Coloplast får købsanbefaling hos britisk børshus
22/1 06:34
Coloplast har fået løftet anbefalingen til positivt terræn hos britiske HSBC forud for offentliggørelsen af sit regnskab for første kvartal af 2024/25.
Anbefalingen er nu "køb" mod tidligere "hold", viser data fra Bloomberg News. Imens er der skåret 10 kr. af kursmålet til nu 920 kr.
Coloplast fremlægger sit regnskab for første kvartal 4. februar.
Aktien steg tirsdag 0,4 pct. til 816,40 kr.
.\\˙ MarketWire