Internationale aviser med Roche, Volvo og BYD
27/5 06:32
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
TRUMP-MEDIEGRUPPE PLANLÆGGER AT REJSE 3 MIA. DOLLAR TIL KØB AF KRYPTOVALUTAER
Trump-familiens medievirksomhed, Trump Media & Technology Group, planlægger at rejse 3 mia. dollar til at købe kryptovalutaer såsom bitcoin i et sats på den type digitale aktiver, der er blevet promoveret af den amerikanske præsident. (TRUMP MEDIA GROUP PLANS TO RAISE $3BN TO SPEND ON CRYPTOCURRENCIES)
ROCHE FORLÆNGER FORSØG MED LOVENDE ANTIBIOTIKA MOD RESISTENTE SUPERBAKTERIER
Det schweiziske medicinalfirma Roche vil sende et nyt antibiotikum i sent stadie kliniske forsøg, efter at tidlige forsøg har vist potentiale til at bekæmpe en almindelig superbakterie, der er blevet resistent over for andre behandlinger. Det kan blive første nye klasse af antibiotika, der er i stand til at dræbe "gramnegative" bakterier. (ROCHE EXTENDS TRIALS OF PROMISING ANTIBIOTIC AGAINST RESISTANT SUPERBUG)
NIKE HILSER DICKS FOOT LOCKER-AFTALE VELKOMMEN
Dick's Sporting Goods' investering på 2,4 mia. dollar i Foot Locker kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt. Selv om aftalen indeholdt et strejf af opportunisme, da Foot Locker-aktierne er faldet med mere end 80 pct. siden 2021, er aftalen ikke desto mindre i overensstemmelse med en langvarig tendens. Salget af sportstøj er steget fra 272 mia. dollar i 2017 til 407 mia. dollar i 2024. (NIKE WELCOMES DICK’S FOOT LOCKER AS ITS GRIP ON RETAILERS WEAKENS)
EXXONMOBIL OG CHEVRON KÆMPER OM OLIEFELTER TIL MILLIARDER I GUYANA
En bitter tvist mellem Exxonmobil og Chevron om ejerskab af et gigantisk olieprojekt med op til 1000 mia. dollar i reserver skal behandles ved en voldgiftsret i London i næste uge i en sag med store konsekvenser for både virksomheder og den bredere olieindustri. De amerikanske selskaber kæmper om retten til at erhverve en 30 pct. andel i Guyanas Stabroek-oliefelt, der ejes af Hess. (EXXONMOBIL AND CHEVRON TO DO BATTLE OVER $1TN OILFIELDS IN GUYANA)
SVENSK STARTUP VIL UDNYTTE STIGENDE EFTERSPØRGSEL EFTER TNT I EU
Et svensk startup-selskab, Sweden Ballistics (Swebal), vil udnytte Europas stigende efterspørgsel efter sprængstof. Selskabet vil etablere et nyt produktionsanlæg til TNT, hvilket vil styrke NATO-landenes forsyningssikkerhed. Den europæiske produktion er i øjeblikket er domineret af en enkelt polsk virksomhed, hvilket gør mange af de europæiske våbenproducenter afhængige af import fra Asien. (SWEDISH START-UP WANTS TO TAP INTO SURGING EU DEMAND FOR TNT)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
VOLVO CAR NEDLÆGGER OMKRING 3000 JOB
Volvo Car vil afskedige omkring 3000 medarbejdere som en del af en bredere plan, der skal reducere omkostningerne i det udfordrende globale bilmarked. Nedskæringer sigter mod 18 mia. svenske kroner i omkostnings- og likviditetsbesparelser. Planen skal opbygge en stærkere og mere robust forretning. (VOLVO CAR TO CUT AROUND 3,000 JOBS)
TOLDSATSER ØGER PRISEN PÅ BRUGTE BILER
Amerikanske brugtvognsforhandlerne har det laveste lager-niveau siden 2021, og den gennemsnitlige pris på de 50 bedst sælgende brugte biler er steget uge efter uge i de sidste to måneder. Pris- og lagerændringerne skyldes at amerikanerne beholder deres køretøjer længere, mens priserne på nye biler stiger grundet præsident Trumps toldsatser. (TARIFFS ADD FUEL TO HOT USED-CAR SALES)
MEITUANS OVERSKUD STIGER KRAFTIGT OG OMSÆTNINGEN OVERGÅR ESTIMATERNE
Den kinesiske madleveringsgigant Meituan fordoblede næsten overskuddet efter en bedre end forventet omsætningsvækst i første kvartal. Det er på trods af hård konkurrence på den kinesiske hjemmebane. Den Beijing-baserede shopping- og leveringsplatforms nettooverskud var på 10,1 mia. yuan og betydeligt højere end de ventede 7,9 mia. yuan. (MEITUAN PROFIT SOARS AS REVENUE BEATS ESTIMATES DESPITE RISING COMPETITION)
THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)
APPLES TOPCHEFS INDFLYDELSE SVINDER IND
Præsident Trump overraskede en stor del af sin egen administration og Apples ledelse med et opslag på sociale medier, der truede med told på 25 pct. på iPhones produceret andre steder end USA. Opslaget bragte Apple tilbage i administrationens søgelys lidt over en måned efter, at topchef Tim Cook havde lobbyet og opnået en fritagelse fra en told på 145 pct. på iPhones fra Kina. (TECH’S TRUMP WHISPERER, TIM COOK, GOES QUIET AS HIS INFLUENCE FADES)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
EU-MARKEDER STIGER EFTER TRUMPS TOLDTRUSSEL-RETRÆTE
De europæiske aktiemarkeder steg som reaktion på præsident Trumps seneste udsættelse af indførelsen af told på Den Europæiske Union. Samtidig viser nye data, at det fortsatte kaos har tvunget de fleste britiske virksomheder til at ændre deres investeringsplaner. (EU MARKETS RALLY AS TRUMP BACKS AWAY FROM TARIFF THREATS)
THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/UK/BUSINESS)
EU OPFORDRES TIL AT GRIBE IND I STRID OM GEBYRER FOR HÅNDBAGAGE HOS FLYSELSKABER
EU opfordres til at gribe ind over for gebyrer for håndbagage hos lavprisflyselskaber som Ryanair og Easyjet, der beskyldes for at "udnytte forbrugerne" og ignorere EU's højesteret, der har fastslået, at det er ulovligt at opkræve gebyrer for håndbagage af en rimelig størrelse. (CALLS FOR EU TO INTERVENE IN ROW OVER CHARGES FOR HAND BAGGAGE ON BUDGET AIRLINES)
FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)
IG METALL DROPPER FORSLAG OM FIREDAGES ARBEJDSUGE
Fagforeningen IG Metall vil ikke længere forsøge at opnå en firedages arbejdsuge med fuld lønkompensation. Fagforeningen peger på den vanskelige økonomiske situation. (IG METALL RÜCKT VON DER FORDERUNG NACH EINER VIERTAGEWOCHE AB)
HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)
BYD ØGER PRISKRIG PÅ DET KINESISKE ELBILMARKED
Den kinesiske elbilgigant BYD er desperat efter at slippe af med nye biler og tilbyder rabatter på op til 35 pct. Dermed intensiveres priskrigen, der er opstået grundet den aktuelle opbremsning på det for nylig boomende marked for elbiler. Bilbrancheforening melder om 3,5 mio. usolgte nye biler, hvilket er det højeste antal siden udgangen af 2023. (BYD HEIZT PREISKAMPF AUF CHINAS E-AUTO-MARKT AN)
SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)
FONDSFORVALTERE OPFORDRES TIL AT SIKRE AMERIKANSKE AKTIVER EFTER MOODY'S NEDGRADERING
Fondsforvaltere under Hongkongs obligatoriske Mandatory Provident Fund-ordning kan blive tvunget til at sælge en del af deres beholdninger af amerikanske statsobligationer, efter at USA har mistet sin Aaa-vurdering hos tre af de største kreditvurderingsselskaber. Omkring 37 pct. af MPF's samlede aktiver på 167 mia. dollar var investeret i amerikanske obligationer og balancerede fonde ved udgangen af 2024. (MPF FUND MANAGERS TOLD TO GIRD FOR US HOLDINGS AFTER MOODY’S CUT)
.\\˙ MarketWire