Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med Novonesis, Jyske Bank og Sydbank

27/2 06:32

BØRSEN

PARTILEDERE FORLANGER SNARLIGE FORHANDLINGER OM DANSK ØKONOMI

Liberal Alliance, Korservative og Radikale lægger pres på regeringen for at indlede forhandlinger om dansk økonomi. Partilederne danner fælles front på en række afgørende temaer og tilbyder Mette Frederiksen (S) kompromis i striden om danskernes pensionsalder. (Forside, side 6-7)

LEO PHARMA PÅ VEJ MOD OVERSKUD EFTER LANG TABSRÆKKE

Det har været dyrt og kostet mange jobbet, men nu ser Leo Pharma endelig frem mod et år med sorte tal på bundlinjen. (Side 10)

INVESTORER FÆLDER DOM OVER DANSK REGNSKABSSÆSON

24 ud af 25 eliteaktier har nu offentliggjort friske regnskabstal, og investorer har fordøjet regnskaberne. Tallene og indtjeningsprognoserne rammer på et tidspunkt, hvor usikkerheden på finansmarkederne er taget til som konsekvens af de mange radikale udmeldinger fra Donald Trump. (Side 12)

EU-KOMMISSIONEN KLAR MED HJÆLPENDE HÅND TIL NØDLIDENDE INDUSTRIOMSTILLING

Hvis EU’s tunge industri, der er udfordret på sin konkurrenceevne, skal lykkes med den grønne omstilling, er der brug for hjælp fra Bruxelles. Det mener EU-Kommissionen, der har fremlagt hele tre pakker for at komme industrien til undsætning. (Side 14-15)

SYDBANKS TAB SKYLDES ENERGIKOLLAPS

Sydbanks nedskrivninger nåede det højeste niveau i ti år i 2024. Det er var især en rekonstruktion i energiselskabet Better Energy, der gjorde ondt. (Side 16)

JYSKE BANK ER ÅBEN FOR FUSION OG OPKØB

Jyske Bank fik i efteråret nye muligheder, efter Totalkredit-aftalen blev ændret. Den mulighed, der kan give allermest mening for banken, er konsolidering, siger topchefen. (Side 18)

STORBANK SER TABT MOMENTUM HOS NOVONESIS – DIREKTØR UENIG

Finansdirektør hos Novonesis Rainer Lehmann er uenig med storbanken Citi i, at selskabet har mistet momentum. Tværtimod. (Side 20)

ROYAL UNIBREW RIVER NED FOR AT BYGGE OP

Royal Unibrew gransker alle hjørner af forretningen for at effektivisere, så koncernen kan få presset marginerne i vejret igen. (Side 21)

BERLINGSKE BUSINESS

PENSIONSKASSEN VELLIVS STORE SATS ER ENDT I TOTALT KAOS

Med pensionsmilliarder i ryggen skulle Vellivs kapitalfond Core Sustainability Capital gøre verden til et bedre sted gennem investeringer i grøn energi. Men projektet er kuldsejlet, og hovedpersonerne fyret. Foreløbig er tabet på 200 mio. kr. (Forside, side 4-5)

EU TVUNGET TIL KURSSKIFTE FOR AT REDDE KONKURRENCEEVNEN

EU-kommissær Dan Jørgensen er klar med en gigaplan, der skal styrke konkurrenceevnen og sænke energipriserne. Som noget helt nyt skal der også reguleres mindre. (Side 6)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TRUMP HAR IFØLGE NATIONALBANKEN SKABT EN DYNE AF USIKKERHED

Verden er blevet mere uforudsigelig, efter at Donald Trump er kommet til magten i USA. Spillereglerne gælder ikke længere, og det er svært at spå om, hvor det ender. Det vurderer nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen, der peger på vigtigheden af, at Europa får styr på økonomien. (ForsIde, side 6-7)

LEGO VIL LAVE DÆK AF FISKENET OG MOTOROLIE

Lego smider milliarder af kroner i udviklingen af nye plasttyper, der kan ende i en bæredygtig klods. I forsøget vil Lego i fremtiden lave dæk af gamle fiskenet, reb og motorolie, som udgør 30 pct. af materialet. (Side 2)

ENDNU EN STORLEVERANDØR FORLADER DANISH CROWN

Efter mange og lange overvejelser er endnu en af landets store svineproducenter stemplet ud af den kriseramte slagterikoncern Danish Crown. I stedet skal grisene fra Nibe nu sendes til slagteriet Tican i Thisted. (Side 8)

DANSKE BANK GÅR FREM MENS KONKURRENTERNE HAR TILBAGEGANG

Danske Bank forbedrede som den eneste af de store banker forrentningen af egenkapitalen i 2024. Men banken har stadig lang vej til toppen i såvel Danmark som Norden. (Side 9)

JYSKE BANK FORVENTER TILBAGEGANG I ÅR

Jyske Bank forventer at tjene mellem 3,6 og 4,8 mia. kr. i år, som dermed vil byde på en markant tilbagegang for andet år i træk. (Side 10)

SYDBANK KLAR TIL AT SKRIVE UNDER PÅ EN KØBSKONTRAKT

Sydbank nedskrev 446 mio. kr. på energiselskabet Better Energy, og det er medvirkende årsag til, at bundlinjen sidste år faldt med næsten 15 pct. Alligevel vinder banken danmarksmesterskabet i egenkapitalforrentning 2024. (Side 10)

.\\˙ MarketWire