Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Rusland: Moex-indekset brager op efter genåbning

24/3 08:19

Det russiske aktieindeks Moex er torsdag delvist åbnet for handel efter knap fire ugers suspendering. Indekset åbnede med et lille fald på 0,2 pct., men stiger efter kort tids handel over 11 pct.

I indekset optræder i alt 50 selskaber, hvoraf 33 af dem er åbnet for handel i tidsrummet 7.50-12.00 dansk tid torsdag.

Den russiske centralbank har i forbindelse med genåbningen ifølge Forbes forbudt shortselling.

Blandt de handlede aktier er energiselskaber som Gazprom og Rosneft, der starter ud med stigninger på henholdsvis 20,2 og 17,8 pct. Også det russiske luftfartsselskab Aeroflot handles torsdag - dog med fald på 5,1 pct. Aktien var kort tid efter åbning nede med over 20 pct.

Aktieindekset har været lukket siden den 25. februar efter et større fald, da investorer trak sig ud af Rusland efter landets invasion af Ukraine.

Forud for dagens handel var Moex-indekset nede med mere end 35 pct. i år.

.\\˙ MarketWire