Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Trump, told og brandudsalg

11/4 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

TRUMPS KINA-TOLD SKRÆMMER INVESTORERNE DER GENOPTAGER AKTIEUDSALG

Det brutale udsalg på Wall Street blev genoptaget, efter at banker og investorer har advaret om, at Donald Trumps toldtariffer kan tippe USA ud i recession, selv om præsidenten trak sig fra en fuldblods handelskrig. S&P 500 faldt 3,5 pct. efter endnu en dag med turbulent handel og en skarp U-vending. Wall Streets toneangivende aktieindeks er faldet 6,1 pct. i april. (WALL STREET SELL-OFF RESUMES AS TRUMP’S CHINA TARIFFS SPOOK INVESTORS)

AMERIKANSKE RISIKABLE GÆLDSFONDE RAMT AF HISTORISK KAPITALUDSTRØMNING

Investorer er flygtet fra amerikanske fonde, der indeholder mere risikable obligationer og lån, i et historisk højt tempo i løbet af den seneste uge. De frygter, at præsident Donald Trumps toldtariffer vil ramme økonomien så hårdt, at det rikochetterer på tværs af aktivmarkederne. (US RISKY DEBT FUNDS HIT BY HISTORIC OUTFLOWS AS TRUMP’S TARIFFS SHAKE MARKETS)

EY IDØMTE BØDE PÅ 4,9 MIO. PUND FOR THOMAS COOK-REVISION FØR KOLLAPS

Det britiske regnskabstilsyn har idømt EY en bøde på 4,9 mio. pund for "alvorlige overtrædelse af standarder" i revisionen hos det kollapsede rejseselskab Thomas Cook, der gik konkurs i 2019. Financial Reporting Council havde kritiseret EY for dets revisioner af Thomas Cook i regnskabsårene 2017 og 2018. (EY FINED £4.9MN OVER THOMAS COOK AUDITS BEFORE 2019 COLLAPSE)


WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

BRANDUDSALG AF AKTIER GENOPTAGES I TAKT MED AT KINESISK HANDELSKRIG SYNKER IND

Wall Streets glæde over præsident Trumps toldpause blev torsdag afløst af de dystre realiteter i en eskalerende handelskrig mellem verdens to største økonomier. De amerikanske aktier faldt og udslettede en god del af gevinsterne fra onsdagens historiske stigninger. Det Hvide Hus oplyste, at de toldsatser, som Trump har pålagt Kina er 145 pct. og ikke de 125 pct., der tidligere er angivet. (STOCKS RENEW SELLOFF AS CHINA TRADE WAR SINKS IN)

SHEINS TILBUDS-APP-FORMEL SMULDRER UNDER TRUMP

Den hos de amerikanske forbrugere voldsomt populære kinesiske modetøjsapp Shein blev i høj grad hjulpet af toldfri forsendelser. Efter at præsident Trump lukkede for muligheden for toldfri kinesiske varer, vil dets tøj nu bære den fulde virkning af de nye toldsatser. (SHEIN’S BARGAIN-APP FORMULA CRUMBLES UNDER TRUMP)

FRONTIER VARSLER LAVERE END FORVENTET OMSÆTNING OG REDUCERER KAPACITETEN

Flyselskabet Frontier Group forudsiger lavere end forventet kvartalsomsætning og vil reducere kapaciteten i det kommende kvartal. Baggrunden er viende efterspørgsel efter indenrigsflyvninger i marts, der medførte prisrabatter og kampagner på tværs af branchen. (FRONTIER WARNS OF LOWER-THAN-EXPECTED REVENUE, REDUCES CAPACITY)


THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)

USA OG KINA ER PÅ VEJ MOD MONUMENTALT SPLIT SOM SÆTTER VERDENSØKONOMIEN PÅ SPIL

Den enorme eskalering af toldsatser afslører et handelsforhold mellem USA og Kina, der er smedet gennem årtier. Det bringer de to supermagters økonomiske skæbne i fare og truer med at trække verdensøkonomien med ned. (U.S. AND CHINA HEADED FOR ‘MONUMENTAL’ SPLIT, PUTTING WORLD ECONOMY ON EDGE)


THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

CENTRALBANKER UNDER PRES FOR AT STRAMME GEARINGSREGLERNE FOR HEDGEFONDE

Centralbanker er under pres for at stramme reglerne for mængden af gearing, som hedgefonde påtager sig i kølvandet på de alarmerende rystelser på det amerikanske statsobligationsmarked i onsdags, som af nogle blev opfattet som det, der tvang præsident Trump til en kovending på tarifferne. Den høje gearing var en af årsagerne til det usædvanligt kraftige fald i kurserne og rentestigningen onsdag. (CENTRAL BANKS UNDER PRESSURE TO TIGHTEN LEVERAGE RULES FOR HEDGE FUNDS)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

TRUMPS POLITIK BRINGER BSH'S AMERIKANSKE SUCCES I FARE

Bosch-datterselskabet BSHs amerikanske forretning, som for nylig stabiliserede husholdningsapparatproducenten, er under pres på grund af Donald Trumps politik. (TRUMPS POLITIK GEFÄHRDET DEN US-ERFOLG VON BSH)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

TRUMPS HANDELSKRIG BRINGER EU OG BEIJING TÆTTERE PÅ HINANDEN

Striden om importen af billige elbiler fra Kina tager fart. En europæisk regeringschef taler med præsident Xi i Beijing fredag. Der er fortsat ingen straftold på kinesiske elbiler i EU. (DOCH KEINE STRAFZÖLLE AUF CHINAS E-AUTOS? TRUMPS HANDELSKRIEG LÄSST EU UND PEKING ZUSAMMENRÜCKEN)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

SANKTIONEREDE KINESISKE CHIPFIRMAER IGNORERER TRUMPS TOLD OG FORVENTER FREMGANG

Chipproducenter og analytikere forventer at de nye amerikanske tariffer på blandt andet udstyr og komponenter vil være til fordel for de kinesiske chipforsyningskæder. (SANCTIONED CHINESE CHIP FIRMS SHRUG OFF TRUMP TARIFFS, ANTICIPATE NEW BUSINESS)

.\\˙ MarketWire