Fredagens aviser med Novo Nordisk, Jyske Bank og KBHL
7/3 06:32
BØRSEN
INDUSTRIGIGANTER SER STORE MULIGHEDER I TYSK MEGAPAKKE
Tysk energirenovering er en af de største vækstmuligheder for Rockwool, vurderer topchef Jes Munk Hansen. Han ser frem til den annoncerede tyske vækstplan, der vil reformere energi, forsvar og infrastruktur. Også H+H og VKR Holding er klar til et Tyskland, der får gang i væksten. (Forside, side 6-7)
ECB SÆTTER RENTEN NED MEN SLÅR AUTOPILOTEN FRA
ECB-chef Christine Lagarde gjorde alt for undvige svære spørgsmål efter gårsdagens pengepolitiske møde. Blandt andet hvad kæmpe forsvarsinvesteringer kan betyde for renteudviklingen i Europa. (Side 4)
JYSKE BANK KAN HAVE BRUDT BØRSREGLER MED PRESSELÆK
Det klare udgangspunkt er, at man ikke må informere journalister før resten af markedet, forklarer professor. (Side 8)
POSTDIREKTØR PEGER PÅ POLITIKERE EFTER FYRINGSRUNDE
Postnord tager konsekvensen af en ny postlov og skærpede effekter af digitalisering og lukker ned for det 400 år gamle selskabs brevforretning. En omfattende fyringsrunde er i gang, så koncernen kan omstilles til en ny virkelighed. (Sid 14-15)
HANDELSKRIG OG OPRUSTNING FÅR DANSKERE TIL AT HOLDE PÅ PENGENE
Et nyhedsbillede præget af handelskrig og oprustning får danskerne til at frygte for økonomiens fremtid. Men det er der ikke grund til, vurderer økonom. (Side 18)
NOVO-CHEF SER KORTVARIG TOLDEFFEKT
Topchef i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, forventer, at Novo Nordisk kan afbøde en told på eksport til USA. Koncernen er ikke immun, men bevæger sig i retning af kunne forsyne USA fra USA. (Side 20)
GJENSIDIGE VIL VOKSE I DANMARK: ÅBNER FOR MEGAOPKØB
Gjensidiges danske forretning skal tjene flere penge og vokse, siger selskabets norske topchef. Væksten kan blandt andet komme fra opkøb. (Side 24)
BERLINGSKE BUSINESS
STOR OG VIGTIG GRUPPE BILEJERE FRAVÆLGER TESLA OG KINA-BILER
Danskere med firmabiler får typisk ny bil hvert tredje eller fjerde år. Men de fleste af dem er begyndt at se negativt på Tesla, efter bilmærkets stifter, Elon Musk, har kastet sig ud i politik. (Side 2)
EKSPERTER SER POTENTIALE I NY TYPE AF AKTIER
Snakken om kunstig intelligens har været her, der og alle vegne. Også på aktiemarkedet. Og det er ikke for sent at hoppe med på vognen, ifølge to eksperter der ser potentiale i at kigge andre steder hen, end det vanlige. (Side 6)
HISTORISK USIKRE UDSIGTER FOR RENTEN
Den officielle rente i euroområdet er igen blevet sat ned, og Nationalbanken er fulgt efter. Men udsigterne for renten er historisk usikre i en tid, hvor Trump har kastet 80 års verdensorden op i luften. (Side 10-11)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
POSTNORD STEMPLER UD AF BREVMARKEDET
Over 400 års posthistorie får snart en ende, når PostNord inden årsskiftet leverer sit sidste brev, fyrer 1500 medarbejdere og piller alle røde postkasser ned. Torsdagens melding fra PostNord om stop for brevomdelingen kommer ikke ud af det blå, men blev alligevel mødt af mange spørgsmål. Hvem skal levere post efter PostNord, og skal staten stadig være medejer? (Forside, side 4-5)
KØBENHAVNS LUFTHAVN LEVERER PASSAGERTAL MED VOKSEVÆRK
Næsten 2 mio. passagerer nåede Københavns Lufthavn i februar. Det er godt 7 pct. flere end i februar i fjor - dengang med 29 dage. (Side 2)
SALLINGS MILLIARDHANDEL CEMENTERER ET FORSPRING PÅ MARKEDET
Milliardhandlen med en baltisk supermarkedskæde er et billede på, at Salling Group er stukket af fra ærkerivalen, Coop, lyder vurderingen fra eksperter efter onsdagens milliardhandel. (Side 7)
NU BLINKER ADVARSELSLAMPEN I USA
Der er længe blevet snakket om, at den amerikanske økonomi er bomstærk. Men på det seneste er der dukket svaghedstegn op, og nu blinker en recessionsindikator. (Side 8-9)
MERZ GØR OP MED ÅRTIERS STRAMME FINANSPOLITIK
Den tyske kanslerkandidat Friedrich Merz lægger op til markant ændring af Tysklands finanspolitik. En ændring, som kan bane vejen for ny økonomisk doktrin i hele Europa, vurderer to økonomer. (Side 9)
.\\˙ MarketWire