Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Unibrew, Nordea og Jyske Bank

26/2 06:32

BØRSEN

GIGANTISK EU-PLAN SKAL FÅ ENERGIPRISERNE MARKANT NED

EU-Kommissionen vil gøre det langt lettere at søsætte grønne energiprojekter og dermed få tusindvis af milliarder kroner til investeringer, hvilket skal presse energipriserne markant ned. Det er hovedlinjerne i den gigantiske grønne energiplan, som EU-kommissær Dan Jørgensen præsenterer onsdag. (Forside, side 6-7)

NATIONALBANKEN DUMPER HJÆLP TIL UNGE BOLIGKØBERE

Det er svært for de unge at komme ind på boligmarkedet i de store byer, men det vil ikke hjælpe at lade dem bruge en del af pensionsopsparingen, lyder det fra Nationalbanken i en ny analyse. Det vil kun få priserne til at stige, og så er man lige vidt. (Side 8)

ROYAL UNIBREW BANKER INDTJENING I VEJRET MEN SKUFFER

Landets næststørste bryggeri kom ud af 2024 med solid vækst, men det ser ud til at fortsætte i et lavere tempo i 2025. Årets sidste kvartal lever ikke helt op til forventningerne. (Side 10)

BLACKROCK-CHEF OM UDMELDING: RISIKERER AT HÆLDE GODE PENGE EFTER DÅRLIGE

Der skal ske forandringer på begge sider, ellers kaster man gode penge efter dårlige. Hvis de europæiske virksomheder skal kunne konkurrere med resten af verden, er der behov for reformer, mener Christian Hyldahl, chef for Nordeuropa, Blackrock. (Side 14-15)

DANSK-ISRAELSK KVANTESTARTUP FÅR MILLIARD INDSPRØJTNING – INTEL GÅR IND I EJERKREDSEN

Quantum Machine, der har tætte forbindelser til Københavns Universitet, får massiv kapitalindsprøjtning. (Side 16-17)

INVESTORERNE HOLDER ØJE MED NVIDIA OG DE SKELER IKKE KUN TIL REGNSKABSTALLENE

Investorer skeler ikke kun til regnskabstallene, når Nvidia fremlægger regnskab onsdag aften efter amerikansk børsluk. Her vil fokus bl.a. også kredse om, hvorvidt kinesiske Deepseek har ændret ved den efterspørgsel, Nvidia forventer på længere sigt. (Side 18-19)

NORDEA VAR BEDST OG LEDERNE DÅRLIGST TIL AT SPÅ OM DANMARKS KONGETAL

Sidste år bad kiggede 16 økonomer i krystalkuglen for at spå, om der ville komme en vending på arbejdsmarkedet herhjemme. (Side 20-21)

TO STORBANKER STÅR TIL TILBAGEGANG

Regnskabssæsonen i finanssektoren lakker mod enden. Onsdag skal de sidste to storbanker præsentere deres regnskaber og både Jyske Bank og Sydbank står til nedgang i resultaterne. (Side 24)

BERLINGSKE BUSINESS

DEEPSEEK SPØGER FORUD FOR NVIDIAS REGNSKAB

Der er al mulig grund til at holde øjne og ører åbne, når Nvidia i aften kommer med regnskab. Udsving i aktien efter regnskabet vil komme til at ramme de brede og store amerikanske aktieindeks markant. (Side 2)

NY PLATFORM VIL GØRE OP MED MANGLENDE DIVERSITET I BESTYRELSER

Der har længe været talt om, at der mangler diversitet i danske bestyrelser, men det har været udfordrende for virksomhederne at gøre op med. Det vil ”Boardway” ændre på ved brug af kunstig intelligens. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

2000 DANSKE FIRMAER HAR UDSIGT TIL AT SLIPPE FOR KLIMAKRAV

Fremover kan det blot være 130 til 150 danske virksomheder, som skal leve op til markante rapporteringskrav. Det lægger EU-Kommissionen op til i udspil, der går længere, end Dansk Industri havde forventet. (Forside, side 4-5)

SAMPENSION ØGER RISIKOEN FOR AT SKABE STØRRE AFKAST

Ifølge Sampension har alle kunder efter årsskiftet fået lidt flere aktier og dermed lidt mere risiko. Det sker efter et par år med afkast, der ligger under konkurrenternes. (Side 2)

LANDETS BANKER HAR FÅET FÆRRE KVINDER I TOPLEDELSEN

På tre år er andelen af kvinder i bankernes direktionslokaler faldet. Det er bare ikke godt nok, siger Sydbanks bestyrelsesformand. (Side 6-7)

DANSKE INVESTORER KØBER ØSTRIGSK OBLIGATION MED 100 ÅRS LØBETID

Udenlandske obligationer er for alvor kommet ind i varmen, og selvom enkeltobligationer har en kursrisiko indbygget, kan de være med til at sikre et fornuftigt afkast. (Side 9)

.\\˙ MarketWire