Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med BBVA, VW og HSBC

13/11 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

TRUMPS POTENTIELLE KONKURRENCEPOLITIK KAN FASTHOLDE TEKNOLOGIKÆMPER I SØGELYSET

Donald Trump overvejer at udpege konkurrencefolk, der kan fortsætte med Biden-administrationens pres på de store teknologiselskabers markedspostion, et klart skifte i Republikanernes traditionelt virksomhedsvenlige linje. (TRUMP’S POTENTIAL ANTITRUST ENFORCERS MAY KEEP BIG TECH IN THEIR SIGHTS)

BBVA'S BUD PÅ SABADELL SAT TILBAGE AF KONKURRENCEMYNDIGHEDER

Den spanske bank BBVA har lidt et tilbageslag med det fjendtlige bud på den lokale konkurrent Sabadell. De spanske konkurrencemyndigheder vil underkaste aftalen en strengere gennemgang. (BBVA BID FOR SABADELL DEALT BLOW BY ANTITRUST WATCHDOG)

ELLIOTT PRESSER PÅ FOR AT SPLITTE HONEYWELL OP EFTER AT HAVE OPNÅET ANDEL PÅ 5 MIA. DOLLAR

Elliott Management har opbygget en aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell og forsøger nu at opsplitte industrikonglomeratet. Den amerikanske aktivistinvestor ønsker, at Honeywell skal opdeles i to forretninger: en luftfartsdivision, der leverer flyudstyr, og en automatiseringsdivision, som sælger udstyr til lagerbygninger og andre anlæg. (ELLIOTT PUSHES TO BREAK UP HONEYWELL AFTER TAKING $5BN STAKE)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

SPIRIT AIRLINES TÆT PÅ KONKURSBEGÆRING EFTER DROPPET FUSIONSBUD FRA FRONTIER

Spirit Airlines forbereder sig på at søge om konkursbeskyttelse, efter at fusionsforhandlinger med Frontier Airlines er brudt sammen. Lavprisflyselskabet er i fremskredne forhandlinger med obligationsejere for at udforme en konkursplan, der kræver støtte fra et flertal af kreditorerne, mens der kæmpes med stigende tab og truende forfald af gældsforpligtelser. (SPIRIT AIRLINES MOVES TOWARD BANKRUPTCY FILING AFTER FRONTIER DROPS MERGER BID)

VOLKSWAGEN VIL INVESTERE 5,8 MIA. DOLLAR I RIVIAN GENNEM JOINT VENTURE

Den tyske bilproducent Volkswagen planlægger at investere op til 5,8 mia. dollar i Rivian gennem et joint venture inden 2027. Volkswagen har allerede foretaget en investering på 1 mia. dollar i elbilproducenten Rivian i form af en konvertibel obligation. Joint venturet er målrettet mod Rivians eksisterende elarkitektur og softwareteknologi, hvilket muliggør lanceringen af Rivians R2-model i første halvår 2026. (VOLKSWAGEN TO INVEST $5.8 BILLION IN EV STARTUP RIVIAN THROUGH JOINT VENTURE)

TIDLIGERE JAPANSK CENTRALBANKMEDLEM SER POLITISK MODVIND FOR JAPANSK NORMALISERING

De seneste valg i Japan og USA har komplicerede synet på timingen af Bank of Japans næste skridt i normaliseringen af pengepolitikken. Donald Trumps genvalg giver bekymring om endnu en handelskrig og genoplivning af inflationen, og i Japan har den regerende koalitions tab af det parlamentariske flertal skabt usikkerhed, da det nu kræver støtte fra oppositionens partier, som er imod rentestigninger. (FORMER BOJ MEMBER WEIGHS IN ON POLITICAL HEADWINDS FACING JAPAN CENTRAL BANK)


THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)

EUROPA FORBEREDER SIG PÅ TRUMPS ØKONOMISKE MARERIDT

USA er EU og Storbritanniens største handelspartner, og deres respektive økonomier kan blive truet af kommende præsident Trumps handelspolitik med høje toldsatser. (EUROPE BRACES FOR TRUMP: ‘WORST ECONOMIC NIGHTMARE HAS COME TRUE’)


THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

SHELL VINDER SKELSÆTTENDE KLIMASAG MOD PÅBUD OM AT REDUCERE EMISSIONER

En hollandsk domstol har omstødt en skelsættende dom, der beordrede Shell til dramatisk at reducere drivhusgasemissioner, men dommen kan stadig eksponere stærkt forurenende virksomheder over for flere klimarelaterede krav ifølge juridiske eksperter. (SHELL WINS LANDMARK CLIMATE CASE AGAINST ORDER TO CUT EMISSIONS)

METRO BANK IDØMTE 17 MIA. PUND I BØDE FOR MANGLENDE OVERVÅGNING AF MULIG HVIDVASK

City of Londons finanstilsyn har idømt Metro Bank en bøde på næsten 17 mio. pund for "alvorlige" fejl i bankens systemer til at tackle økonomisk kriminalitet. Banken har undladt at granske transaktioner for over 51 mia. pund over fire år grundet problemer med et automatiseret system til at opdage hvidvaskrisici. (METRO BANK FINED £16.7M FOR FAILURE TO MONITOR POSSIBLE MONEY LAUNDERING

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

SOFTWAREPAGT MED RIVIAN SKAL FÅ VOLKSWAGEN TIL T OVERHALE TESLA

Elbilopstarten Rivian skal hjælpe tyske Volkswagen teknologisk fremad. Det nye joint venture mellem Rivian og Volkswagen skal udvikle en ensartet software- og computerarkitektur til adskillige bilmodeller. Ledelsesteam og den første testbil blev præsenteret i Silicon Valley tirsdag. (SOFTWARE-PAKT MIT RIVIAN – SO WILL VOLKSWAGEN ENDLICH TESLA SCHLAGEN)

.\\˙ MarketWire