Trump kalder Fed-chef for et fjols
8/5 15:16
USA's præsident, Donald Trump, langer igen hårdt ud efter Jerome Powell, topchef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og kalder ham "et fjols, som ikke fatter noget som helst".
- "For sent" Jerome Powell er en tåbe, der ikke aner noget. Bortset fra det, kan jeg godt lide ham! Olie og energi er langt nede, næsten alle omkostninger (dagligvarer og "æg") er nede, stort set ingen inflation, toldpenge strømmer ind i USA - det stik modsatte af "for sent!" nyd det!, skriver præsidenten torsdag på sin Truth Social-platform ifølge Bloomberg News.
Det sker, efter af Powell og hans chefkolleger onsdag på deres rentemøde valgt at holde den toneangivende rente i ro og dermed ikke fulgte Trumps ønske om en rentenedsættelse.
Præsidenten har tidligere kritiseret centralbanken og Powell med samme begrundelse og samtidig antydet, at han vil fyre Jerome Powell som chef for banken.
Men Powell har afvist at lade partipolitiske interesser påvirke bankens pengepolitik, og han har sagt, at told har skabt usikkerhed om USA's økonomiske udsigter.
Trumps kommentarer rammer endnu engang centralbankens uafhængighed, et træk, der kan ryste finansmarkederne, der allerede er urolige over hans stadigt skiftende toldplaner.
.\\˙ MarketWire