Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk: Udvider suspension af bookinger til Rusland - GENT

3/3 06:34

A.P. Møller-Mærsks containerrederi Maersk Line suspenderede tirsdag muligheden for at booke nye transporter til og fra Rusland. Det var dog med undtagelse af fødevarer, medicin og humanitære forsyninger.

Onsdag udvider rederiet dog omfanget af de suspenderede bookinger til også at omfatte al frysefragt til og fra Skt. Petersborg og Kaliningrad, hedder det i en meddelelse. Maersk oplever desuden "betydelige forsinkelser" i sine europæiske knudepunkter for fragt til Rusland.

- For yderligere at klare det overbelastede netværk i europæiske havne, tilbageholder vi midlertidigt frigivelsen af udstyr til bekræftet reservation samt standser alle fyldte containere, der er bestemt til Rusland ved første indlæsningshavn eller omladningshavn, hedder det.

For at imødekomme kunderne tilbyder Maersk Line gratis ombookning til andre destinationer, ligesom afbestillingsgebyrer for fragt til Ukraine og Rusland ikke pålægges.

.\\˙ MarketWire