Internationale aviser med Nvidia, Ferrari og Alibaba
27/2 06:32
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
NVIDIAS INDTÆGTERNE STIGER NÆSTEN 80 PCT. PÅ BOOMENDE AI-CHIPSALG
Nvidias overskud og indtægter steg i det forskudte kvartal til slutningen af januar, da hastværk blandt teknologivirksomheder med at bygge kunstig intelligens-infrastruktur fortsatte med at sætte skub i den boomende efterspørgsel efter koncernens avancerede chips. Selskabets salg steg 78 pct. på årsbasis og slog prognoserne. (NVIDIA REVENUES JUMP ALMOST 80% ON BOOMING AI CHIP SALES)
TRUMP ANNULLERER CHEVRONS OLIELICENS I VENEZUELA
USA's præsident Donald Trump har annulleret en "koncessionsaftale" om Venezuelas energisektor, der gjorde det muligt for Chevron at pumpe og eksportere olie i det sanktionerede sydamerikanske land. Trump skrev på Truth Social, at han "vender indrømmelserne" givet af Joe Bidens administration i november 2022. (TRUMP CANCELS CHEVRON’S OIL LICENCE IN VENEZUELA)
AGNELLI-FAMILIENS HOLDINGSELSKAB SÆLGER 4 PCT. AF FERRARI
Det iItalienske Agnelli-familieholdingselskab, Exor, planlægger at sælge en andel på 4 pct. i Ferrari for at forfølge nye opkøb og lancere aktietilbagekøb. Exors indre værdi toppede med omkring 42 mia. euro sidste år, hvor Ferrari bidrog med omkring halvdelen af beløbet. Investeringsgruppen er også den største enkeltstående aktionær i bilproducenten Stellantis, fodboldklubben Juventus og den hollandske medicoproducent Philips. (AGNELLI FAMILY HOLDING COMPANY TO SELL 4% OF LUXURY-CAR MAKER FERRARI)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
BRITISK BILPRODUKTION FALDT I JANUAR EFTER VIGENDE EFTERSPØRGSLEN PÅ NØGLEMARKEDER
Den britiske bilproduktion faldt i januar, da fabrikanterne reagerede på aftagende efterspørgsel på nøglemarkeder, såsom Storbritannien, EU og Kina, ved at forsinke udrulningen af nye modeller. Produktionen blev også ramt af fortsat omstrukturering på fabrikker, der ombygges til produktion af elkøretøjer. (U.K. CAR MANUFACTURING FELL IN JANUARY AS DEMAND SOFTENED IN KEY MARKETS)
7-ELEVENS STIFTENDE FAMIIE FORMÅR IKKE AT SIKRE FINANSIERING TIL LEDELSESOPKØB
Seven & I Holdings stiftende familie har ikke været i stand til at sikre finansiering til et foreslået ledelsesopkøb. Der er derfor ingen forhandlingsoplæg fra den stiftende familie på nuværende tidspunkt. I november sagde Seven & I, at det havde modtaget et opkøbsforslag fra topchef i Seven & I og søn af grundlæggeren af den japanske detailgigant, Junro Ito. (7-ELEVEN FOUNDING FAMILY FAILS TO SECURE FINANCING FOR MANAGEMENT BUYOUT)
QANTAS GENINDFØRER UDBYTTE EFTER ØGET HALVÅRSOVERSKUD
Australiens største flyselskab, Qantas, vil udbetale et udbytte for første gang siden 2019 efter en stigning i det finanspolitiske overskud i første halvår. Flyselskabets underliggende resultat før skat steg 11 pct. for halvåret frem til december. Omsætningen steg 9 pct. (QANTAS REINSTATES DIVIDEND AFTER LIFT IN HALF-YEAR PROFIT)
THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)
TRUMP SIGTER MOD KINESISK SHIPPING OG RISIKERER ENDNU ET CHOK FOR VIRKSOMHEDERNE
Trump-administrationen har åbnet en bred ny front i den globale handelskonflikt og foreslår at lægge afgifter på 1,5 mio. dollar på kinesisk-byggede skibe, der anløber amerikanske havne. Gebyrerne vil gælde selv for skibe fremstillet andre steder, hvis de drives af transportvirksomheder, hvis flåde omfatter kinesisk byggede skibe - en tilgang, der risikerer at øge omkostningerne på en række importerede varer fra råmaterialer til fabriksvarer. (TRUMP AIMS AT CHINESE SHIPPING, RISKING ANOTHER SHOCK FOR BUSINESSES)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
BP DROPPER GRØNNE MÅL OG ØGER OLIEPRODUKTIONEN
BP har opgivet et mål om at skære ned i produktionen af fossile brændstoffer og sætter Castrol smøreolieforretningen til salg. Energikoncernen sigter nu mod at øge olie- og gasproduktionen til mellem 2,3 og 2,5 mio. tønder om dagen i 2030 og hæve investeringerne med 20 pct. mere end tidligere fastsat. (BP ABANDONS GREEN TARGETS AND SCALES UP OIL PRODUCTION)
THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/UK/BUSINESS)
ASTON MARTIN UDSKYDER FØRSTE ELBIL IGEN OG PLANLÆGGER NEDSKÆRINGER
Den britiske sportsvognsproducent Aston Martin har yderligere udskudt den første helt elektriske model, mens koncernen vil skille sig af med 5 pct. af den globale arbejdsstyrke - i det seneste forsøg på at få overskud. Prioriteten er plug-in hybridbiler, som kombinerer et lille batteri med en benzinmotor. Den første elektriske model kommer først i "den sidste del af dette årti". (ASTON MARTIN DELAYS FIRST BATTERY ELECTRIC VEHICLE AGAIN AND PLANS JOB CUTS)
FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)
EON OPFORDRER TIL "OPDATERING AF ENERGIOVERGANG"
Tysklands største distributionsnetoperatør, Eon, melder om fremragende regnskabstal, men gør det klart, at for at kunne udvide investeringerne yderligere, skal man tjene mere på dem. (EON FORDERT „ENERGIEWENDE-UPDATE“)
TELEKOM PLANLÆGGER AT UDBETALE REKORDSTORT UDBYTTE
Deutsche Telecom bugner af styrke ikke mindst på grund af den amerikanske forretning. Men Europa og især Tyskland skal gøre meget mere for at udvide AI-infrastrukturen. (TELEKOM WILL REKORDDIVIDENDE AUSSCHÜTTEN)
SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)
ALIBABA GØR VIDEO AI-MODELLER TIL OPEN SOURCE
Alibaba Cloud, der er Alibabas cloud computing og AI-enhed, har gjort fire modeller af den seneste version af den videogrundlæggende model frit tilgængelige for akademikere, forskere og kommercielle institutioner verden over. (ALIBABA MAKES SORA-STYLE VIDEO AI MODELS OPEN SOURCE)
DEEPSEEK SÆNKER API-PRIS MED OP TIL 75 PCT. OM NATTEN GRUNDET SERVERBEGRÆNSNING
Kinesiske Deepseek har annonceret et nyt rabatprogram, der sænker priserne for at få adgang til koncernens modeller gennem programmeringsgrænsefladen (API) uden for spidsbelastningsperioderne. Det skyldes høj efterspørgsel, der belaster serverressourcerne om dagen. (DEEPSEEK CUTS API PRICES UP TO 75% FOR OVERNIGHT USE AMID SERVER CONSTRAINTS)
.\\˙ MarketWire