Fredagens aviser med B&O, Novo Nordisk og TDC
4/7 06:32
BØRSEN
KRISERAMT SOLCELLESELSKAB LANDER MILLIARDUNDERSKUD
Det kriseramte solcelle-firma Obton står med et underskud på 1,5 mia. kr., viser selskabets seneste årsregnskab. Firmaet planlægger nu en fusion. Lykkes det ikke, er alternativet at lukke og slukke. (Forside, side 4 & 6)
KURATOR FINDER OPPUSTEDE TAL I CHOKKONKURS
Da kapitalfonden Polaris i 2023 købte 75 pct. af det vestjyske emballageselskab Sealing System for et trecifret millionbeløb, var handlen baseret på oppustede og tvivlsomme tal. Virksomhedssalget endte i overraskende konkurs. (Side 10)
POWER SÆLGER FÆRRE VARER
Elektronikkæden Power sælger færre varer end for år tilbage. Branchen er under pres, lyder det fra topchef. Økonom stemmer i og vurderer, at danskerne bruger pengene andre steder. (Side 14)
B&O HÆVER PRISER I USA MED 15 PCT.
Den globale toldkrig får fremtiden til at tegne mere usikker for B&O, der har lovet sine investorer vækst de kommende tre år. (Side 15)
SKAL DANMARK MED I EUROEN
Trump har skabt så stor usikkerhed om amerikansk økonomi, at alle nu taler om Europas store øjeblik og muligheden for at spille en større rolle i verdensøkonomien. Men hvis euroen kan udfordre dollaren, bør det så få Danmark til at gå med i den fælles valuta? (Side 16-17)
BERLINGSKE BUSINESS
KAPITALFOND SVARER IGEN EFTER MASSIV KRITIK OG BEKYMRING OM TDC-KØB
Den udskældte australske kapitalfond Macquarie bryder nu tavsheden og forsvarer sit ejerskab af den danske telegigant TDC. Kapitalfondens overtagelse af TDC og dermed det danske telenet har fået flere politikere til at råbe vagt i gevær. Men Macquarie afviser at være en problematisk ejer. (Forside, side 4-5)
TRUMPS LOVPAKKE ER DÅRLIGT NYT FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Det er åbenlyst skidt for danske virksomheder, at den amerikanske kongres nu ventes at rulle massiv støtte til grønne projekter tilbage. Alligevel ser erhvervslivet lys i mørket. (Side 2)
EUROPÆISKE IT-TJENESTER OPLEVER FREMGANG AF FRYGT FO RTRUMP
Frygten for, at Donald Trump kan beordre amerikanske teknologigiganter til at trække stikket, får flere til at søge efter europæiske alternativer. I Tyskland skal offentlige dokumenter ikke længere være i Microsoft-format, når de udveksles mellem myndighederne. (Side 7)
BANG & OLUFSEN HAR HÆVET PRISERNE MARKANT MEN TABER STADIG PENGE
Bang & Olufsen har netop offentliggjort et årsregnskab, der viser, at selskabet på trods af at have hævet priserne, må se omsætningen skrumpe. Men det bliver anderledes næste år, lyder det. (Side 11)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
PENSIONSKÆMPER BLØDER STORE SUMMER EFTER NOVO-AKTIENS NEDTUR
PFA har tabt små 5 mia. kr. på Novo Nordisk-aktiens nedtur siden sidste sommer, og også andre pensionsselskaber har taget store urealiserede tab. Men det største minus tager Novo Nordisk Fonden. (Forside, side 8-9)
FORSIKRINGSSELSKABERS SKJULTE PRISSTIGNINGER KOSTER DANSKERNE MILLIARDER
Danskernes samlede forsikringspriser er i perioden 1996-2025 steget næsten 14,8 mia. kr. mere, end hvis de havde fulgt den generelle prisudvikling. (Side 4)
.\\˙ MarketWire