Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Unicredit, Amazon og Bayer

13/5 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

UNICREDIT IKKE VIL GENNEMFØRE HANDLER MEDMINDRE VÆRDIEN ØGES

Unicredit-chef Andrea Orcel har sagt, at banken ikke vil gennemføre højprofilerede overtagelsesaftaler for den italienske konkurrent Banco BPM eller tyske Commerzbank, medmindre de repræsenterer god værdi for aktionærerne. Banken hævede forventningerne til hele året i regnskabet for første kvartal. (ORCEL SAYS UNICREDIT WILL NOT COMPLETE DEALS UNLESS THEY BOOST VALUE)

COBALT HOLDINGS PLANLÆGGER NOTERING I LONDON MED GLENCORE SOM STORAKTIONER

Cobalt Holdings planlægger at blive børsnoteret i London i juni i en notering, hvor råvarehandleren Glencore overtager 10 pct. af aktierne i metalinvesteringsselskabet. Cobalt Holdings vil rejse omkring 230 mio. dollar via børsnoteringen, hvor Glencore og investeringsselskabet Anchorage fungerer som storinvestorer og overtager en samlet ejerandel på knap 21 pct. (COBALT HOLDINGS PLANS LONDON IPO WITH GLENCORE TAKING 10% STAKE)

ELBILSBATTERIPRODUCENT CATL REJSER MINDST 4 MIA. DOLLAR I HONGKONG

Den kinesiske producent af elbilsbatterier, CATL, vil rejse mindst 4 mia. dollar i det, der forventes at blive Hongkongs største aktiesalg og største børsnotering globalt indtil videre i år. Virksomhedens sekundære børsnotering bliver prissat i denne uge, og aktierne vil begynde handlen 20. maj, (EV BATTERY MAKER CATL TO RAISE AT LEAST $4BN)


WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

HERTZ GLOBAL TROR PÅ FREMTIDIG VÆKST EFTER STØRRE TAB OG LAVERE SALG

Tabene i Hertz Globals steg, og virksomheden registrerede en lavere omsætning i første kvartal. Det sendte aktien ned på trods af kommentarer fra ledelsen om, at virksomhedens turnaround bærer frugt. (HERTZ GLOBAL LOOKS TO FUTURE GROWTH AFTER LOGGING WIDER LOSS, LOWER SALES)

AMAZON INDGÅR NYT PARTNERSKAB MED FEDEX OM LEVERING AF STORE PAKKER

Amazon vil slutte sig til andre partnere som United Parcel Service og U.S. Postal Service, der regelmæssigt arbejder sammen med Amazons leveringsnetværk. Amazon og FedEx skal levere udvalgte store pakker helt frem til onlineforhandlerens kunder. (AMAZON SEALS NEW PARTNERSHIP WITH FEDEX FOR DELIVERING LARGE PACKAGES)

NRG KØBER 18 NATURGASKRAFTVÆRKER I SATSNING PÅ STIGENDE ENERGIEFTERSPØRGSEL

NRG Energy har indgået aftale om køb af LS Powers portefølje af naturgaskraftværker til en værdi af omkring 12 mia. dollar, inklusive gæld. Køber omfatter 18 naturgasfyrede anlæg i ni stater, hvilket vil fordoble selskabets produktionskapacitet til omkring 25 gigawatt. (NRG BUYS 18 NATURAL-GAS POWER PLANTS IN BET ON SOARING ENERGY DEMAND)

THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)

AVELO AIRLINES STÅR OVER FOR MODREAKTION FOR AT STØTTE TRUMPS UDVISNINGSKAMPAGNE

Trods uger med protester fra kunder og embedsmænd ser det ud til, at Avelos første flyvning for immigrations- og toldmyndighederne afgik mandag morgen fra Mesa, Arizona. Flyselskabets beslutning om at støtte præsident Trumps indsats for at fremskynde udvisninger af immigranter er usædvanligt risikabel og har medført kras kritik. (AVELO AIRLINES FACES BACKLASH FOR AIDING TRUMP’S DEPORTATION CAMPAIGN)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

PENSIONSFONDE INVESTERER ”FRIVILLIGT” 25 MIA. PUND MERE I BRITISKE AKTIVER EFTER PRES

Størstedelen af Storbritanniens største arbejdsmarkedspensionsfonde har indvilliget i at øge deres investeringer i Storbritannien med 25 mia. pund efter pres fra regeringen for at støtte økonomien. Sytten af landets førende pensionsfonde vil tirsdag underskrive en frivillig aftale om at investere mindst 10 pct. af deres fonde i potentielt højere afkastende, men mere risikable private aktiver, hvor halvdelen er allokeret til Storbritannien. (PENSION FUNDS ‘VOLUNTEER’ TO INVEST £25BN MORE IN UK ASSETS)


THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/UK/BUSINESS)

USA-HANDELSAFTALE KAN BETYDE ENDEN PÅ BRITISK BIOETHANOLINDUSTRI

Den britiske bioethanolindustri kan kollapse som følge af premierminister Keir Starmers handelsaftale med præsident Donald Trump. Den britiske handelsaftale med USA fjerner told på amerikansk ethanol, hvilket kan betyde enden på Storbritanniens bioethanolindustri, siger chefer for ABF Sugar og Ensus, det står for næsten hele Storbritanniens produktionskapacitet af bioethanol. (TRADE DEAL WITH US COULD SPELL END OF UK’S BIOETHANOL INDUSTRY, SAY BOSSES)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

BAYER PLANLÆGGER AT LUKKE PRODUKTIONSANLÆG I FRANKFURT

Farma- og agrokemi-virksomheden Bayer planlægger at lukke sit plantebeskyttelsesanlæg i Frankfurt og samtidig nedlægge hundredvis af stillinger i Dormagen. Bayer lider under, at især asiatiske producenter af generiske plantebeskyttelsesmidler har opbygget stor overkapacitet og tilbyder priser på det globale marked, der til tider er under det tyske selskabs produktionsomkostninger. ( BAYER WILL SEIN PRODUKTIONSWERK IN FRANKFURT SCHLIEßEN)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

STREJKE HOS FORD I KÖLN EFTER MISLYKKET ELSTRATEGI

Det amerikanske firma investerede milliarder i at omstille sin fabrik i Köln til elbiler. Men næsten ingen køber dem. Nu planlægger ledelsen at nedlægge 2900 stillinger inden udgangen af 2027 for at reducere omkostningerne. Besparelsesprogrammet skaber vrede blandt medarbejderne. (STREIK IN KÖLN NACH FEHLGESCHLAGENER ELEKTROSTRATEGIE)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

FORSINKET BYD-BILFABRIK I BRASILIEN VIL VÆRE 'FULDT FUNKTIONEL' INDEN UDGANGEN AF 2026

Den kinesiske elbilproducent BYD's nye fabrik i Brasilien vil være "fuldt funktionel" i december 2026, efter at driften blev forsinket på grund af en undersøgelse af misbrug af arbejdskraft. Produktionen starter ved udgangen af indeværende år med biler fra halvfabrikata. (BYD FACTORY DELAYED IN BRAZIL TO BE ‘FULLY FUNCTIONAL’ BY END OF 2026: OFFICIAL)

.\\˙ MarketWire