Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Novo, Dansk Metal og DSV

14/3 07:25

BØRSEN

DANSK HEADSETFIRMA ER BLEVET TIL FORSVARSKÆMPE MIDT I OPRUSTNINGSBOOM

Det danske headsetfirma Invisio var på randen af konkurs, men har nu forvandlet sig til en forsvarskæmpe med en aktiekurs, der er steget mere end 10.000 pct. Selskabet rider på den oprustningsbølge, som er på vej op i Europa for tiden. (Forside, side 10-11)

INVESTORER ER SPLITTEDE OM NOVO-AKTIEN

Novoaktien har siddet på tronen af det danske aktiemarked længe, men nu er den halveret i værdi. Investorer kommenterer hvorfor det gik galt, og om hvordan aktieværdien kommer til at se ud i fremtiden. (Side 2)

PENSIONSKASSEN AKADEMIKERPENSION SIGER NEJ TIL NUVÆRENDE DSV-BESTYRELSE

Pensionsselskab vil ikke stemme for genvalg af bestyrelsen i DSV efter Børsens afsløring om, at selskabet kæmper med intern uro og utilfredshed med topledelsen. (Side 4)

FORMAND FOR DANSK METAL ADVARER OM NYE FORSVARSINVESTERINGER

Claus Jensen, der er formand for Dansk Metal vil have, at de 50 mia. kroner, der nu skal investeres i forsvaret, skal komme danske virksomheder til gode. Han advarer om, at udenlandske virksomheder tager meget af gevinsten, og han er nervøs for, at investeringerne ikke kommer til at skabe danske arbejdspladser eller innovation i Danmark. (Side 12)

GRØNNE INVESTERINGER KAN VÆRE ET MINEFELT

Eksperter mener, at danske pensionsselskaber kan træde ind i et minefelt, når de investerer i grønne virksomheder. De skal passe på ikke at lade sig forføre af politiske interesser. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

KILDER PÅPEGER STORE PROBLEMER I PENSIONSKASSEN VELLIV

En whistleblower afslørede udfordringer i pensionskassen Vellivs kapitalfond, men ifølge centrale kilde rækker problemerne helt op til toppen af Velliv. (Forside, side 4-6)

DANSK RUGEKASSE HAR AMBITIONER OM VOKSEVÆRK

Rugekassen Bioinnovation Institute, BII, har haft enorm succes med at hjælpe biotekforskere. Rugekassen udvider derfor, så der nu er plads til dobbelt så mange biotekselskaber og deep tech-iværksættere som hidtil. (Side 9)

DANSKE VIRKSOMHEDER KAN BLIVE RAMT AF STORE DILEMMAER

Mads Steinmüller, der er chef i Danske Bank Asset Management, frygter Donald Trumps planer om at sætte en stopper for alle "woke" initiativer. Han mener, at danske virksomheder kan blive taget som gidsler i den amerikanske værdipolitiske kamp, som stille og roligt sniger sig ind i Europa. (Side 10-11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FORSLAG OM NY EU-NATURKATASTROFEFOND SKABER FRYGT HOS DANSK BRANCHEFORENING

Forsikringsselskaberne og deres kunder bliver pålagt ekstra omkostninger, hvis forslaget om den nye fælles EU-naturkatastrofefond vedtages. Fonden skal nemlig finansieres af det offentlige og forsikringsselskaberne. (Forside, side 4-5)

DANSKE PENSIONSKUNDER BLIVER RAMT AF KONKURSEN I NORTHVOLT

Tre danske pensionsselskaber står tilsammen til at miste 4 mia. kroner efter konkursen i det svenske batteriselskab Northvolt. Konkursen tegner et dystert billede af fremtidens Europa. (Side 5)

.\\˙ MarketWire