Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Israelsk angreb på Iran giver nervøse markeder

13/6 06:33

Nattens nyhed om, at Israel har angrebet det iranske atomvåbenprogram, giver nervøsitet på de globale aktiemarkeder og sender olieprisen gevaldigt i vejret.

I Asien er der brede fald til stort set samtlige børser, og i USA falder futures omkring 1,5 pct.

Ifølge en israelsk talsperson har Israel ramt over 20 mål i Iran - herunder flere steder, hvor der ifølge landet bliver beriget uran samt Revolutionsgardens hovedkvarter.

Iran har efterfølgende varslet modsvar.

- Vi ser klassiske "risk-off" bevægelser, siger Matthew Jaupt, der er porteføljemanager hos Wilson Asset Management, til Bloomberg News.

- Det, vi holder øje med, er farten og omfanget af Tehrans modsvar. Det vil forme længden af de nuværende bevægelser. Ret ofte går disse bevægelser i sig selv efter det første chok, siger han videre.

Sideløbende med de geopolitiske begivenheder har Japans centralbank valgt at fastholde renten, da centralbanken ser en mere genstridig inflation end ventet tidligere på året.

Det tynger også aktiemarkedet i Japan, hvor faldene er mere udtalte end i resten i af regionen.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod et fald på 1,2 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et minus på 1 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en tilbagegang på henholdsvis 0,7 og 0,8 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 0,7 pct.

Det australske ASX-200-indeks falder med 0,4 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 0,7 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, falder 1,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-1,2
Topix-1
Hongkongs Hang Seng-0,7
China Shanghai Composite-0,7
China CSI 300
-0,8
Taiwan Taiex-0,7
Sydkoreas Kospi-1,3
Indiens BSE Sensex-1,1
Singapores STI-0,5
Sydney ASX 200-0,4

Indeksværdi klokken 06.30

.\\˙ MarketWire