Storbanker venter amerikansk aktiefest under Trump
20/1 09:12
Flere storbanker peger på, at det amerikanske aktiemarked vil stige op mod 20 pct. i resten af 2025 som følge af Donald Trumps tiltræden i Det Hvide Hus. Men de advarer dog om, at Trumps politiske løfter om told og immigration, kan få den amerikanske centralbank til at hæve renten igen.
Det skriver Børsen.
Binky Chadha, der er global chefstrateg i Deutsche Bank, fortæller til Børsen, at Trump fremstår som en stærk og handlekraftig leder, efter at han har gjort krav på Canada, Mexico, Panamakanalen og Grønland.
- Donald Trump har haft en klar påvirkning af de finansielle markeder. Da han kom med sine udmeldinger om, at Canada og Mexico skulle være en del af USA, så vi to dage senere en klar stigning i de amerikanske aktiepriser, siger Binky Chadha til Børsen og tilføjer:
- Selv om det er tydeligt, at Trump ønsker at se vækst i den amerikanske økonomi, så er der bestemt også risici.
Chefstrategen forventninger bakkes op af estimater fra Bloomberg, der viser, at verdens førende aktiehuse vil stige med omkring 11 pct. fra nuværende niveau.
Toldtrusler og løfter om udvisning af immigranter har dog potentiale til påvirke den amerikanske økonomi negativt. Straftold på importvarer kan øge inflationen, mens udvisning af immigranter kan føre til højere lønudgifter og mangel på arbejdskraft.
Originalartikel: Børsen, 20. januar, forside + side 6-7
.\\˙ MarketWire