Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Tesla, Honeywell og Intel

3/12 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

TESLA TABER FORSØG PÅ AT GENOPRETTE MUSKS REKORDLØNPAKKE PÅ 56 MIA. DOLLAR

En dommer i Delaware har afvist Teslas forsøg på at genoplive en lønpakke på 56 mia. dollar til Elon Musk. Dommeren peger på, at aktionærernes gengodkendelse af pakken ikke er nok til at tilsidesætte den tidligere afvisning. Beslutning er en direkte irettesættelse af verdens mest værdifulde bilproducent og administrerende direktør Elon Musk. (TESLA LOSES BID TO RESTORE MUSK’S RECORD $56BN PAY PACKAGE)

STELLANTIS’ AKTIE DROPPEDE EFTER TOPCHEFS SORTIE

Stellantis-aktien faldt efter topchef Carlos Tavares' bratte farvel, der afslører spændingerne hos verdens fjerdestørste bilproducent om, hvordan man genopliver væksten i koncernen. Bestyrelsen i koncernen, der står bag Peugeot, Fiat, Crystler og Jeep, fyrede Tavares uden at forklare, hvorfor han sendes ud i kulden. (STELLANTIS SHARES SLIDE AFTER CHIEF EXECUTIVE TAVARES RESIGNS)

EQT OG GIC KØBER BRITISKE CALISEN TIL EN VÆRDI AF 4 MIA. PUND

Private equity-koncernen EQT og Singapores suveræne formuefond GIC køber en majoritetsandel i det britiske Calisen, der værdisætter koncernen til omkring 4 mia. pund. Investorerne vil erhverve aktieposten i det Manchester-baserede selskab fra Blackrocks Global Infrastructure Partners, Goldman Sachs' alternative aktivforvaltningsarm og Abu Dhabis suveræne formueinvestor Mubadala. (EQT AND GIC BUY UK’S CALISEN AT £4BN VALUATION)


WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

MIKROCHIP TECHNOLOGY NEDLÆGGER STILLINGER OG JUSTERER FORVENTNINGER TIL DEN LAVE ENDE AF SKALAEN

Microchip Technology planlægger at reducere arbejdsstyrken efter en langsommere end forventet vending i ordreindgangen, der har givet anledning til produktionsomstrukturering. Nedskæringerne vil påvirke omkring 500 ansatte. (MICROCHIP TECHNOLOGY TO CUT JOBS, SEES REVENUE NEAR LOW END OF VIEWS)

HONEYWELLS INVESTERINGER I BOMBARDIER-PARTNERSKAB GIVER NEDJUSTERING

Honeywell International har underskrevet en strategisk aftale med Bombardier, hvilket fik det industrielle konglomerat til endnu en gang at skære ned i forventningerne og aktiekursen til at falde. De nødvendige investeringer i forbindelse med partnerskabet vil påvirke både top- og bundlinje. (HONEYWELL’S INVESTMENTS IN BOMBARDIER PARTNERSHIP PROMPT OUTLOOK CUT)

STELLANTIS-TOPCHEFENS OMKOSTNINGSBESPARENDE MANTRA KOSTEDE HAM JOBBET

Et hensynsløst fokus på effektivitet gjorde Carlos Tavares til en gigant i bilindustrien. Det blev også årsagen til hans skæbne hos Stellantis. Tavares trak sig som topchef for Chryslers ejer efter at have mistet tilliden til bestyrelsen og nøgleaktionærerne. (HOW STELLANTIS CEO’S COST-CUTTING MANTRA COST HIM HIS JOB)

THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)

VOLKSWAGENS FAGFORENINGER BEGYNDER KORTE STREJKER OG TRUER MED MERE

Arbejdere på ni af bilproducenten VWs tyske fabrikker nedlagde deres arbejde i flere timer og advarede om, at de vil eskalere arbejdsnedlæggelserne, hvis ikke deres krav bliver opfyldt. (VOLKSWAGEN UNIONS BEGIN SHORT STRIKES AND THREATEN MORE)


THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

INTEL-CHEF I OVERRASKENDE EXIT EFTER MISLYKKET TURNAROUND-STRATEGI

Intels administrerende direktør har trukket sig fra den amerikanske chipproducent, efter at strategien, der skulle implementere en turnaround-plan for at konkurrere med rivaler som Nvidia er mislykkedes. Pat Gelsinger opgiver halvvejs gennem hans ambitiøse fireårsplan. (INTEL BOSS IN SURPRISE EXIT AS TURNAROUND STRATEGY FAILS TO DELIVER)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

ØSTRIGSK MOTORCYKELPRODUCENT KOLLAPSET

Den østrigske motorcykelproducent KTM er kollapset og har ansøgt om en omstruktureringsprocedure. Den traditionelle MC-producent har oparbejdet gæld for 1,8 mia. euro, og de samlede forpligtelser anslås til næsten 3 mia. euro. Mere end 3600 medarbejdere er berørt. (WIE DER MOTORRADHERSTELLER DEN BACH RUNTERGING)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

TYSKE VIRKSOMHEDER LEDER I STIGENDE GRAD EFTER OVERTAGELSESAFTALER I USA

Den kommende amerikanske præsident Donald Trumps toldtrusler giver uro i tysk industri. Virksomheder, der endnu ikke producerer i USA, arbejder i stigende grad på scenarier for, hvordan de kan undgå told. Investeringsbankfolk forventer, at tyske virksomheder i stigende grad overvejer overtagelser i USA. (DEUTSCHE FIRMEN SCHAUEN VERSTÄRKT NACH DEALS IN DEN USA)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

CHINA MOBILE GIVER RIVALISERENDE OVERTAGELSESBUD PÅ HKBN

Verdens største mobiltelefonudbyder, China Mobile, har givet et overtagelsestilbud på HKBN på 6,9 mia. hongkongdollar. Dermed startes en budkrig med det amerikanske private equity-selskab I Squared Capital om en af Hongkongs største bredbåndsudbydere. (CHINA MOBILE MAKES RIVAL TAKEOVER BID FOR HKBN WITH US$882 MILLION OFFER)

.\\˙ MarketWire