Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens danske avisuddrag med Kina, ECB og TDC

28/10 06:54

BØRSEN

TELEKÆMPER BESKYLDES FOR KONKURRENCEFORVRIDNING

TDC, Norlys og Fibia udnytter deres dominerende stilling til at underkue konkurrenterne, lyder det fra flere internetudbydere. De tre internetgiganter beskyldes for at holde priserne kunstigt nede for at stække konkurrencen. (Forside, side 10)

DANMARK ER NUMMER ÉT MEN EUROPA HALTER BAGUD PÅ INNOVATION

Danmark ligger nr. ét på innovationsområdet, og et par andre mindre EU-lande er også i front. Men det er ifølge en cheføkonom ikke nok til at løfte hele EU, hvor det står skidt til. (Forside, side 6)

REGERINGEN VIL ØGE INVESTERINGEN I INDUSTRIPRODUKTION I DANMARK MED FEM NYE INDUSTRIPARKER

Regeringen vil gøre det mere attraktivt at investere i industriproduktion i Danmark. I den anledning har regeringen udpeget fem større arealer til nye industriparker fordelt rundt i Danmark. Industriparkerne skal gøre det lettere for produktionsvirksomheder at etablere sig i Danmark og eventuelt udvide produktionsfaciliteterne. (Side 18)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

UDFLYTTEDE ARBEJDSPLADSER RYKKER TILBAGE TIL KØBENHAVN

Statslige arbejdspladser flyttes tilbage til København efter selvsamme stillinger for få år siden blev flyttet ud. Grotesk og molboagtigt, lyder kritikken. (Side 18)


BERLINGSKE BUSINESS

KINA BEDER ELBILPRODUCENTER TRÆKKE HÅNDBREMSEN I EUROPA

Den kinesiske regering har bedt kinesiske elbilproducenter om at holde lav profil, imens regeringen forsøger at få en aftale på plads, som skal forhindre europæiske ekstraafgifter på op til 45 pct. på biler produceret i Kina. (Forside, side 2)

ECB OVERVEJER STOR RENTELETTELSE I DECEMBER

Den europæiske centralbank, ECB, forbereder sig på kommende rentelettelser. De finansielle markeder indpriser en stadig større sandsynlighed for en stor rentenedsættelse i december, men der er flere hindringer i vejen for et sådant skridt. (Forside, side 10)

PROTEINFABRIKKER MED KOFRI MÆLK OG SØDEMIDLER UDEN SUKKER KAN BLIVE DANMARKS NYE EKSPORTEVENTYR

Den danske biotekvirksomhed 21st.BIO kan fremstille vigtige proteiner fra mælk uden køer. Men det er kun begyndelsen. På menuen står også proteiner, som er flere tusinde gange sødere end sukker, og superstærke silkeproteiner fra edderkoppespind uden edderkopper. (Forside, side 4)

DIGITALISERINGSMINISTER VIL HAVE DET OFFENTLIGE I GANG MED AT BRUGE KUNSTIG INTELLIGENS

Danmarks digitaliseringsminister vil have det offentlige i gang med at bruge kunstig intelligens. Det skal frigøre hænder til vigtigere opgaver og samtidig bibringe gode erfaringer. (Forside, side 8-9)


.\\˙ MarketWire