Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Vestas og Bavarian Nordic

29/7 06:32

BØRSEN

INVESTORER GIVER KOLD SKULDER TIL KØBSTILBUD PÅ BAVARIAN

Et konsortium af kapitalfonde tilbyder at købe Bavarian Nordic for 233 kr. pr. aktie – svarende til fredagens lukkekurs. Men storaktionæren ATP og andre investorer har takket nej og dermed kan kapitalfondene i denne omgang ikke købe de 90 pct. af aktierne, som tilbuddet er betinget af. (Forside, side 10-12)

DANSKE TOPCHEFER VURDERER HANDELSAFTALE GIVER HØJERE PRISER OG TABTE ORDRER

Søndagens handelsaftale betyder, at danske virksomheder skal forholde sig til en ny virkelighed. det er både på godt og ondt, fortæller en række virksomheder, der har USA som et vigtigt marked. (Side 6-7)

FONDE AFVISER AT KOMMENTERE MULIG BLOKADE AF BAVARIAN-KØB

Kapitalfondene, der byder på Bavarian Nordic, mener, deres tilbud er attraktivt og fair. Bestyrelse bakker op, men aktionærer er dybt uenige. Det vil kapitalfondene dog ikke forholde sig til. (Side 12)

KINAS VINDKÆMPER BULDRER FREM

Kinesiske vindmølleproducenter er i fuld gang med at spise en større og større del af det globale marked. ifølge en ekspert vil den kinesiske jagt efter ordrer på internationale markeder kun intensiveres de kommende år. (Side 14-15)

BERLINGSKE BUSINESS

TOPØKONOMER: HANDELSAFTALE VIL GØRE MEST ONDT PÅ AMERIKANERNE

Efter annonceringen af handelsaftalen mellem USA og EU kan europæiske virksomheder ånde lettet op. Men der er reelt ingen vindere i handelskrigen, lyder det fra to førende økonomer – og de største tabere bliver amerikanerne selv. (Forside, side 2)

DOMSTOL SKAL AFGØRE GRÆNSERNE FOR TRUMPS MAGT I HANDELSPOLITIKKEN

Selvom EU og USA søndag har indgået en handelsaftale, lurer en kommende retssag i kulissen. Eksperter mener dog ikke, at en domstols afgørelse vil få betydning for den indgåede aftale. Det er noget helt andet, de er bekymrede for. (Side 9)

BUDDET PÅ BAVARIAN BLIVER MEGET SVÆRT

Et købstilbud fra to store kapitalfonde på danske Bavarian Nordic er blevet modtaget meget lunkent. Forude venter store udfordringer for det 19 mia. kr. store købstilbud, som lige nu ikke ser ud til at have en chance. (Side 11)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

BAVARIAN-KØBERE ARGUMENTERER FOR, AT PRISEN ER DEN RIGTIGE

Kapitalfondene Nordic Capital og Permira afviser investorernes kritik af købstilbuddet på Bavarian Nordic. De har planer om at skyde penge i yderligere opkøb. (Forside, side 6-7)

SJÆLDENT HAR DANSKERNE VÆRET SÅ BEKYMREDE – OG BRUGT SÅ MANGE PENGE PÅ FORNØJELSER

Forbrugertilliden er i dybfryseren, men forbruget stiger. Man kan ikke længere regne med tallene, påpeger cheføkonom. (Side 2)

VESTAS-FIRMA BOGFØRER MILLIONTAB PÅ NORTHVOLTS KOLLAPS

Den svenske batterifabrik Northvolts kollaps har trukket økonomiske spor dybt ind i dansk erhvervsliv. Pensionskasserne ATP, PFA og Danica ventes samlet at have tabt et milliardbeløb, og også Vestas’ datterselskab Wind Power Invest bliver ramt. (Side 3)

.\\˙ MarketWire