Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Novo Nordisk, Nordea og Mærsk

25/2 06:32

BØRSEN

SELSKABER SKAL SÆTTE IND I KAMPEN MOD TECH-GIGANTER

Mange virksomheder udkæmper det forkerte slag, når de forsøger at vinde kunder på tech-giganternes præmisser. Professor Feng Zhu fra Harvard Business School viser med fire eksempler, at traditionelle virksomheder godt kan tage kampen op mod big tech. (Forside, side 6-7)

DLG ØNSKER EKSTERN GRANSKNING AF EGEN FORMANDS BIOCIRC-KØB

Bestyrelsesformand Niels Dengsø Jensens køb af anparter i det skandaleombruste biogasselskab Biocirc møder fortsat kritik fra baglandet. (Side 2)

WEGOVY-EFTERLIGNINGER FÅR MARCHORDRE I USA

Novo Nordisk åndede lettet op fredag, da de amerikanske sundhedsmyndigheder fjernede lægemidlet semaglutid fra listen over lægemidler, der er i restordre. Men er det en sejr for patienternes sikkerhed eller medicinalgiganternes profit? (Side 8)

AFKASTFEJL I NORDEA PENSION

En enkelt fond har fået for mange rentebetalinger fra de andre fonde i Nordea Pension, der nu er i gang med at rette i kundernes afkast. (Side 16)

BERKSHIRE HATHAWAY FASTHOLDER TRO PÅ AKTIER TRODS STORUDSALG

Investeringsselskabet Berkshire Hathaways topchef, Warren Buffett, understreger, at han stadig mener, at aktier er den klart bedste investering. Men han forklarer ikke, hvorfor han det seneste år har solgt massivt ud af beholdningen af amerikanske aktier i investeringsselskabet. (Side 17)

BERLINGSKE BUSINESS

PENSIONSKASSER BANDLYSER EUROPÆISKE VÅBENPRODUCENTER

Mens regeringen vil bruge milliarder på krudt og kugler, ekskluderer flere danske pensionskasser europæiske virksomheder, der leverer selvsamme. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) ser dog gerne flere investeringer fra pensionsforvalterne på forsvarsområdet. (Forside, side 4-5)

20 ANHOLDT VED MÆRSK EFTER DEMONSTRATION

Politiet har ved middagstid mandag brugt tåregas og fysisk magt mod aktivister, der havde blokeret for indgangen til Mærsks hovedkontor i København. 20 personer er blevet anholdt og sigtes for husfredskrænkelse. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NY KANSLER SKAL FÅ TYSKLAND OP I FART

Kanslerfavoritten Friedrich Merz fra CDU ses som en, der kan få det store land ud af krisen. Dansk Industris topchef, Lars Sandahl Sørensen, håber på det bedste. (Forside, side 6-7)

VELUX SÆLGER STADIG OVENLYSVINDUER, MENS BOMBERNE REGNER NED OVER UKRAINE

Salget i Ukraine er styrtdykket, men Velux er blevet ved med at sælge sine ovenlysvinduer i alle de tre år, hvor landet har været i krig med Rusland. Den største udfordring har været, at så mange mænd er sendt til fronten, og nogle kommer skadede hjem. (Side 9)

.\\˙ MarketWire