Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo: Ser opkøbsmuligheder i kursfald i biotek - GENT

7/2 06:35

Uroen på aktiemarkederne har betydet store kursfald i bioteksektoren, og det kan øge appetitten på opkøb hos Novo Nordisk, at mulige mål nu er blevet billigere, ligesom deres muligheder for at skaffe finansiering er blevet færre.

Det skriver Finans.

Novo har besluttet sig for at øge sine investeringer i egen forskning og udviklingen for, at selskabet har fremtidens produkter på vej, men opkøb er også en del af arsenalet, hvilket sidste års overtagelse af Dicerna for knap 22 mia. kr. understregede.

- Faktisk er det lige blevet billigere, fordi med de nuværende renteniveauer ser man faktisk, at biotek allerede sidste år – men meget i år – er faldet i værdi. Det er blevet meget svære at blive børsnoteret, og det er blevet sværere at få finansiering, siger Lars Fruergaard Jørgensen, administrerende direktør i Novo Nordisk, til Finans.

Direktøren understreger dog, at strategien for opkøb er den samme uanset, og at Bagsværd-koncernen fokuserer på kvalitet, som altid hører til i den dyre ende. Negative kursudviklinger kan dog udnyttes.

- Alt andet lige skal man jo lave en evaluering af, hvad værdien er af firmaet, ligesom da vi købte Dicerna. Der havde de lige haft et setback i deres pipeline, der gjorde, at kursen var faldet. Så var der mulighed for os til at komme ind. Så selvfølgelig betyder prisen noget, men der er en række andre faktorer også.

Link til original artikel (abonnement): https://finans.dk/erhverv/ECE13707748/selvfoelgelig-betyder-prisen-noget/

.\\˙ MarketWire