Mandagens danske avisuddrag med SAS, B&O og Novo Nordisk
7/7 07:24
BØRSEN
KINA ÆDER SIG IND PÅ EUROPAS INDUSTRI
Janka Oertel, der er direktør for Det Europæiske Råd for udenrigsanliggender, mener at Kina er ved at æde sig ind på den europæiske industri. Hun ser bilindustrien som det ideelle eksempel på, hvordan Kinas industripolitik tager markedsandele i det globale marked. (Forside + 4-5)
HENRIK LIND SCORER STORT PÅ SAS FRASALG
Det er ikke første gang at Henrik Lind, stifteren af Danske Commodities, tjener kassen på, at købe nødlidende selskaber. Tilbage under finanskrisen købte han bankaktier, og nu ligner det at han har gentaget succesen da han købte flyselskabet SAS, som han står til at tjene en anseelig gevinst på. (Side 2)
STATSLIGT FLÅDEVÆRFT PÅ VEJ TIL FREDERIKSHAVN
Danmark skal atter kunne bygge fregatter til krigsførelse, som led i regeringens strategi om at genopbygge forsvaret. Den nye rammeaftale, som er indgået, har dog ingen konkrete mål for hvor mange skibe der skal bygges eller hvordan konstruktionen skal foregå. (Side 8)
HUMMEL VENTER AMERIKANSK INTERESSE UNDER VM
Det danske sportsbrand Hummel ser gode muligheder for at vækste på det nordamerikanske marked i forbindelse med VM i 2026. I år ventes Hummel at opnå en omsætning på 100 mio, i USA, men ambitionerne er meget større på det hurtigtvoksende fodboldmarked. (Side 11)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
B&O KLAR TIL AT HÆVE PRISERNE
Efter tre år med faldende omsætning forventer B&O endelig, at de kan vende skuden. Sidste år præsenterede de det første regnskab, med sorte tal på bundlinjen, i flere år, men hvis overskuddet kunne fortsat trænge til et løft. Direktør, Nikolaj Wendelboe, mener prisforhøjelser kan være nøglen til bedre profitabilitet. (Side 20)
NOVO UNDERVURDEREDE WEGOVY SALGET
To tidligere Novo-profiler har udtalt til Finans, at Novo foretog væsentlige fejlskøn forud for lanceringen af Wegovy. Den væsentlige mangel på kapacitet i de tidlige år af salget skabte blandt andet grobund for kopiprodukter på det amerikanske marked. (Side 22)
BERLINGSKE BUSINESS
HISTORISK LAVT UDBUD AF EJERLEJLIGHEDER
Selvom der plejer at være godt gang i udbuddet af ejerlejligheder hen over sommeren, så er der fortsat tilbagegang i juni. Mens det Københavns boligmarked fortsat stiger, bliver det altså sværere for købere at komme ind på markedet. (Side 2)
AMERIKANSK INDEKS I REKORD TRODS INVESTORSKEPSIS
Selvom der i tiltagende grad bliver fokuseret på usikkerheden omkring USA, så fortsætter de amerikanske indeks i rekordniveauer. Både de danske pensionskasser og mange privatinvestorer har skruet ned for deres amerikanske eksponering. (Side 6)
JOE & THE JUICE KAN HAVE KURS MOD BØRSEN
Kapitalfonden General Atlantic, der ejer Joe & The Juice, pønser angiveligt på at børsnotere kæden på den amerikanske børs. Ejerne har forsat store ambitioner for kæden, som fortsætter sin ekspansionsstrategi. (Side 2)
.\\˙ MarketWire