Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med X, Jeep og Samsung

5/9 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

REKORDMANGE MARKETINGFOLK TRUER MED AT REDUCERE ANNONCERING PÅ ELON MUSKS X

Et rekordstort antal annoncører vil trække sig tilbage fra X næste år på grund af bekymringer over at være forbundet med ekstremt indhold. Ifølge en global undersøgelse blandt brancheledere vil 26 pct. af marketingfolk reducere reklameudgifterne hos X. (MARKETERS THREATEN TO CUT SPENDING ON ELON MUSK’S X IN RECORD NUMBERS)

VOLVO CARS DROPPER LØFTE OM KUN AT SÆLGE ELBILER INDEN 2030

Volvo Cars har opgivet sit ambitiøse mål om kun at sælge elbiler i 2030 på grund af en global afmatning i væksten af salget af elkøretøjer. Den Geely-ejede svenske gruppe var den første blandt de traditionelle bilproducenter, der lovede et fuldstændigt skifte til el. (VOLVO CARS DITCHES PLEDGE TO SELL ONLY ELECTRIC CARS BY 2030)

ABU DHABI VIL INVESTERE MILLIARDER I EXXONS BRINTPROJEKT I TEXAS

Abu Dhabi tilbyder at købe 35 pct. af ExxonMobils enorme, men usikre brintprojekt i Houston, Texas. Det kan få projektet tilbage på skinner efter at være ramt af usikkerhed om amerikansk regeringsstøtte efter præsidentvalget i november. (ABU DHABI TO INVEST BILLIONS IN EXXON’S TEXAS HYDROGEN PROJECT)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

JEEP REDUCERER PRODUCTION AF WRANGLERS OG GRAND CHEROKEES

Jeeps moderselskab har sat produktionen af de to bedst sælgende amerikanske modeller på pause. Produktionsreduktionen kommer efter at moderselskabet, Stellantis, kæmper med nogle af branchens højeste lagerniveauer, grundet faldende salg. (JEEP CUTS OUTPUT OF WRANGLERS AND GRAND CHEROKEES)

TOPGOLF CALLAWAY BRANDS VIL OPDELES I TO SELSKABER

Bestyrelsen for Topgolf Callaway Brands vil dele virksomheden op i to forretninger og afvikle kombinationen mellem golfkølleproducenten og drivingrange-operatøren. Det sker mindre end fire år efter sammenlægningen af de to enheder. (TOPGOLF CALLAWAY BRANDS INTENDS TO SPLIT INTO TWO COMPANIES)

VERIZON NÆRMER SIG AFTALE MED FRONTIER COMMUNICATIONS

Verizon er i fremskredne forhandlinger om at erhverve Frontier Communications i en aftale, der vil styrke virksomhedens fibernets-konkurrence med blandt andet AT&T. En endelig aftale kan blive annonceret i denne uge, forudsat at forhandlingerne ikke ramler ind i forhindringer i sidste øjeblik. (VERIZON NEARING DEAL FOR FRONTIER COMMUNICATIONS)

THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)

TRUMPS MEDIEAKTIER ER FALDET 74 PCT. FRA DERES TOP I MARTS

Aktiekursen på den tidligere præsidents sociale medievirksomhed, Trump Media & Technology Group, har ofte bevæget sig i takt med investorernes opfattelse af hans mulighed for at vinde præsidentvalget. Aktien lukkede onsdag i 16,98 dollar, og er faldet mere end 74 pct. fra toppen i marts. (TRUMP MEDIA SHARES ARE DOWN 74% FROM THEIR MARCH PEAK)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

BRITISK INFLATION VIL STIGE OG FORBLIVE OVER MÅLET INDTIL 2027

Den britiske inflation vil stige i løbet af resten af året, hvilket tvinger Bank of England til at nøjes med trinvise rentenedsættelser på 0,1 pct.point i løbet af det næste år, ifølge det britiske handelskammers seneste kvartalsprognose. (UK INFLATION TO RISE AND STAY ABOVE TARGET UNTIL 2027, WARNS BCC)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

MSC KAN OVERTAGE HHLA

Hamborgs lokalparlament har godkendt verdens største rederi MSC's kontroversielle overtagelse af Hamburgs havnelogistikvirksomhed HHLA. Den rød-grønne koalition pressede aftalen igennem trods stærke protester. Myndighederne beholder en ejerandel på 50,1 pct., mens MSC har de resterende 49,9 pot. af i virksomheden. (MSC KANN BEI HHLA EINSTEIGEN)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

KINESISKE BILPRODUCENTER ØNSKER STADIG AT AFVÆRGE TOLDSATSER OG GIVER TILBUD TIL EU

Kinas førende elbilproducenter kæmper for deres konkurrenceposition på det europæiske marked, og kommer med forskellige tilbud til EU-Kommissionen. De vil blandt andet hæve priserne på eksportbiler og indføre kvoter. Reaktionen fra EU-Kommissionen er kølig. (CHINESISCHE AUTOBAUER WOLLEN ZÖLLE NOCH ABWENDEN UND LEGEN DER EU ANGEBOTE VOR)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

SAMSUNG REDUCERER KINESISK SALGSTEAM

Samsung Electronics vil reducerer antallet af ansatte på det kinesiske fastland med 8 pct., da virksomheden fortsat kæmper med en træg efterspørgsel efter smartphones og smart-tv’s i verdens næststørste økonomi. (SAMSUNG SAID TO SLASH 8% OF SALES TEAM IN MAINLAND CHINA AMID WEAK PERFORMANCE)

.\\˙ MarketWire