken retning. (Side 2)

COOP-TOPCHEF VIL FORETAGE KÆMPE MODERNISERING

Nedlukninger af butikker og nethandel, fyringer, frasalg og ny arbejdsgiverforening. Coops topchef har rykket hurtigt på store beslutninger, og nu kommer rugbrødsarbejdet. (Side 8)

VINDGIGANT: BRINTRØR ER CENTRALT FOR NYE HAVVINDPARKER

Den tyske energigigant RWE har endnu ikke besluttet om at forsøge at få del i den næste runde af dansk havvind. Men en vigtig brik i den beslutning er en sikkerhed omkring det milliarddyre brintrør, som den danske stat har planlagt at bygge til Tyskland. (Side 14)

PLADS TIL FORBEDRING HOS BANKER IFØLGE CYBERSIKKERHEDSTEST

På flere punkter kan bankerne forbedre arbejdet med håndteringen af et nedbrud, når det har ramt. Det er vurderingen fra Finanstilsynet efter en stresstest. (Side 16)

PHARMACOSMOS SAMLER RESERVER TIL OPKØB

Investorjagten er afblæst for medicinalselskabet Pharmacosmos, der nu bygger pengekassen op for at indlede vækstskabende opkøb. (Side 17)

TOBAKSKONCERN KØBER FAMILIEEJET FIRMA FOR HALV MILLIARD

Scandinavian Tobacco Group køber det danske tobaksselskab Mac Baren for 535 mio. kr. Transaktionen bliver gennemført så hurtigt som muligt. (Side 30)

BERLINGSKE BUSINESS

SKYHØJE FRAGTPRISER SENDER EKSTRA MILLIARDER TIL MÆRSK

Krigen i Mellemøsten har været stærkt medvirkende til, at prisen på global containerfragt siden årsskiftet næsten er fordoblet. Ifølge en analytiker kan det betyde, at Mærsk snart må opjustere forventningen til årets resultat igen. (Forside, side 4-5)

HARBOES FORMAND TRÆKKER SIG EFTER MERE END 40 ÅR PÅ POSTEN

I flere end 40 år har formand Bernd Griese styret Harboes Bryggeri. Længe har han dog været udsat for kras kritik, og aktionærer som Nordea og Danske Bank har opfordret ham til at trække sig - og nu sker det. (Side 2)

MYNDIGHEDERNE HAR GODKENDT SYDBANKS KØB AF COOP BANK

Sydbank forventer, at købet af Coop Bank kan gennemføres i juli, efter at godkendelser er på plads. (Side 6)

DANSKE AKTIER HAR VÆRET GULD VÆRD FOR PFA

Pensionsselskabet PFA Pension har haft en dygtig hånd, når det handler valg af danske aktier. Selv om det danske C25-aktieindeks er steget 10 pct. i år indtil nu, er PFA Pensions danske aktieporteføljes værdi vokset med hele 27 pct. (Side 10)

NOVO-EJER KØBER DEL AF DLG-SELSKAB

Novo Holdings køber 25 pct. af aktierne i Sejet Planteforædling, som ejes af DLG-koncernen. Målet er at udbrede landbrugsrelaterede teknologier, der kan bidrage til at brødføde verden på en bæredygtig måde. (Side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

COOP VIL LUKKE BUTIKKER OG FYRE MEDARBEJDERE

Dagligvareselskabet Coop Danmark skal med ny ejer og ledelse trimmes. Derfor sættes fart i effektiviseringer og nedskæringer. (Forside, side 4-5)

ENERGIHANDLER INVESTERER MASSIVT EFTER STYRTDYK I INDTJENING

Norlys Energy Trading investerer i disse år et trecifret millionbeløb i vækst og i at hyre en masse nye medarbejdere. Men konkurrencen er intens. (Side 8)

BERND GRIESE TRÆDER TILBAGE EFTER 40 ÅR I SPIDSEN

Bernd Griese har sat et betydeligt aftryk på både Harboes Bryggeri og branchen. Nu trækker den kontroversielle og stormombruste bestyrelsesformand sig fra selskabet. (Side 10)

OLIEPENGE OG GEOPOLITIK KAN PRESSE DSV OG MÆRSK I INDÆDT KAMP OM DB SCHENKER

Kampen om DB Schenker spidser til. Fire virksomheder er ifølge forlydender stadig med i kapløbet om Deutsche Bahns milliarddyre logistikdivision, herunder de to danske virksomheder DSV og Mærsk. (Side 12-13)

.\\˙ MarketWire