Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Trump-told og finansielt kaos

7/4 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

TRUMP GIVER IKKE INDRØMMELSER FRA TOLDSATSER - GLOBALE AKTIER DRATTER

Futures for amerikanske aktieindekser og asiatiske aktier falder kraftigt i den tidlige handel, efter at Trump-administrationen har indikeret, at de omfattende toldsatser bliver fastholdt på trods af frygt for, at de kan fremkalde en global økonomisk recession. (GLOBAL STOCKS TUMBLE AS TRUMP OFFERS NO RESPITE FROM TARIFFS)

JAGUAR LAND ROVER SUSPENDERER EKSPORT TIL USA I TAKT MED TOLDEFFEKTEN BREDER SIG

Jaguar Land Rover har suspenderet al eksport af biler til USA i en måned, da forstyrrelser i de globale bilproducenters forsyningskæder hurtigt spreder sig som reaktion på den amerikanske præsident Donald Trumps straftold på bilimport. (JAGUAR LAND ROVER SUSPENDS EXPORTS TO US AS TARIFF FALLOUT SPREADS)

NEW MOUNTAIN TÆT PÅ KØB AF ANDEL I SOFTWAREFIRMAET OFFICE ALLY

New Mountain Capital nærmer sig en aftale om at købe en stor aktiepost i sundhedssoftwareudbyderen Office Ally fra den rivaliserende private equity-koncern Francisco Partners. Tilbuddet vurderer virksomheden til omkring 1,8 mia. dollar. (NEW MOUNTAIN CLOSE TO BUYING STAKE IN SOFTWARE FIRM OFFICE ALLY VALUING IT AT $1.8BN)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

AKTIEFUTURES FALDER I TAKT MED AT MARKEDERNE FORBEREDER SIG PÅ EN TUMULTARISK UGE

Investorer, der håbede på positive nyheder om nye amerikanske toldtariffer, blev skuffede i weekenden - og investorer frygter, at flere lande vil gøre gengæld. Amerikanske aktiefutures faldt søndag aften, da handelen genåbnede, mens markederne i Asien styrtdykker. (STOCK FUTURES SINK AS MARKETS BRACE FOR TUMULTUOUS WEEK)

ØKONOMISKE UDSIGTER SKIFTER PÅ FÅ DAGE FRA SOLID VÆKST TIL RECESSIONSRISIKO

Aktiemarkedet faldt ud over afgrunden i sidste uge, efter at præsident Trump annoncerede de højeste toldsatser i mere end et århundrede, og som fik mere end 6000 mia. dollar til at fordampe på to dage. Om realøkonomien følger efter, er umuligt at vide. Men risiciene peger i den retning. (ECONOMIC OUTLOOK SHIFTS IN DAYS FROM SOLID GROWTH TO RECESSION RISK)

STIGENDE OMKOSTNINGER KOMPLICERER PLANER FOR NYE AMERIKANSKE FABRIKKER

Trumps told har kastet grus i fabriksbyggeplaner - og komplicerer en årelang regeringsindsats for at genoplive amerikansk produktion. Virksomheder dobbelttjekker omkostningerne ved planlagte fabrikker eller stopper dem helt. (SURGING COSTS COMPLICATE PLANS FOR NEW U.S. FACTORIES)


THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)

EFTER KAOTISK UGE FORBEREDER WALL STREET SIG PÅ MERE AF SAMME SLAGS

De finansielle giganter, der støttede Trump, håndterer nu effekten af hans toldsatser. De brugte weekenden på at opgøre tabene fra sidste uges megaudsalg. Frygten for tilstanden i private equity-industrien og andre megafonde med globale investeringer stiger, mens frustration blandt Wall Streets pludselige manglende evne til at påvirke præsidenten øges. (AFTER A BLOWOUT WEEK, WALL STREET DECISION MAKERS BRACE FOR MORE CHAOS)


THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

STORBRITANNIEN STÅR OVER FOR AT BLIVE VÆSENTLIGT RAMT AF TRUMPS TOLDSATSER

Den britiske økonomi står over for at blive væsentligt ramt af præsident Trumps toldsatser, som truer med at nedbryde den globale handel, hvilket forstærker risikoen for yderligere skattestigninger og udgiftsreduktioner. Væksten er ved at aftage til kun 0,8 pct. i år og næste år ifølge konsulentfirmaet KPMG, da Trumps skift mod en protektionistisk handelspolitik "underminerer" den britiske økonomi. (UK FACES ‘MATERIAL HIT’ FROM TRUMP’S TARIFFS)


THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/UK/BUSINESS)

KINA, USA OG BONUSLØN ØGER DRAMA PÅ ASTRAZENECAS GENERALFORSAMLING

Astrazeneca er vant til at blive mødt med protester over løn på sine generalforsamlinger, da topchef Pascal Soriot er den bedst betalte FTSE 100 chef. Men nu står selskabet over for granskning i Kina for import og databrud og den droppede planlagte udvidelse af vaccineenheden nær Liverpool grundet at have undladt at udforme en statsstøttepakke med den britiske regering. Dertil kommer Donald Trumps eventuelle told på medicinalindustrien. (CHINA, AMERICA AND PAY INJECT DRAMA INTO ASTRAZENECA’S AGM)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

DEN STIGENDE RISIKO FOR RECESSION GØR TRUMPS REGERING NERVØS

Amerikanske regeringsrepræsentanter har søgt at formilde befolkningen, som i høj grad er modstandere af høje toldtakster. Nervøsiteten er steget, efter at aktiemarkederne led et af de værste tab siden Anden Verdenskrig. Den eneste gang, børserne registrerede så store fald, var i 1987, under finanskrisen og under pandemien. (WACHSENDE REZESSIONSGEFAHR MACHT TRUMPS REGIERUNG NERVÖS)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

GOLDMAN SACHS SÆNKER VÆKSTPROGNOSE FOR KINESISKE AKTIER EFTER TRUMP-TOLD

Goldman Sachs har reduceret 2025-vækstprognosen for kinesiske aktier, efter at USA har lanceret høje toldsatser på import fra det kinesiske fastland. Ifølge Goldmans rapport kan effekten blive reduceret af en finanspolitisk pakke på 2000 mia. yuan (275 mia. dollar) fra Beijing til støtte for økonomien og privatforbruget. (GOLDMAN SACHS LOWERS 2025 GROWTH FORECAST FOR CHINESE STOCKS ON TRUMP TARIFFS)

.\\˙ MarketWire