Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Vestas, Topdanmark og DSV

11/9 06:32

BØRSEN

VESTAS OG GN STORE NORD TOPPER LISTEN OVER TI DANSKE OPTURSAKTIER

En solid kursoptur venter flere danske aktier, mener analytikere i kølvandet på regnskabsbølgen. (Forside, side 4)

AKTIONÆRER TAKKER JA TIL SAMPOS OVERTAGELSE AF TOPDANMARK

Mere end 90 pct. af aktionærerne i Topdanmark takker ja til Sampos overtagelse af Topdanmark. Sampo kan nu iværksætte en tvangsindløsning. (Side 2)

ECB VENTES AT SÆNKE RENTEN – BANKER VIL HURTIGT FØLGE TROP

Der er udsigt til rentefald på forskellige bankprodukter, hvis ECB som ventet sænker renten torsdag. (Side 12)

INFLATIONEN STIGER I DANMARK

Inflationen steg en smule fra juli til august, men prisstigningerne er under kontrol, lyder det fra flere økonomer. Udviklingen er positiv for lønmodtagerne, da købekraften forventes at stige i år og næste år. (Side 18)

STORINVESTORER TROR FORTSAT PÅ DSV VINDER PRISKRIG OM SCHENKER

Der er udbrudt en priskrig mellem de to tilbageværende rivaler i kampen om DB Schenker. To institutionelle investorer tror fortsat på DSV som vinder. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

VIRKSOMHEDER PÅ STRIBE ANMELDT FOR SVINDEL MED CORONAHJÆLP

Staten udbetalte 56 mia. kr. i kompensation til en bred vifte af virksomheder under coronanedlukningen, men en granskning af sagerne har nu ført til krav om tilbagebetaling af 5,2 mia. kr. samt hundredvis af politianmeldelser for uberettiget støtte. (Forside, side 4-5)

HØJERE LØNNINGER VIL SNART SMITTE AF PÅ DEN DANSKE INFLATION

Dansk inflation steg en smule i august. Dog lidt mindre, end økonomerne havde ventet, men de høje lønstigninger vil snart begynde at sætte sig i priserne og give mere inflation fremover. (Side 8)

LANGVARIG RO OM KRONEN KAN BANE VEJEN FOR RENTEDYK

Renten er på vej ned, og det kan give flere tusinde nye arbejdspladser viser friske beregninger. Men en lavere rente er også givtigt på flere andre områder. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

INFLATIONEN STIGER EFTER TO MÅNEDER MED FALD

Forbrugerpriserne i Danmark steg i august med 1,4 pct. i forhold til samme måned året før. Dermed stiger inflationen igen en smule efter to måneder med fald. (Side 2)

MASSIV KINESISK STATSSTØTTE KAN KOSTE MILLIONER AF JOB

Europa er ved at blive ramt af et nyt Kina-chok, der vil koste millioner af arbejdspladser de næste fem til ti år, advarer en økonom. (Side 6-7)

.\\˙ MarketWire