Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Netcompany og Tryg

11/2 06:32

BØRSEN

TOPCHEFER SER ROLIGT PÅ ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TRUMPS TOLDKRIG

Selv om truslen om en tårnhøj toldmur har sendt rystelser gennem markederne og holder erhvervsledere over hele verden på tæerne, forholder mange topchefer i danske virksomheder sig roligt i forhold til de reelle økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. (Forside, side 6-7)

GOLDMAN SACHS KØBER NORDJYSKE TRACKUNIT FOR OVER 10 MIA. KR.

Goldman Sachs gør comeback og køber sig ind i it-virksomheden Trackunit, der værdisætter selskabet til mere end 10 mia. kr. (Side 2)

NETCOMPANY AFSLØRER PLAN BAG MILLIARDOPKØB

Netcompany stempler for alvor ind i bankbranchen med købet af datacentralen SDC og dets kunder, som omfatter 72 banker i Norden. Når SDC er integreret, vil Netcompany ud over landets grænser med den nye løsning. (Side 4)

BETALINGSOVERSKUD GODT FOR DANSK ØKONOMI

Et enormt overskud på betalingsbalancen betyder, at dansk økonomi er godt rustet til, hvad der måtte komme af kriser. Og så giver det lavere renter. (Side 14)

STORT FALD I INFLATIONEN

Mandag kom der nye inflationstal, der viser, at inflationen faldt i januar, hvilket også var forventet. I januar steg de samlede forbrugerpriser med 1,5 pct. i forhold til samme måned året før. (Side 16)

BERLINGSKE BUSINESS

OVERENSKOMSTAFTALE FÅR AFGØRENDE BETYDNING LANGT UD OVER INDUSTRIENS RÆKKER

Inflationen er dykket heri starten af året, og samtidig er en ny lønaftale faldet på plads. Det giver pæn fremgang i vores købekraft, spår cheføkonom. (Forside, side 6-8)

KINA HAR SLÅET IGEN MED STRAFTOLD PÅ VARER FRA USA

Amerikanske varer for 100 mia. kr. vil blive ramt af den kinesiske gengældelse for Donald Trumps straftold mod Kina. Kina blokerer også for vigtige mineraler til blandt andet elbiler. (Side 5)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TRYG SKILLER SIG UD

Tryg var det forsikringsselskab med den bedste forsikringsdrift i 2024. Derved fortsætter selskabet takterne fra de senere år. Men intet er sikkert, efterhånden som Alm. Brand og Topdanmark når de forventede fusionsgevinster. (Forside, side 4)

DANSKE TOPCHEFER ADVARER MOD TRUMPS DIVERSITETSKRIG

De risikerer at miste både talentmasse, troværdighed og forretning, lyder advarslen til de selskaber, der slår følge med Trump. Danske topchefer holder fast i inklusionsdagsordenen. (Side 8)

.\\˙ MarketWire