Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med Columbus, Flügger og KBHL

3/7 06:32

BØRSEN

COLUMBUS SAT TIL SALG

Ib Kunøe satte i starten af året børsnoterede Columbus til salg. Men Trumps toldsatser kastede grus i planerne, og processen blev aflyst. Nu er Ib Kunøe igen klar til at finde en partner til sit it-guldæg – Columbus - helst gennem en fusion, der kan sikre selskabet muskler til en fremtid med mere AI. (Forside, side 6-7)

FLÜGGER VIL HAVE KAREN FRØSIG SOM FORMAND

Flügger, der efterforskes for sanktionsbrud mod Rusland, vil have tidligere topchef i Sydbank, Karen Frøsig, i spidsen for en ny bestyrelse. Frøsig er i forvejen næstformand i et andet selskab, der er kritiseret for sin ageren i Rusland. (Side 2)

INVESTOR SER VESTAS’ KURSHOP SOM INDIKATION AF AKTIENS PROBLEMER

Vestas og Ørsteds aktier steg onsdag kraftigt. Investeringschef synes, at dagens optur illustrerer problemet med investeringscasen i aktierne. (Side 8)

APPLES INVESTERINGSCASE ER PÅ USIKKER GRUND

Investorer, der nåede med på Apples optur, er blevet forgyldt af det salgsridt, der blev skudt i gang med lanceringen af iphonen. Men aktien ser nu mere udfordret ud end i mange år. (Side 16-17)

BERLINGSKE BUSINESS

USAS TOLDKRIG FÅR SORTSYNET TIL AT BREDE SIG I DANSKE VIRKSOMHEDER

Præsident Donald Trumps toldkrigserklæring blev efter bulder og brag sat i bero. Men de 90 dages pause i toldkrigen er snart forbi, og en ny rundspørge afslører udbredt bekymring for konsekvenserne blandt danske erhvervsledere. (Forside, side 4-5)

AKTIERNE ER KØRT NED OG OP I TRUMPS RUTSJEBANE–OG TUREN SER UD TIL AT FORTSÆTTE

Et vildt første halvår er netop afsluttet på aktiemarkedet. Tre eksperter gør status og kommer med bud på, hvad vi kan forvente i de kommende seks måneder. (Side 6)

TDC HÆVER HUSLEJEN MED 3000 PCT. FOR ANDRE INTERNETSELSKABER

I hele Danmark forsøger internetselskaberne at spare penge ved at samle deres udstyr i de mange centraler. Men nu har TDC Net med tre måneders varsel hævet huslejen i sine 1183 telefoncentraler med 3000 pct. (Side 10)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DE HAR TRAVLT I KØBENHAVNS LUFTHAVN

Københavns Lufthavn satte passagerrekord i juni med over 3 mio. rejsende. Briter og amerikanere står for en del af fremgangen. (Forside, side 7)

RÅDERUMMET ER LIGE BLEVET MARKANT OPJUSTERET - ENDNU EN STÅR FOR DØREN

Udviklingen på arbejdsmarkedet peger i retning af, at der kan komme endnu en opjustering af det finanspolitiske råderum til august. (Side 5)

DFDS-TOPCHEF HÅBER PÅ EN GENOPLIVNING AF SAMHANDEL MED STORBRITANNIEN I USIKRE TIDER

I 150 år har DFDS forbundet Danmark med de britiske øer. Det har ifølge topchef Torben Carlsen været med til at gøre Storbritannien til en afgørende samarbejdspartner. Nu slår han et slag for, at Europa og Storbritannien skal genopfinde deres stærke samhandel. (Side 8-9)

ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER MASSIV INVESTERING I AI-KOMPETENCER

Virksomheder jagter flere ansatte med evner inden for kunstig intelligens. En række aktører foreslår, at flere danskere bliver efteruddannet inden for disciplinen. (Side 10)

.\\˙ MarketWire