Torsdagens aviser med Novo Nordisk, Genmab og Ørsted
13/2 06:32
BØRSEN
NORDEA PENSION UNDER BESKYDNING FOR AFKASTKOKS
Nordea Pension vil trække 34.000 kr. fra pensionsopsparere, da banken har lavet afkastfejl. Bankens udregning anerkendes ikke, og der overvejes sagsanlæg. Nordea-direktør beklager men holder fast i, at beregningerne er korrekte. (Forside, side 6-8)
GENMAB-RESULTAT OVERGÅR FORVENTNINGERNE
Genmab har overgået aktiemarkedets forventninger med resultaterne for 2024, og udsigten for driftsoverskuddet for 2025 er i den høje ende af forventningerne i markedet. (Side 4)
LUNAR I FYRINGSRUNDE: NU SPÅR STIFTER IGEN OVERSKUD I ÅR
Internetbanken Lunar havde sidste år et mål om at levere overskud i 2024. Efter en vanskelig periode har Lunar netop fyret et ukendt antal medarbejdere, og topchef tror på overskud i år. (Side 10)
USA-INFLATION OVERRASKER: RENTER SKYDER I VEJRET
Donald Trump har sagt, at han vil have lavere renter i USA. Men der ikke meget, som tyder på, at det sker lige foreløbig. Inflationen er simpelthen for høj. (Side 13)
MILLIARDFRASALG ER AFGØRENDE FOR ØRSTED: MED DET ER KØBERS MARKED
Ørsted skal de kommende to år indkassere et større tocifret milliardbeløb ved at sælge ud af sine energiparker. Markedet er ifølge finansdirektøren blevet sværere at navigere i det seneste år. (Side 14)
BERLINGSKE BUSINESS
SMÅ AKTIONÆRER STÅR TIL STOR GEVINST EFTER STATENS MILLIARDKØB AF LUFTHAVN
Staten skal til lommerne og tilbyde at købe små aktionærers aktier i Københavns Lufthavn. Investorerne står til en betragtelig kursgevinst, da staten betaler en høj pris for at få kontrol med selskabet. Finansministeriet er dog tavs om, hvornår det sker – for staten ejer endnu ikke lufthavnen. (Forside, side 8-9)
INFLATIONSHOP I USA
Inflationen tikker opad i USA, og det gav genlyd på de finansielle markeder, hvor renter og aktier i går trak i hver sin retning. (Side 9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
BRYGGERIER KIGGER IND I EN FREMTID MED FÆRRE ØLDRIKKERE
Befolkningen i en række lande skrumper, og samtidig vælger den yngre generation i stigende grad alkoholen fra. Det er to globale tendenser, der indvarsler store udfordringer for bryggerigiganter. (Forside, side 4)
MARKEDET FOR FIRMAOPKØB ER LAMMET AF UVISHED
Forventningerne var store, men den usikkerhed, Trump har skudt ud over hele verden, har givet en elendig begyndelse på året for virksomhedshandler i USA. I Norden er der stadig håb. (Side 6-7)
DOLLAREN FALDER, MENS MARKEDERNE SPØRGER: HVAD VIL USA’S PRÆSIDENT?
Dollarkursens og obligationsudbyttets fald indikerer, at markederne ikke stoler på Trumps økonomiske løfter og hurtigt kan ændre kurs ved nye udmeldinger. (Side 7)
SJÆLDENT HAR DE DANSKE AKTIER VÆRET SÅ BILLIGE
Mens aktiekurserne er steget med raketfart i USA det seneste år, er de danske aktier blevet sendt i dørken. Men ifølge Sampension er der en del, der taler for, at de vil få medvind igen. (Side 8)
.\\˙ MarketWire