Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Netcompany køber it-selskabet SDC for 1 mia. kr.

10/2 08:08

Netcompany har indgået aftale med aktionærerne i it-selskabet SDC om at købe selskabet for 1 mia. kr.

Det meddeler Netcompany mandag morgen.

Med opkøbet fusioneres SDC, der leverer it-løsninger til den nordiske finanssektor, og Netcompany til et kombineret selskab, som er fuldt ejet af Netcompany.

Det nye selskab får navnet Netcompany Banking Services.

- Jeg er meget glad for at kunne meddele, at vi er blevet enige om en transaktion med majoritetsaktionærerne i SDC. Dette strategiske skridt markerer en vigtig milepæl for Netcompany, og det er i tråd med vores Go-To-Market-strategi om at udvide vores kompetencer og forbedre vores servicetilbud inden for den finansielle sektor, siger André Rogaczewski, administrerende direktør i Netcompany, i meddelelsen.

Opkøbet vil være fuldt gældsfinansieret inden for eksisterende betingelser og ventes at blive afsluttet i omkring midten af 2025 med forbehold for lovgivningsmæssige og andre sædvanlige betingelser, lyder det.

Opkøbet ventes derudover at få effekt på Netcompanys indtjening per aktie i regnskabsåret 2025 på grund af omkostningerne ved integrationen af SDC.

.\\˙ MarketWire