Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Trump langer direkte ud efter Novos Ozempic

12/5 16:30

Den amerikanske præsident, Donald Trump, langer direkte ud efter Novo Nordisks storsælgende type 2-diabetesbehandling Ozempic, som han siger, koster op til ti gange så meget i USA som i andre lande.

Det siger han på et pressemøde mandag i Det Hvide Hus.

Donald Trump udtaler også, at han vil tage mellemmanden ud af handlen med medicin for at reducere medicinpriserne, samt at han vil sænke priserne på medicin med 60-90 pct.

Til trods for den direkte krig mod Novos storsælgende medikament, der også kan bruges som vægttabsmiddel, har Novo-aktien fået lidt medvind under hans pressemøde, så aktien har reduceret dagens fald til 1,9 pct. i 436 kr. fra et fald på cirka 3 pct. umiddelbart før.

Aktien har været gennem en større rutsjebanetur i løbet af mandagen.

Mandag fra morgenstunden var aktien presset med et fald på mere end 7 pct., efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, natten til mandag meddelte på sit sociale medie, Truth Social, at han vil sænke priserne på lægemidler med 30 til 80 pct.

Mandag eftermiddag en time før pressemødet meddelte en embedsmand fra Det Hvide Hus ifølge Reuters, at det er fair at forvente at GLP-medikamenter vil blive et fokusområde.

GLP-1-medikamenter udgør en meget stor andel af Novos salg, da de blandt andet dækker over den storsælgende vægttabsbehandlingen Wegovy og diabetesbehandlingen Ozempic.

Meldingen sendte Novo-aktien i hullet igen til et fald på mere end 6 pct., efter at den var kravlet op til et minus på 2,7 pct. for dagen.

Aktien befandt sig kun kort tid på bunden og lige pludselig skød den i vejret til en dagstop lige under nulpunktet for dagen.

Den bevægelse kan ifølge Danske Banks investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen måske tilskrives, at markedsdeltagere køber aktien på mere fakta om den bebudede krig mod medicinalpriserne.

Investeringsstrategen vurderer også, at det ikke kan udelukkes, at der lukkes ned i sektorerne stabilt forbrug og forsyning, og at penge herfra går mod dels cykliske aktier men også mod den udbombede defensive medicinalsektor.


.\\˙ MarketWire