Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Fredagens danske avisuddrag med ATP, Mærsk og Tesla

10/1 06:32

BØRSEN

WAMMEN MODSIGER V OG M OG STIKKER TIL YDERFLØJENE

Trods kritiske meldinger fra Lars Løkke (M) og Troels Lund Poulsen (V) insisterer Nicolai Wammen (S) på, at der er råd til et større forsvar og lempelse i pensionsalderen. (Forside, side 6-8)

ATP-DIREKTØR STOPPER I BESTYRELSEN HOS KRISERAMT ENERGISELSKAB

ATP investerede i 2022 et trecifret millionbeløb i Better Energy, der nu kæmper for overlevelse. Mandag trådte pensionskæmpen helt ud af bestyrelsen hos den kriseramte energiudvikler. Ifølge cvr-registret stoppede Claus Wiinblad, der er vicedirektør for danske aktier hos ATP. (Forside, side 4)

"UDEN FORTILFÆLDE": EKSPORT TIL USA HAMRER OP

Danmarks eksport til USA har været støt stigende i 2024. Til gengæld står eksporten til blandt andet Tyskland stille. (Side 12)

NY JYSKE BANK-CHEF PÅ ROV: VIL TALE MED ALLE TOP 500-SELSKABER

Jyske Bank har hentet mangeårig Danske Bankprofil ind som ny chef for de største erhvervskunder. Han skal forsøge at få landets største firmaer ind i folden. (Side 22)

MÆRSK TRÆDER IND I 2025 MED UDSIGT TIL MILLIARDOVERSKUD

Mærsk står over for en vifte af både tabsgivende benspænd og profitgivende chancer, som kan folde sig ud for shippingindustrien i løbet af 2025. Simon Heaney, analytiker i shippinganalysehuset Drewry, vurderer, at "men medmindre vi ser et kollaps i efterspørgslen og fragtraterne, kan jeg ikke se, at rederierne kommer ud med underskud". (Side 26)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FLYCHEF: SKRU OP FOR DEN GRØNNE ENERGI

Norwegians topchef, Geir Karlsen, vil have fuld fart på produktion af grønne brændstoffer til at hælde på flyene. Staten i Danmark, Norge og Sverige bør hjælpe til, mener han. (Forside, side 6-7)

FAMILIE TJENER MILLIONER PÅ HAVBUNDEN, MEN DIREKTØREN ER BEKYMRET FOR FREMTIDEN

Dykkerfamilien Normann Andersen har landet den største milliongevinst i 13 år, men aflyste havvindprojekter og klimanøl gør direktøren "seriøst bekymret" for fremtiden. (Side 9)

BERLINGSKE BUSINESS

MINISTER VILLE SKÆRE NED PÅ BUREAUKRATIET - MEN DET VAR SVÆRERE, END HAN TROEDE

Transportminister Thomas Danielsen (V) vil rydde op i junglen af love og regler. Det er i høj grad lykkedes, men det har ikke været nemt. (Forside, siden 4-5)

NY DOM: TESLA-TOPFOLK SKAL TILBAGEBETALE MILLIARDER I LØN

En række bestyrelsesmedlemmer i den amerikanske elbilgigant Tesla er blevet dømt til at tilbagebetale et stort milliardbeløb, som de har fået udbetalt i løn. (Side 8)

.\\˙ MarketWire