Efter sin bedste uge siden november 2020 åbnede de amerikanske aktier mandag igen op i plus, men Jerome Powell, formand for den amerikanske centralbank, Fedeal Reserve, Fed, vendte siden stemningen og sendte aktierne i minus med udtalelser om, at dobbelte renteløft om nødvendigt kan komme på tale.

Sidst i mandagens handel kravlede markedet dog op igen, og det hele sluttede derfor kun med beskedne fald. Derimod kravlede de amerikanske statsrenter igen opad til de højeste niveauer siden 2019, da investorerne solgte ud af obligationer.

Det brede S&P 500-indeks faldt marginalt, men var både i plus med 0,4 pct., ligesom det også var i minus med 0,9 pct. Nasdaq-indekset og Dow Jones bakkede dog henholdsvis 0,4 og 0,6 pct.

- Vi ser nu en højere risiko for, at Fed hugger bremsen i på økonomien, da banken kan have talt sig selv op i et hjørne, siger Jean Boivin, chef for markedsresearch hos Blackrock Investment Institutte, til Bloomberg News.

Med til at støtte aktierne i sidste uge var, at centralbanken i forbindelse med sit rentemøde signalerede en stejl rentebane med samlet set 11 renteløft i 2022-2023 og dermed genetablerede en konsensus med markedet, samtidig med at bankens formand Jerome Powell understregede sin holdning om, at økonomien i USA er så stærk, at den vil kunne modstå de højere renter.

Mandag syntes tonen dog endnu hårdere fra formandens side.

- Hvis vi konkluderer, at det er passende at bevæge os mere aggressivt ved at hæve federal funds-renten med mere end 25 basispoint på et møde eller møder, vil vi gøre det, lød det fra formand Jerome Powell i en tale.

ENERGI I TOP - TEKNOLOGI I BUND

I S&P 500 var det energiaktierne, som klarede sig bedst med et plus på hele 3,8 pct., da olieprisen steg med 7,4 pct. til næsten 112,46 dollar per tønde. Jo længere krigen i Ukraine i trækker ud, jo større er risikoen for, at det vil påvirke forsyningen af det globale energimarked, eller for at EU vil indføre sanktioner mod Ruslands energieksport.

Exxon Mobil og Chevron var derfor med til at trække for i markedet med fremgang på 4,5 og 1,8 pct., mens andre olieselskaber som Marathon Oil og Occidental Petroleum toppede i indekset med plusser på 8,4-8,5 pct.

De teknologitunge sektorer hørte til gengæld til i den anden ende, især presset af de stigende renter.

Cyklisk forbrug satte sig mest med 0,8 pct., mens kommunikationsservice faldt 0,7 pct., og it-sektoren mistede 0,2 pct.

I it trak Microsoft ned med 0,4 pct., mens Apple derimod steg 0,9 pct., ligesom chipkæmpen Nvidia gik op med 1,1 pct.

I cyklisk forbrug vandt Tesla frem med 1,7 pct., mens Amazon steg 0,2 pct. De to byggemarkedskæmper Home Depot og Lowe's tyngede dog særligt med minusser på 3,3-3,4 pct.

I kommunikationsservice havde Meta Platforms det svært og mistede 2,3 pct. Mandagens nyhed var, at både Facebook og Instagram er blevet forbudt i Rusland.

OPKØB PÅ PROGRAMMET

I S&P 500 toppede gødningsproducenten Mosaic også med en fremgang på 8,3 pct. Det skyldtes, at Canadas største togkoncern, Canadian Pacific Railway, er ramt af strejke, hvorfor transport af vigtige råvarer til sektoren er udfordret, og det presser priserne i vejret.

I den anden ende af indekset faldt Nielsen Holdings mest med 6,9 pct., da datakonsulenten afviste et overtagelsesbud på knap 8 mia. dollar fra Elliott Investment Management og Brookfield Asset Management.

Flyproducenten Boeing var også under pres med et minus på 3,6 pct. efter nyheden om at et kinesisk passagerfly af typen Boeing 737-800 med 133 ombord styrtede ned. Det er endnu uvist, hvad årsagen til ulykken er.

Det gik omvendt meget bedre for forsikringsselskabet Alleghany, der steg 24,8 pct., da mangemilliardæren Warren Buffets investeringsselskab Berkshire Hathaway har budt 11,6 mia. dollar for selskabet. Berkshires egen aktie vandt 2,1 pct.

Softwareselskabet Anaplan bragede også op med 27,7 pct. efter at have modtaget et opkøbstilbud på 10,7 mia. dollar fra Thoma Bravo.

.\\˙ MarketWire