Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Råvarer: Oliepriserne når højeste punkt siden 2008

7/3 06:49

Oliepriserne stiger til det højeste niveau siden 2008 efter at USA og allierede i Europa, ifølge den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken, overvejer et importforbud af russisk olie. Sammen med forsinkelser i den potentielle tilbagevenden af iranisk råolie skaber det en stram forsyningsfrygt på markedet.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 130,68 dollar mod 115,04 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 126,10 dollar mod 111,96 dollar fredag eftermiddag.

- Et boykot vil lægge et enormt pres på olie- og gasforsyningen, som allerede har mærket virkningen af stigende efterspørgsel. Sådan et træk vil lægge yderligere pres på de globale økonomier presse inflationen højere, siger analytikere fra CMC Markets til nyhedsbureauet.

Rusland er verdens største eksportør af rå- og olieprodukter med en eksport på omtrent 7 pct. af det globale udbud.

Forhandlingerne om at genaktivere atomaftalen med Iran fra 2015 kørte fast efter en russisk anmodning om skriftlige garantier fra USA, om at sanktioner mod Moskva ikke ville underminere dets arbejde med Iran.

Hvis aftalen med Iran forsinkes yderligere og russisk olie forbliver væk fra markedet i lang tid, vil tankbunden nås hurtigt, skriver Reuters.

Mandag morgen koster en troy ounce guld 1989,11 dollar mod 1957,12 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire