Tirsdagens aviser med Mærsk, Coloplast og Ørsted
3/9 06:32
BØRSEN
INVESTORERNE RINGER TIL BAVARIAN OG SKÆLDER UD
Bavarian Nordic er uden sammenligning det C25-selskab med flest privatinvestorer som aktionærer. Mere end 40 pct. af aktierne er ejet af private, og de følger tæt med i aktiekursen, konstaterer IR-chefen, der efter eget udsagn bliver ringet op dag og nat. (Forside, side 2)
NYT PENSIONSFORSLAG SPLITTER DEN FINANSIELLE SEKTOR
Et forslag fra AP Pension om, at fysisk hårde job skal udløse tidligere pensionsalder og højere folkepension, møder både begejstring og kritik fra andre aktører i den finansielle sektor. (Side 8)
SKROTTET ØRSTED-PROJEKT “UNDERSTREGER UDFORDRINGER”
Ørsteds beslutning om at droppe et svensk power-tox-projekt vidner om “de komplekse udfordringer”, der er i industrien. Det vurderer Breakthrough Energy Catalyst, der ville støtte projektet. (Side 10)
SUNDHEDSFOND KØBER DANSK COLOPLAST-UDFORDRER
Investeringsfonden impilo har købt danske Qufora for lidt under 1 mia. kr. og udfordrer nu Coloplast. (Side 22)
BERLINGSKE BUSINESS
NY UDVIKLING KAN MILDNE MODVINDEN FOR DSV
Den danske transport- og logistikgigant DSV er løbet ind i strid modvind i opkøbskampen om tyske DB Schenker, efter at en magtfuld tysk fagforening har blandet sig. Men tilføjelser til købsbuddet skal bringe DSV tilbage som favorit. (Side 10)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
MÆRSK OG MSC STÅR I CENTRUM AF EN DRAMATISK STRID OM HAVNEN I AARHUS
Mærsks mægtigste konkurrent er i spil til at drive en ny containerterminal i Aarhus. Nu forsøger den danske gigant at spænde ben (Forside, side 6)
KOLD SKULDER TIL DANISH CROWN-KRITIKERE
Danish Crowns ejere forbereder intern revolution af selskabets struktur. Ændringerne vil dog efter alt at dømme ikke imødekomme ultimative krav fra en gruppe af utilfredse landmænd. De truer med at forlade selskabet og trække 2 mio. grise med sig. (Side 4)
MÆRSK MÅ VENTE PÅ ØRSTEDS GRØNNE BRÆNDSTOFFER
Fyrtårnsprojektet i Nordsverige er droppet, men i USA forsøger Ørsted stadig at holde liv i planerne om en fabrik, der skal levere 300.000 ton grønt brændstof om året til Mærsks nye skibe. (Side 5)
BØRSMASTODONTER STÅR TIL VALUTATÆSK FOR MILLIARDER PÅ DANMARKS VIGTIGSTE EKSPORTMARKED
En stærk dollar har længe været lukrativ for de største virksomheder i Danmark, men den seneste tid er den amerikanske valuta blevet svækket, og det har konsekvenser for dansk eksport. (Side 7)
AKTIEFALD KAN FÅ KONSEKVENSER FOR AI-STEMNINGEN
På det seneste har investorernes bekendtskab med Super Micro Computer-aktien været en dyr fornøjelse, efter den berygtede investeringsfond Hindenburg udgav en ny rapport om virksomheden. (Side 8)
.\\˙ MarketWire