Internationale aviser med TSMC, Prada og Geely
4/3 06:32
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
ANTHROPICS VÆRDIANSÆTTELSE TREDOBLES I AI-FINANSIERINGSRUNDE
Den fire år gamle kunstig intelligens-start-up Anthropic har rejst 3,5 mia. dollar i en aftale, der tredobler værdiansættelsen til mere end 60 mia. dollar. Investeringen vil blive brugt på computerressourcer til at udvikle nye modeller samt international ekspansion i Asien og Europa for at holde trit med OpenAI og nyere rivaler som Deepseek. (ANTHROPIC’S VALUATION TRIPLES TO $61.5BN IN BUMPER AI FUNDING ROUND)
DEN KRISERAMTE WOOD GROUP BRUGER ROTHSCHILD TIL FORHANDLINGER OM REFINANSIERING
Det kriseramte olieservice- og ingeniørfirma Wood Group har benyttet sig af rådgivere til parallelle refinansieringsforhandlinger med långiverne. Det skotske selskab arbejder sammen med Rothschild & Co. i gældsforhandlingerne, hvilket understreger udfordringerne for Wood, hvis aktiekurs kollapsede i sidste måned efter en negativ handelsopdatering. ( TROUBLED WOOD GROUP TAPS ROTHSCHILD FOR REFINANCING TALKS)
TSMC AFSLØRER MILLARDINVESTERINGER I AVANCERET CHIPFREMSTILLING I USA
Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC) vil investere 100 mia. dollar i USA, hvilket øger kapaciteten i landet, i et træk der er designet til at berolige præsident Donald Trump og afværge truede toldsatser på chipimport. (TSMC UNVEILS $100BN ADVANCED CHIPMAKING INVESTMENT IN THE US)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
DEN KINESISKE BILPRODUCENT BYD REJSER 5,6 MIA. DOLLAR VIA AKTIEPLACERING
Den kinesiske bilproducent BYD planlægger at rejse 5,6 mia. dollar via en aktieplacering for at øge investeringerne i banebrydende teknologi og styrke sin konkurrencefordel i forhold til konkurrenten Tesla. (CHINESE AUTOMAKER BYD TO RAISE $5.6 BILLION VIA SHARE PLACEMENT)
WALGREENS NÆRMER SIG EN AFNOTERINGSAFTALE PÅ OMKRING 10 MIA. DOLLAR
Walgreens Boots Alliance er tæt på at indgå en 10 mia. dollar stor aftale med private equity-firmaet Sycamore Partners, der vil afnotere den problemramte apotekerkæde fra børsen. Parterne sigter mod at underskrive en aftale allerede torsdag. (WALGREENS NEARS ROUGHLY $10 BILLION DEAL TO GO PRIVATE)
KINESERE BESTILLER NVIDIAS NYESTE AI-CHIPS OG TRODSER AMERIKANSKE RESTRIKTIONER
Kinesiske kunder omgår den amerikansk eksportkontrol og bestiller Nvidias seneste kunstig intelligens-chips. Det illustrerer de udfordringer Trump-administrationen vil stå over for i forsøget på at lukke af for eksport af banebrydende amerikansk teknologi. Forhandlere i Kina sælger computersystemer med Nvidias Blackwell-chips installeret ved at omdirigere dem gennem tredjepartslande i regionen. (CHINESE BUYERS ARE ORDERING NVIDIA’S NEWEST AI CHIPS, DEFYING U.S. CURBS)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
PRUDENTIAL VIL TILBAGEKØBE AKTIER TIL EN VÆRDI AF 1 MIA. DOLLAR EFTER SALG AF INDISK AKTIV
Prudential forventes at bruge provenuet fra et aktivsalg til at tilbagekøbe og annullere London-handlede aktier til en værdi af mere end 1 mia. dollar. Forsikringsgruppen har overvejet et delvis exit fra dets indiske joint venture for at returnere kapital til aktionærerne og forventes at sælge en andel på mindst 10 pct. i et børsnoteret udbud. (UPRUDENTIAL TO BUY BACK SHARES WORTH $1BN AFTER INDIAN ASSET SALE)
THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/UK/BUSINESS)
PRADA FORHANDLER OM KØB AF VERSACE FOR OP TIL 1,5 MIA. EURO
Prada ligger i forhandlinger om at købe modebranded Versace af den amerikanske investor Capri Holdings, til en pris der angiveligt kan nå op på næsten 1,5 mia. euro. Milano-baserede Prada og New York-børsnoterede Capri kan nå frem til en aftale om Versace i indeværende måned. (PRADA IN TALKS TO BUY VERSACE IN DEAL THAT COULD REACH ALMOST €1.5BN)
FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)
TELEKOM GÅR TIL ANGREB MED NY AI-TELEFON
AI er topemnet på verdens største messe for mobilkommunikation. Det er især tydeligt i en ny mobiltelefon fra Telekom. Spørgsmålet er, hvordan branchen vil positionere sig i fremtiden. (WIE DIE TELEKOM MIT EINEM NEUEN KI-PHONE ANGREIFEN WILL)
HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)
DEN TYSKE REGERING AFVISER IDRIFTSÆTTELSE AF NORD STREAM 2
I ugevis har der været spekulationer om åbningen af Nord Stream 2's rørledning i Østersøen under amerikansk suverænitet. Men den føderale regering afviser så danne overvejelser. (BUNDESREGIERUNG LEHNT INBETRIEBNAHME VON NORD STREAM 2 AB – DROHT NEUER STREIT MIT DEN USA?)
SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)
GEELY VIL LANCERE AI-DREVET PILOTSYSTEM PÅ TVÆRS AF ALLE BILMÆRKER
Kinas næststørste bilproducent, Geely Auto, vil indføre koncernens kunstige intelligens-drevne førersystem (AI) i alle selskabets køretøjer, inklusive Galaxy, Zeekr og Lynk. Bilerne vil bruge AI-teknologien, der gør det muligt for biler at navigere på motorveje og udføre automatisk parkering. Geely er den anden store bilproducent på fastlandet, der gør selvkørende teknologi tilgængelig for alle kunder. (GEELY TO MAKE ITS AI-POWERED PILOT SYSTEM AVAILABLE ACROSS ALL BRANDS)
.\\˙ MarketWire