Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Novo Nordisk, DSV og Zealand Pharma

28/3 06:32

BØRSEN

NOVO-AKTIEN HALVERET SIDEN SOMMER – NU SPÅR STORBANK NEDJUSTERING FOR 2025

Siden sommeren 2024 har Novo Nordisk mistet halvdelen af sin værdi i aktiemarkedet. Men formanden mener ikke, at ledelsen har gjort noget galt. Storbanken Morgan Stanley tror, der kommer en nedjustering. (Forside, side 20-21)

FRITZ HANSEN FÅR UNDERSKUD PÅ 54 MIO. KR.

Møbelbranchen sættes på heftig prøve af inflationskrisen. Hos Fritz Hansen har man lagt en ny plan for fremtiden efter et år med milliontab og nedskæringer. (Side 2)

DANMARK HAR MEGET PÅ SPIL I ESKALERET HANDELSKRIG

Det er ingen hemmelighed, at en eskaleret handelskrig kan true dansk økonomi, senest med 25 pct. told på import af biler. Det kan på sigt koste arbejdspladser hos danske underleverandører. (Side 6-7)

DANISH AEROSPACE COMPANY OG GOMSPACE EKSPLODERET I VÆRDI

Investorer jagter våbenaktier som aldrig før, og enkelte selskaber uden forsvar som kerneforretning følger med aktieopturen. (Side 10)

DSV-FORMAND VANDT USÆDVANLIG MAGTKAMP

DSV-formand Thomas Plenborg har vundet magtkampen i bestyrelsen. Han blev genvalgt på generalforsamlingen 20. marts. For resultaterne overskygger historierne om interessekonflikter og magtkampe i bestyrelsen. (Side 18)

ZEALAND PHARMA LOVER FLERE GODTER

Zealand Pharmas formand, Martin Nicklasson, kalder aftalen med Roche en stor mundfuld og er opsat på at få Zealand Pharma til at vokse. (Side 22)

MANGEL PÅ LIKVIDITET PRESSER RENTER OP

Usædvanligt store indbetalinger af skat til statskassen har skabt mangel på likviditet. Det betyder, at banker skal betale mere for at låne penge af hinanden og for første gang i flere år nu også låner penge i nationalbanken. (Side 32)


BERLINGSKE BUSINESS

EN HANDELSKRIG HAR INGEN VINDERE – OG DER ER MERE PÅ VEJ

Trumps straftold kan få vidtrækkende konsekvenser for europæisk økonomi. Det samme kan de repressalier, Europa vil bruge som modtræk. Toldtruslerne vil gå hårdest ud over amerikanerne selv. (Forside, side 4-5)

AMERIKANSK URO KAN UDLØSE STIGENDE GULDPRISER

Trumps toldoffensiv har sendt guldpriserne opad. Nu skruer to storbanker deres forventninger i vejret. (Side 6)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

LEGO STØVSUGER RAPPORTER FOR DIVERSITET

Lego er kendt som en stor dansk og global frontløber på DEI-området. Eksperter finder det derfor opsigtsvækkende, at virksomheden har fjernet alle spor af mangfoldighed fra sin seneste årsrapport og bæredygtighedsrapport. (Forside, side 6)

TRUMPS BILTOLD SENDER CHOKBØLGER VERDEN RUNDT

Trump har lagt 25 pct. told på alle biler eksporteret til USA. Det skal tvinge industrien til at bygge biler inden for landets grænser. Det er kommet som et chok, og selv de amerikanske bilfirmaer lader til at være taget på sengen. (Side 4)

BANKDIREKTØRER FRYGTER SLAGSMÅL OM KUNDER MED NYKREDIT

I en anonym henvendelse har Nykredits samarbejdspartnere bedt Konkurrencestyrelsen om et værn, der kan beskytte dem. (Side 7)

.\\˙ MarketWire