Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med Lundbeck, Danske Bank og Mærsk

27/3 06:32

BØRSEN

GRØNT BRÆNDSTOF FRA KINA TRUER DANSK SKIBSFART

Kinas produktion af grønt brændstof buldrer frem, mens den europæiske produktion ligger tæt på nul. Det kan ramme dansk søfart, når rederierne henter klimavenligt brændstof i Kina, mener erhvervsminister Morten Bødskov (S). (Forside, side 6-7)

LUNDBECK FÅR NY BESTYRELSESLEDER

Billedet af Lundbeck, der altid står tæt på truende patentkløft, skal ændres. Lundbecks nye bestyrelsesleder, Dorothea Wenzel, mener, at den nuværende strategi sikrer en bro over patentkløften sidst i årtiet. (Side 2)

DANSKE BANKER SER RENTEN UNDER 2 PCT. OM ET ÅR

Trods et stigende antal geopolitiske usikkerheder og en igangværende handelskrig, holder flere banker relativt hårdnakkede fast i deres forventninger til, hvor centralbankrenterne skal hen det kommende år. (Side 4)

ANALYTIKERE SER VESTAS SOM OPLAGT KØBSMULIGHED I C25

Flere danske aktier har oplevet forbedret indtjeningsevne, og Vestas er en oplagt købsmulighed ifølge analytikere. Også ISS og NKT er interessante. (Side 16)


BERLINGSKE BUSINESS

DANSKE BANK-KUNDER I ESTLAND OVERFØRTE VANVITTIGE BELØB

En lækket e-mail afslører, at en chef i Danske Bank i foråret 2017 advarede en kollega om usædvanlige milliardoverførsler i bankens estiske filial og foreslog en undersøgelse i hvidvasksag. Alligevel gik der et halvt år, før topchef Thomas Borgen gav mandat til at få undersøgt pengestrømmene. (Forside, side 4)

DET ER BLEVET DYRERE AT HANDLE I SVERIGE

Blandt andet en stærkere svensk krone har medvirket til, at det ikke i samme grad kan betale sig for danskere at købe ind i Sverige. Benzin er dog blevet billigere. (Side 6)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FØRSTE NØGLETAL FOR NY MÆRSK-ALLIANCE VISER MARKANT FREMGANG

De første tal for A.P. Møller-Mærsks nye rutesamarbejde, Gemini, viser fremgang på et afgørende parameter. Resultaterne skal dog tages med et vist forbehold, skriver analysehus. (Forside, side 8)

MARKEDET HAR ÆNDRET SIG FOR SYDBANK

Nykredits planer om at overtage Spar Nord har ændret spillepladen for lokale banker. Hos Sydbank er der sat to streger under bankens selvstændighed. (Side 8-9)

.\\˙ MarketWire